Svækket lugtesans kan være et tidligt tegn på Alzheimers
Det nye fund kan gøre det nemmere at diagnosticere den frygtede sygdom tidligere.

Evnen til at identificere lugte er blandt de første symptomer på Alzheimers.
Næsten 50 millioner mennesker verden over lever med demens.
En af de værste og mest udbredte former er Alzheimers, som ofte først bliver opdaget, når sygdommen har fået mærkbare konsekvenser. Diagnosen stilles med en test af hukommelsen, men her kan patienten have gået med sygdommen i op til tyve år.
Lugttest afslører Alzheimers
Nu har canadiske forskere fra McGill University i Quebec gjort et gennembrud.
Forskerne undersøgte 300 personer med forhøjet risiko for Alzheimers. Studiet viser, at personer, som har svært ved at identificere lugte, har den højeste risiko for at udvikle sygdommen.
Tidligere diagnose
Der er særligt to områder af hjernen, som vi bruger til at identificere lugte. Det ene er hjernens center for lugtesans. Det andet er den entorhinale cortex, som forbinder hjernens hukommelsescenter i hippocampus med resten af hjernebarken, og som bruges til at huske og genkende lugte.
Begge områder er blandt de første, som bliver ramt af Alzheimers, og derfor kan lugttesten bruges som en tidlig indikator på sygdommen.
Forskerne fastslår dog, at testen ikke kan stå alene, da der kan være andre årsager til nedsat evne til at identificere lugte.
Sidste år fandt amerikanske forskere frem til_,_ atenblodprøve også kan identificere sygdommentidligt i forløbet.