Efter 40 års kamp: Snart kan vi klippe hiv ud af kroppen

Adam Castillejo var 23 år, da han blev testet positiv for hiv. Som andre hiv-smittede havde han udsigt til et liv med livslang behandling. Men i dag, som 42-årig, er Castillejo fuldkommen kureret for hiv-smitte.

Castillejos held begyndte ellers som det stik modsatte, da han oven i hiv-smitten også fik konstateret lymfekræft, men det var netop en stamcellebehandling mod kræften, som kurerede ham for hiv. Donoren af stamcellerne havde nemlig en unik genmutation, som gør kroppens celler immune over for hiv.

Castillejo, som i dag er helt sund og rask, er den anden af kun to personer i verden, der er blevet kureret for hiv – begge vha. stamcelletransplantation. Desværre kan behandlingen medføre så alvorlige bivirkninger, at den ikke kan gives til ellers raske hiv-smittede – men måske kan de alligevel snart blive lige så heldige som Castillejo.

Amerikanske forskere har netop fået godkendelse til at teste en eksperimentel behandling mod hiv på mennesker. Behandlingen bruger en såkaldt gensaks til at klippe hiv-generne ud af cellerne hos de smittede.

Dermed kan vejen være banet for den første universelle kur mod hiv-smitte.

Mystisk sygdom får sit navn

I år er det 40 år siden, at videnskaben satte navn på en ny og ukendt sygdom, der spredte sig som en steppebrand rundtom i verden.

I en videnskabelig artikel, der rapporterede om en række personer med uforklarlige skader på immunforsvaret, optrådte ordet aids, acquired immune deficiency syndrome, for første gang.

Efter to års intens forskning fandt forskere frem til årsagen, virussen hiv – human immunodeficiency virus. Virussen nedbryder langsomt de smittedes immunforsvar og fører til sygdommen aids, som på det tidspunkt var det samme som en dødsdom.

Selvom det først var i 80’erne, verden for alvor blev opmærksom på hiv/aids, dateres virussens oprindelse faktisk mere end hundrede år tilbage i tiden. Hiv menes at stamme fra chimpanser i Centralafrika, hvor jægere sandsynligvis blev smittet efter kontakt med inficeret chimpanseblod.

Hiv-smitte sker oftest gennem overførsel af kropsvæsker. De hyppigste smitteveje er via sæd under samleje og via blod ved genbrug af kanyler eller ved blodtransfusioner.

Analsex er en af de største risikofaktorer, fordi slimhinden i endetarmen er mindre beskyttet end i skeden. I den vestlige verden var hiv-smitten derfor i høj grad forbundet med homoseksuelle i starten af epidemien.

Sidenhen har hiv-smitten også bredt sig blandt heteroseksuelle, og i bl.a. Storbritannien udgør heteroseksuelle i dag hovedparten af de nysmittede.

Stamceller er en risikabel kur

Hiv inficerer kroppens immunforsvar, specifikt en særlig type af immunceller kaldet CD4+ T-celler. De har til opgave at aktivere andre immunceller, så kroppen effektivt og hurtigt kan bekæmpe trusler.

Hiv ødelægger derved kroppens evne til at forsvare sig selv mod både infektioner og kræftceller.

Uden behandling vil aids-symptomerne typisk bryde frem, otte-ti år efter at man blev smittet. Derefter er levetiden generelt kun ni måneder, da aids-patienter er mere sårbare over for infektioner og har større risiko for at udvikle forskellige kræftformer.

Fik man et positivt svar på en hiv-test før 1996, skulle man forberede sig på kun at have få år tilbage at leve i.

I dag kan hiv behandles effektivt, så virussen ikke spreder sig i kroppen, og de af verdens knap 40 mio. smittede, der bor i den rige verden, kan leve et normalt liv ved at tage nogle piller hver dag.

De mest anvendte behandlinger til at bremse hiv-symptomernes udvikling er de såkaldte antiretrovirale terapier, forkortet ART. Men desværre har forskere hidtil ikke fundet en behandling, der kurerer hiv-smitte én gang for alle.

Stamcelletransplantation, som gjorde Adam Castillejo helt rask, kan af flere grunde ikke blive en standardbehandling mod hiv. Dels er risikoen for alvorlige bivirkninger, hvis kroppen afviser de nye stamceller, for stor, dels er det svært at finde en egnet donor.

På grund af hiv-virussens skræmmende mutationsevne lader en effektiv vaccine stadig vente på sig, og derfor leder forskere nu ihærdigt efter en universalkur, der kan gives til alle smittede.

Gensaks klipper virusgener ud

Gennembruddet kan måske være lige om hjørnet. Firmaet Excision BioTherapeutics og forskere ved Temple University i Philadelphia, USA, har i 2021 fået godkendelse til at starte kliniske forsøg på mennesker med en eksperimentel behandling mod hiv.

Når man bliver smittet med hiv eller andre virus, indsætter virussen sine egne gener i dna’et i kroppens celler. Den nye behandling udnytter et forsvarssystem, der egentlig er udviklet af bakterier, og gør det muligt at “klippe” virusgenerne ud af dna’et, så den smittede helt bliver kureret for hiv.

Bakterier har gennem evolutionen udviklet et helt unikt og effektivt forsvarssystem mod virussmitte, som genforskere i de senere år er blevet i stand til at efterligne. Gensaksen, kaldet CRISPR, består af særlige enzymer (Cas), der kan lave præcise brud i dna.

Cas-enzymerne bruger særlige guider af såkaldte rna-strenge til at finde frem til virussens gener, og derefter klipper enzymerne dem ud af dna’et.

De amerikanske forskere er nu i gang med at designe de helt rigtige guide-rna-sekvenser, så gensaksen kan udnyttes til at fjerne hiv fra menneskeceller.

Når forskerne har skabt en guide, der matcher perfekt med hiv-generne, vil Cas-enzymet gennemgå hele den hiv-smittedes genom og fjerne alle de matchende hiv-sekvenser, det støder på. Behandlingen skal kun gives én gang intravenøst i blodbanen for at sende gensaksen ind i alle patientens inficerede immunceller.

Adam Castillejo blev kureret for hiv, fordi hans stamcelledonor havde en helt unik genmutation, der beskytter mod hiv. Andre forskergrupper prøver derfor nu at udnytte CRISPR-teknologien til at genskabe den unikke beskyttende genmutation og skabe en genbehandling, der helt forhindrer hiv i at få adgang til nye immunceller.

Ny super-hiv opdaget i Holland

Forskerne har desværre fået en ny grund til at søge efter hiv-kure. Verden er nemlig endnu en gang blevet gjort opmærksom på hiv’s utrolige mutationsevne, efter at en hidtil ukendt super-hiv-variant er dukket op i Holland.

Et hold europæiske forskere rapporterede i starten af 2022 om den nye variant, der er langt mere smitsom end hidtil beskrevne varianter. Personer smittet med den hollandske variant har op til 5,5 gange så mange hiv-partikler i kroppen som andre hiv-smittede. Samtidig får den hollandske variant antallet af CD4+ T-celler – de immunceller, hiv inficerer – til at falde dobbelt så hurtigt.

Personer, der er smittet med den hollandske hiv-variant, forventes at udvikle symptomer på aids allerede to år efter hiv-diagnosen, hvis de ikke får hiv-medicin. Til sammenligning får dem, der er smittet med andre hiv-varianter, i gennemsnit symptomer efter omkring syv år.

Indtil videre har forskerne registreret 109 personer med den hollandske super-hiv, men mener, at langt flere kan være smittede. Fundet af varianten kan desuden betyde, at hiv har udviklet andre supervarianter, som vi endnu ikke har opdaget.

Men Adam Castillejo, der oprindeligt kun var kendt som “London-patienten”, er et symbol på, at kampen mod hiv kan vindes. Som den anden person i verden, der er blevet kureret for sygdommen, har han valgt at træde frem i offentligheden netop for at give håb.