Sandheden om demens

Forskerne ved endnu for lidt om sygdommen alzheimer, der er hyppigste årsag til demens. Heldigvis er det nemt at sænke risikoen for at blive syg.

Demens er en paraplybetegnelse for en række sygdomme, der alle bygger på, at patienten har nedsatte men­tale evner – eksempler kan være Alzheimers sygdom, vaskulær demens eller Lewy body-demens.

Forskerne kender omtrent 200 lidelser, der kan føre til demens, hvoraf alzheimer står for ca. 60 procent af tilfældene.

Siden 1984 har den hovedmistænkte årsag til Alzheimers sygdom været, at proteinet beta-amyloid bliver aflejret i mellemrummet mellem hjernens nerveceller.

Forskerne mener, at såkaldte sekretase-enzymer spalter et protein kaldet APP forkert.

Resultatet bliver beta-amyloid, altså en fejl i kroppens kontrol af proteiner.

Selvom forskerne endnu ikke er sikre på årsagerne til alzheimer, og selvom alle medicinske behandlinger er slået fejl, er det velkendt, hvad der kan øge risikoen for at få alzheimer.

Blandt risikofaktorerne er type 2-sukkersyge, forhøjet blodtryk og overvægt. I 2019 viste britiske forskere fra Exeter Medical School, at en sund livsstil fører til 35 pct. lavere risiko for at få alzheimer.

Sund livsstil er ifølge forskerne fysisk aktivitet, alsidig kost, begrænset alkohol og nul røg.

98 procent af alle mennesker med diagnosen demens er over 65 år, og fordi befolkningen i store dele af verden lever stadig længere, vil antallet af mennesker med demens vokse over de kommende årtier.

Hvert år kommer der 9,9 mio. nye tilfælde til.

Det betyder konkret, at mens der i 2017 var 50 mio. i verden med demens, forventer forskere, at det antal bliver fordoblet hvert 20. år og når 132 mio. i 2050.

Samtidig vil samfunds­udgifter til alt fra tidligere pension, tabt arbejdsfortjeneste og udgifter til sundhedssektoren eksplo­dere.

Allerede i 2018 slugte udgifter til støtte og behandlingen af demente 1,18 procent af klodens samlede bruttonationalprodukter.

Det svarer til 6300 milliarder kroner eller sagt med andre ord: Hvis demens var et land, ville det være klodens 18. største økonomi på niveau med Holland, Saudi-Arabien og Tyrkiet og større end alle de skandi­naviske lande hver for sig.

Kun få procent af demenstilfældene opstår, fordi sygdommen direkte er nedarvet fra en forælder, men personer, der bærer særlige gener (fx APOE4-genet), har en højere risiko for demens end andre.

Den største demenssygdom, alzheimer, er sjældent nedarvet, selvom nogle af risikofaktor­erne for den er det.

Enkelte demenssygdomme som fx Huntingtons sygdom er omvendt rent genetisk betinget og kan følge en familie i generationer.

Hvis en forælder bærer et gen for en arvelig demenssygdom, har hvert barn 50 procent risiko for at arve den.

I dag er det muligt at teste for nogle typer af arvelig demens, men der findes ingen effektiv kur, kun symptomdæmpende terapi.