We Are Covert / Wikimedia Commons
Overfladen på coronaviruspartikel.

Ambitiøs vidundervaccine tæppebomber alle coronasygdomme

Ny vaccineteknik blæser til angreb på hele coronavirussens stamtræ på én gang. Amerikanske forskere går målrettet efter en lille del af virussens overflade, og det kan blive et gennembrud i kampen mod lignende pandemier i fremtiden.

Sars, Mers og nu COVID-19. Flere af de seneste årtiers epidemier har en ting til fælles: De skyldes en art af de såkaldte betacoronavira.

Men nu har læger fra Virginia Tech skabt en ny vaccineteknik, der rammer hele slægten fremfor en enkelt virus, som de eksisterende COVID-19-vacciner.

Forskernes universelle tilgang rummer potentialet til at sætte en effektiv stopper for alle fremtidige pandemier, uanset hvilken coronavirus der står bag.

COVID-vaccine beskytter mod svinediarré

Videnskabsfolk har arbejdet på en såkaldt pancoronavaccine siden 2017 efter Sars og Mers-udbruddene, men dengang kunne de ikke få støtte til at fortsætte forskningen.

Det ændrede sig med corona-pandemien.

Rødt spikeprotein inficerer blå celle

En coronaviruspartikel angriber en celles receptor (blå) vha. et spikeprotein (rød). I proteinets stamme sidder et såkaldt fusionspeptid, der fragter virus-dna ind i cellen. Peptiderne er stort set ens på tværs af coronavira og derfor et muligt mål for en universalvaccine.

© Shutterstock

Virginia Tech-forskerne har skabt en vaccineplatform, der udskifter gener i coli-bakterier med dna, som starter produktionen af en mindre del af coronavirussens såkaldte spikeproteiner på bakteriens overflade.

Proteinerne findes i forskellige versioner på overfladen af alle betacoronavira, hvor de fungerer som en nøgle til at trænge ind og inficere celler i fx mennesker.

Den nye vaccineteknik er banebrydende, fordi de genmodificerede bakterier i vaccinen blot danner en del af viruspartiklernes spikeproteiner – et såkaldt peptid – der er stort set ens på tværs af de forskellige virusser og ikke påvirkes af mutationer.

Andre vacciner består typisk af ufarlige partikler med hele spikeproteinet fra fx SARS-CoV-2 på overfladen, så disse vacciner fungerer rigtig godt mod den specifikke virus – men i mindre grad beskytter mod andre coronasygdomme.

Peptidet er en aminosyrekæde, der sørger for at en virus kan overføre sin dna til en celle. Hvis kroppens immunforsvar har mødt peptidet i forvejen, kan det i et vist omfang nedkæmpe infektionen.

Et stamtræ viser coronavirusser beslægtet med hinanden.

Selvom PEDv og SARS-CoV-2 ligger langt fra hinanden på coronaviraenens stamtræ, har forskere skabt en vaccine, der beskytter mod begge virusser.

© Sironi et al. / Trends In Microbiology

Forskernes første vaccineforsøg var målrettet den virusbårne diarrésygdom PEDv, der tog livet af 10 procent af alle amerikanske svin i 2013. Sideløbende har de udviklet en vaccine mod COVID-19.

Uanset hvilken indsprøjtning grisene fik, var de beskyttet mod svær sygdom med PEDv, endda selvom PEDv er en alfacoronavirus og kun fjernt beslægtet med SARS-CoV-2.

Simpel teknik giver billige vacciner

Foreløbigt har forskerne bevist, at den nye vaccineteknik virker hos dyr. Det er første skridt på vejen mod en universalvaccine mod coronavira, men der mangler stadig flere forsøg på mennesker, før teknikken er klar til produktion.

Hvis de næste test-faser går godt, er resultatet et stærkt og billigt våben i kampen mod fremtidige corona-pandemier. Vaccinerne kan nemlig fremstilles i det eksisterende produktionsapparat med simple råvarer som coli-bakterier.

Ifølge forskerne kan teknologien på blot 2-3 uger justeres til at ramme enhver betacoronavirus og dermed blive en effektiv bremseklods mod fremtidige epidemier.