alzheimer

Gen viser vej til en kur mod alzheimer

Millioner bliver hvert år af ramt af alzheimer, der langsomt får hjernen til at visne væk. Nu har forskere opdaget, hvordan de kan rydde op i demente hjerner.

Juan Gaertner/Science Photo Library

Hjernen visner langsomt væk hos millioner af mennesker, der hvert år på uforklarlig vis bliver ramt af alzheimer.

Nu har amerikanske genforskere fra Massachusetts Institute of Technology i USA fundet en mulig kur.

Hjernevæv bliver fyldt med plak

Undersøgelser har tidligere vist, at folk med genvarianten APOE4 har en større risiko for at få alzheimer end dem med den mere almindelige variant APOE3.

Derfor dyrkede forskerne to typer hjerneceller i laboratoriet: én portion med hver genvariant.

Hjernevævet med APOE4 blev efter et stykke tid fyldt med plakdannelser, som er et kendt tegn på alzheimer.

CRISPR stopper plakdannelse

Forskerne ændrede nu APOE4 til APOE3 ved hjælp af den såkaldte CRISPR-teknik, som gør det muligt at udskifte dna-sekvenser i cellers gener.

Ændringen havde en dramatisk effekt: Plakdannelsen stoppede ikke bare – den skrumpede også.

APOE3 ser altså ud til at kunne rydde op i hjernevæv, der allerede er begyndt at visne.

Forskerne understreger, at oprydningen involverer et kompliceret samspil mellem mange gener, men at APOE3 kan være nøglen til en fremtidig genterapi mod arvelig alzheimer.

Metoden kan muligvis både kurere og forebygge sygdommen i fremtiden.

Læs også:

Alzheimer

Computer opdager forfærdelig sygdom 10 år før lægen

1 minut
Demens
Alzheimer

Ny forskning: Light-sodavand koblet til blodpropper og demens

0 minutter
Alzheimer

Ny test kan afsløre Alzeimers tidligt

1 minut
Mest populære

Log ind

Fejl: Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
VisSkjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!