Abekoppe-smitte eksploderer i Europa

Seksdobling af bekræftede tilfælde af abekopper den seneste måned får WHO til at sætte verdens sundhedsmyndigheder - og særligt de europæiske - i højeste alarmberedskab.

Seksdobling af bekræftede tilfælde af abekopper den seneste måned får WHO til at sætte verdens sundhedsmyndigheder - og særligt de europæiske - i højeste alarmberedskab.

WHO

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) advarer om, at udbruddet af abekopper i Europa risikerer at komme ud af kontrol.

Advarslen falder samtidig med, at WHO forleden erklærede udbruddet af abekopper for en global sundhedskrise.

Den dramatiske opgradering af beredskabet mod abekopper kommer, efter antallet af internationalt bekræftede tilfælde er vokset eksplosivt og seksdoblet på blot en måned.

De første tre tilfælde blev fundet i Storbritannien i maj, og nu er flere end 18.000 bekræftede smittetilfælde registreret med fem dødsfald til følge fordelt ud over 75 lande.

Langt størsteparten af de bekræftede tilfælde er fundet i Europa og USA med særligt Vesteuropa som den region, hvor antallet af smittede er eksploderet mest.

Vi er tæt på at have forspildt chancen for at inddæmme dette udbrud Boghuma Kabisen Titanji, Assistant Professor i Medicin ved Emory University i Atlanta, USA

Alene Spanien, Tyskland, England og Frankrig tegner sig tilsammen for flere and halvdelen af de nu (per 25. juli, 2022) 18.095 bekræftede tilfælde globalt.

I toppen af listen over lande med flest bekræftede tilfælde af abekopper ligger også en række andre europæiske lande - Holland, Portugal, Italien, Belgien og Schweiz.

Danmark ligger med 60 bekræftede tilfælde på en 20. plads på listen.

"Verdenssundhedsorganisationens vurdering er, at risikoen for abekopper er moderat globalt og i alle regioner med undtagelse af Europa, hvor vi vurderer, at risikoen er høj," skriver WHO's generalsekretær, Tedros Adhanom Ghebreyesus, i pressemeddelelsen, der officielt opfordrede de nationale sundhedsmyndigheder til at gå i højeste alarmberedskab.

De orange cirkler er bekræftede smittetilfælde, og størrelsen på cirklerne indikerer antallet i landene. De blå cirkler er de seks afrikanske lande, hvor abekopper er endemiske.

© Centers for Disease Control and Prevention (CDC)

Internationale smittetal

De tre første bekræftede tilfælde af abekopper blev rapporteret i England 7. maj og 13. maj i år - og allerede i midten af juni var antallet af bekræftede tilfælde vokset til flere end 3.000 fordelt på 47 lande.

En måned senere, d. 25. juli 2022, var der 18.095 bekræftede tilfælde fundet i 75 forskellige lande - langt størsteparten i Vesteuropa og USA.

Rammer primært homo- og biseksuelle mænd

Den hidtil eneste større undersøgelse af abekoppers spredning slår fast, at det primært er mænd, der har haft sex med mænd, som er blevet smittet.

I alt 528 smittede fordelt på 16 forskellige lande blev undersøgt og interviewet, og research-rapporten blev offentliggjort i New England Journal of Medicine d. 21. juli i år.

Her fremgår det, at 98% af de smittede var mænd, der identificerede sig selv som homoseksuelle eller biseksuelle. Af disse bar 41% desuden på HIV-smitte.

95% af smittetilfældene er ifølge undersøgelsen umiddelbart sket gennem seksuel kontant.

"Udbruddet er koncentreret blandt mænd, der har sex med mænd - i særdeleshed blandt de, der har skiftende seksuelle partnere," sagde WHO's generalsekretær, Tedros Adhanom Ghebreyesus, lørdag.

I familie med frygtet dræber

Abekopper er i familie med kopper, og sygdommen har været kendt i mennesker siden opdagelsen i 1970.

Dødeligheden er langt mindre for abekopper - 1% indikerer de foreløbige tal - end for kopper, som har en dødelighed op mod 30%.

Men hvor kopper officielt blev udryddet af vacciner i 1980, har abekopper levet en relativt anonym tilværelse i Vest- og Centralafrika, hvor den i dag er endemisk i seks lande.

Endemisk betyder, at en sygdom er permanent til stede i samfundet, men at spredningen er forudsigelig og typisk relativt lav.

Bylder på arme, ben og kønsdele er et primært symptom på abekopper.

© WHO

Symptomer på abekopper

Inkubationstiden - fra en person bliver smittet med abekopper, til personen udvikler symptomer - er i gennemsnit 6-16 dage men kan både være kortere og længere.

Man kan kan ikke smitte andre, før man selv får symptomer - og de typiske symptomer er:

  • Feber
  • Kulderystelser
  • Hovedpine
  • Muskelsmerter
  • Træthed
  • Hævede lymfekirtler
  • Bylder og/eller udslet på kønsdele, endetarmsåbning, arme, ben eller i halsen, som udtørrer og giver permanente ar

Der er endnu ikke nogen klar videnskabelig forklaring på, hvorfor abekopper - og særligt den Vestafrikanske variant - netop nu breder sig hastigt over hele verden.

Tidligere har det kunnet påvises, at abekopperne i Afrika har spredt sig gennem tæt fysisk kontakt med en smittet eller gennem kontakt med eksempelvis tøj, sengetøj eller håndklæder, brugt af en smittet.

Små dråber af spyt er også under mistanke som smittekilde, men intet tyder på, at smitten er luftbåren som eksempelvis COVID-19 er det.

Der er heller ikke endnu noget egentligt videnskabeligt bevis for, at sygdommen rent faktisk overføres seksuelt - altså gennem udveksling af sekreter fra kønsorganerne.

Det er ganske vist lykkes forskere at finde DNA-rester fra virus i sæd, spyt, urin og fæces - men endnu er der ikke fundet aktivt virus i sæd hos smittede mænd.

"Overflødig" vaccine kan være redningen

Efter kopper i 1980 blev erklæret udryddet, ophørte man med at vaccinere børn mod den frygtede sygdom.

Allerede i 2008 advarede en rapport dog om, at netop abekopper ville kunne udvikle sig til en epidemi, hvis den fik fat i den nu uvaccinerede befolkning.

Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, har derfor netop godkendt brugen af koppevaccinen Imvanex, udviklet af danske Bavarian Nordic, mod abekopper i EU.

Koppe-vaccinen Imvanex er nu godkendt til behandling af abekopper i EU.

© Bavarian Nordic / PR

Imvanex har været godkendt i EU siden 2013, og håbet er, at den store lighed mellem kopper og abekopper vil gøre den eksisterende koppevaccine effektiv også mod abekopper.

Sidste udkald

Og det haster med en samlet international indsats. På et internationalt seminar forleden slog virologen Boghuma Kabisen Titanji fra Emory University i Atlanta alvoren fast:

"Vi er tæt på at have forspildt chancen for at inddæmme dette udbrud."

Eller som den amerikanske professor i epidemiologi, Dr. Anne Rimoin, udtrykte det på samme seminar om sygdommen, som hidtil har fået lov at leve relativt uforstyrret i Afrika:

"Vi har givet sygdommen plads til at udvikle sig og sprede sig som aldrig før - og nu er det pludselig vores allesammens problem."