Pige med abekopper

Abekopper - Alt du skal vide om symptomer, smitte og sygdomsforløb

Lige nu ses det største udbrud af abekopper i Europa nogensinde, men bør du være bekymret? Vi dykker ned i den sjældne tropesygdom, og gør dig klogere på, hvad vi ved indtil videre.

Lige nu ses det største udbrud af abekopper i Europa nogensinde, men bør du være bekymret? Vi dykker ned i den sjældne tropesygdom, og gør dig klogere på, hvad vi ved indtil videre.

Wikimedia Commons

Abekopper spreder sig i Europa

Abekopper er en sjælden tropesygdom, der blev identificeret i laboratorieaber i 1958 på Statens Serum Institut - deraf navnet abekopper eller på engelsk monkeypox.

Det første sygdomstilfælde blandt mennesker fulgte i 1970 i den Demokratiske Republik Congo, og siden da har sygdommen vist sig i flere central- og vestafrikanske lande.

Enkelte mindre udbrud er blevet registreret uden for det afrikanske kontinent, men ofte har det været knyttet til en eller flere personer, der har rejst i Afrika - og udbruddet er hurtigt blevet bremset.

Det nuværende udbrud i Europa ser dog ud til at være anderledes.

Abekoppevirus i mikroskop

Abekoppevirus set gennem et mikroskop.

© Wikimedia Commons

Fakta om abekopper

  • Navn: Abekopper (MPV or MPXV) eller på engelsk monkeypox.
  • Oprindelse: Der er uvist, hvor og hvordan abekopper først er opstået, men i dag er sygdommen generelt begrænset til flere vest- og centralafrikanske lande.
  • Symptomer: Abekopper giver symptomer, der kan minde om den beslægtede, men mere alvorlige sygdom, kopper. Symptomer er hævede lymfekirtler, muskelsmerter, feber, hovedpine, træthed og blærer, der på et tidspunkt brister, efterlader sår og i sjældne tilfælde ar.
  • Smitte: Abekopper spredes primært ved dråbesmitte og smitte sker ved tæt og længerevarende fysisk kontakt. Sygdommen kan dog også spredes ved direkte kontakt med kropsvæsker eller tæt kontakt med tøj eller sengetøj, der er forurenet med virus fra bristede blærer.
  • Sygdomsforløb: Sygdomsforløbet varer typisk to-fire uger.
  • Risiko for svær sygdom: Risikoen for svær sygdom er lav, da det europæiske udbrud formodes at være forårsaget af den mildere vestafrikanske variant, hvor dødeligheden uden behandling er på omkring én procent. Børn, gravide og folk med nedsat immunforsvar har dog en større risiko for et svært sygdomsforløb med abekopper.
  • Behandling: Der er ikke nogen behandling eller vaccine, der er skræddersyet til at bekæmpe abekopper. Der er dog eksisterende anti-vitale midler mod fx kopper, som kan tages i brug.

Det første tilfælde af det nuværende udbrud af abekopper blev registreret den 6. maj i Storbritannien.

Siden da er antallet af smittede steget i landet, og andre europæiske lande, herunder Sverige, Norge, Danmark, Portugal, Spanien, Frankrig, Belgien, Holland og Tyskland, melder også om et eller flere smittetilfælde. Smittetilfælde er også registreret i USA, Canada og Australien.

I alle lande gælder, at det primært mænd, der har sex med andre mænd, som er blevet smittet.

Det aktuelle smittetal uden for det afrikanske kontinent er per 21. maj 2022 på 92, og da flere formodede smittetilfælde undersøges, forventes smittetallet at stige.

Selvom de mange tilfælde af abekopper på tværs af europæiske lande kan indikere en sammenhæng, er det endnu uvist, om smittetilfældene er forbundet med hinanden. Foreløbige undersøgelser peger heller ikke på, at udbruddet er forårsaget af en mutation i abekoppe-virussen.

Abekopper findes i to varianter – en vestafrikansk og en centralafrikansk. Varianten, der nu spreder sig i Europa, formodes at være den milde vestafrikanske, som uden behandling er dødelig i omkring én procent af tilfældene.

Smitte

Abekopper smitter ved tæt og længerevarende kontakt

I kølvandet på corona-pandemien kan udbruddet af abekopper måske vække bekymring om en ny pandemi. Men selvom begge sygdomme stammer fra virus, der kan smitte via dråber fra fx nys og host, så er abekopper og COVID-19 to meget forskellige sygdomme.

Abekopper smitter ved tæt og længerevarende fysisk kontakt med en smittet person, et smittet dyr eller objekter, der er forurenet med virus fra bristede blærer. Virus kan smitte, hvis viruspartikler finder vej ind gennem sår i huden eller slimhinder i fx øjne, næse eller mund.

En person med abekopper smitter først, når han eller hun får symptomer og har blærer, der brister. Blærerne opstår ofte først i ansigtet og på maven, hvorefter de breder sig til andre steder på kroppen, herunder til næseslimhinder og lunger.

Det såkaldte basale reproduktionstal (R0) for abekopper er på 1-2. Det betyder, at én person med abekopper vil give sygdommen videre til en-to personer.

COVID-19 spredes også ved tæt kontakt med en smittet person. Men her sker smitte ved kortere tids kontakt, og en smittet med COVID-19 kan også smitte videre uden selv at have symptomer.

Delta-varianten, der især florerede i 2021, have et R0-tal på fem, mens omikron-varianten, der siden har overtaget i store dele af verden, er anslået til at være tre-fire gange så smitsom som delta-varianten. Der er ikke fastsat et R0-tal for omikron.

Inkubationstid for abekopper

Inkubationstiden for abekopper er i gennemsnit 6-16 dage, men kan både være kortere og længere - helt op til 21 dage.

Symptomer

Abekopper giver influenza-lignende symptomer

Abekopper giver symptomer, som for mange vil minde om influenza. Den største forskel er dog de blærer, der, efter nogle dages sygdom, opstår rundt om på kroppen. Blærerne opstår som regel, når feberen har fortaget sig.

Symptomer på abekopper er:

  • Feber
  • Hovedpine
  • Hævede lymfeknuder
  • Muskelsmerter
  • Ondt i ryggen
  • Træthed
  • Blærer

Hvis du har symptomer, der giver mistanke om abekopper, skal du ringe til din læge.

Blærer gennemgår flere stadier

De karakteristiske blærer gennemgår flere stadier før, de forsvinder.

Blærer ved abekopper

Her ses stadierne af blæredannelse hos en britisk mand med abekopper i maj 2022.

© UK Government

Blærer opstår som regel først i ansigtet og på maven for derefter at sprede sig til andre dele af kroppen, herunder også næseslimhinder og lunger. Ofte er blærerne særligt koncentreret omkring ansigt, arme og ben. Modsat kopper ses blærerne ved abekopper også i håndflader og på fodsåler.

Blærerne begynder som røde, flade pletter, der ikke måler mere end en centimeter i diameter.

Efter nogle dage vil blærerne begynde at hæve op og blive fyldt med væske. Herefter vil blærerne også fyldes med pus, og det giver dem en hård overflade. Blærerne vil dernæst begynde at danne sår, hvilket beskrives som både kløende og smertefuldt.

Hvis man lader blærerne være, vil sårskorperne efterhånden falde af, og blærerne vil hele op og forsvinde. Blærerne forsvinder som regel efter 2-3 uger.

Så længe der er blærer på kroppen, vil man kunne smitte andre med abekopper.

Abekopper i håndflader

I motsetning til ved kopper opptrer blemmer ved apekopper ofte på håndflater og fotsåler

© Cdc/Reuters/Ritzau Scanpix

Sygdomsforløb

Vestafrikansk variant giver ofte mildt forløb

Abekopper findes i to varianter:

  • Den centralafrikanske variant
  • Den vestafrikanske variant.

Det er den vestafrikanske variant, der formodes at stå bag det nuværende udbrud - og det er godt nyt.

Den vestafrikanske variant giver et mildere forløb med en dødelighed på omkring en procent, hvis man ikke får behandling. Langt de fleste, der bliver smittede, vil altså blive raske efter et par uger.

Børn og gravide er i øget risiko

Der er dog nogle befolkningsgrupper, der vil have en øget risiko for et svært sygdomsforløb, hvis de smittes med abekopper.

Folk i øget risiko tæller:

  • Børn under 12 år
  • Gravide
  • Folk med nedsat immunforsvar.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er der øget dødelighed ved abekopper blandt børn, og hvis gravide smittes med abekopper, kan det betyde et svært forløb for den gravide og/eller videresmitte til det ufødte barn og spædbarnsdød.

I det nuværende udbrud af abekopper er der registreret ét tilfælde af smitte hos børn. Smittetilfældet er sket i Storbritannien, og barnet er i intensiv behandling på hospitalet.

Vaccine og behandling

Koppevaccine kan give noget beskyttelse

Der er på nuværende tidspunkt ikke nogen behandling eller vaccine, der er skræddersyet til at bekæmpe abekopper.

Abekopper er dog beslægtet med kopper, og derfor giver en koppevaccine også en vis beskyttelse mod sygdommen. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) helt op til 85 procent.

I mange lande har koppevacciner dog været ude af det almene vaccinationsprogram, fordi kopper blev erklæret udryddet i 1980. Det betyder, at der er mange generationer, der ikke har beskyttelse over for kopper og derfor heller ikke over for abekopper.

Nære kontakter til smittede er i Storbritannien blevet tilbudt en koppevaccine, da det formodes, at det allerede på dette tidspunkt kan nedsætte graden af symptomer.

Foruden vaccine er der også mulighed for at behandle abekopper med forskellige antivirale midler mod kopper. Dertil kan læger også behandle eventuelle følgesygdomme som fx lungebetændelse og infektion med antibiotika og smertestillende.