Alzheimer, vaccine, protein

Et pust i næsen forebygger alzheimer

Der findes ingen kur mod alzheimer, men efter 20 års forskning kan en vaccine langt om længe være på vej.

Der findes ingen kur mod alzheimer, men efter 20 års forskning kan en vaccine langt om længe være på vej.

Shutterstock

Hjernesygdommen alzheimer er den mest udbredte type demens i verden, men lægevidenskaben er indtil videre kommet til kort i udviklingen af en vaccine.

Nu begynder verdens første forsøg på mennesker, der skal teste sikkerhed og effektivitet af en mulig næsevaccine mod den neurodegenerative sygdom.

Forsøget er skelsættende

Forskere ved Brigham and Women’s Hospital i Boston, Massachusetts, USA, vil efter 20 års forskning i vaccinen afprøve den på 16 patienter i alderen 60-85.

Ifølge den ledende forsker på forsøget, dr. Howard L. Weiner, er dette skridt skelsættende i arbejdet med at komme sygdommen til livs.

Patienterne har alle tidlige symptomer på alzheimer og får hver især to doser af næsevaccinen med en uges mellemrum.

Alzheimer, Howard, vaccine

Neurolog og ledende forsker på forsøget, dr. Howard L. Weiner.

© Len Rubenstein

Positive resultater i mus

Vaccinen anvender hjælpestoffet Protollin, som forskerne håber vil aktivere kroppens immunrespons gennem de hvide blodlegemer, der befinder sig i lymfeknuderne på siderne og bagsiden af nakken.

Herfra skal blodlegemerne rejse op i hjernen for at bekæmpe de ansamlinger af såkaldte beta-amyloidplakker, der ifølge forskerne er den formodede hovedårsag til alzheimer.

Metoden, der anvendes i dette forsøg, er blevet nærstuderet i to årtier. Her har den vist sig både at kunne forhindre og behandle alzheimer i mus.

Der er dog en væsentlig forskel på mus og menneskelige patienter, påpeger forskerne. Når det gælder alzheimer, viser tidligere erfaringer, at positive resultater i mus ikke nødvendigvis gør sig gældende i mennesker.

Alzheimer forventes at stige voldsomt

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, lider omkring 55 millioner mennesker i verden af demens, og antallet forventes at stige til 78 millioner i 2030 og hele 139 millioner i 2050.

Forskerholdet bag forsøget på Brigham and Women’s Hospital skønner, at 40 pct. af samtlige tilfælde af demens kan forhindres med livsstilsændringer.

Blandt anbefalingerne til livsstilsændringer tæller ting som motion, sund kost samt mentale og sociale aktiviteter.

Forskerne går nu i gang med dette første stadie af forsøget for at sikre sig, at vaccinen er ufarlig for mennesker. Hvis alt går vel, fortsætter de til nye studier for at vurdere dens effektivitet.