Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Bakterier går til angreb på kræften

Kræftceller myldrer af bakterier. De små parasitter kan æde medicinen, så fx kemoterapi ikke virker. Men nu vil lægerne udnytte de kræftelskende bakterier som naturlige missiler, der går målrettet efter svulsterne.

Shutterstock & Ken Ikeda

Det var som at åbne en russisk dukke, da lægen Ravid Straussman kiggede dybt ind i kræftsvulsterne. Som forventet var de fyldt med kræftceller i hastig vækst, mens immunceller flokkedes omkring dem for at nedkæmpe sygdommen.

Men da Straussman zoomede længere ind med sit mikroskop, opdagede han et dybere lag af liv i svulsterne. Skjult inde i selve kræft- og immuncellerne myldrede det med bakterier, der levede som en slags parasitter i svulstens celler.

Den israelske læge og hans kolleger fra Weizmann Institute of Science har studeret mere end 1000 kræftsvulster fra syv forskellige slags kræfttyper – og i 39 pct. af prøverne myldrede det med bakterier.

I undersøgelsen fra maj 2020 fandt forskerne mere end 500 forskellige arter af bakterier i kræftsvulster. Særlig udbredte var de i svulster af bryst- og knoglekræft samt kræft i bugspytkirtlen, hvor de forekom i omkring to tredjedele af alle tilfælde.

Bakterier i kræftsvulster udgør tilsyneladende et artsrigt mikrobiom i stil med det, vi fx kender fra tarmen.

Og ligesom der lever både godartede og ondartede bakterier i tarmfloraen, tyder alt på, at bakterier i kræftsvulsters celler både kan være vores venner og vores fjender. Opdagelsen er en overraskelse for læger og forskere, der arbejder med kræft, og den åbner helt nye muligheder for behandlinger, der vender bakterierne imod kræftcellerne.

Bakterierna i rökares lungcancerceller är specialister på att bryta ner cigarettrökens innehåll av kemiska ämnen som nikotin och toluen.

© SPL

Kræfttyper rummer forskellige bakterier

Kræftsvulster er hjem for 500 forskellige bakteriearter, og de har hver især en forkærlighed for en bestemt type kræft.

  • BRYSTKRÆFT: Bakterier tilpasser sig giftigt miljø

    Bakterierne danner antioxidanten mycothiol, der afgifter de farlige frie radikaler, som de stressede 
brystkræftceller producerer.

    Andel af svulster med bakterier: 63 pct.

    Typiske bakterier: Lactobacillus iners, Streptococcus infantis, Fusobacterium nucleatum.

  • LUNGEKRÆFT: Tobaksrøg nedbrydes af bakterier

    Kemikalier i tobaksrøg er skadelige for de fleste organismer, men nogle bakterier kan udnytte dem som fødekilde.

    Andel af svulster med bakterier: 17 pct.

    Typiske bakterier: Sphingomonas yunnanensis, Corynebacterium.

  • KNOGLEKRÆFT: Kræftens affaldsstoffer er mad for bakterier

    Kræften angriber knoglerne og nedbryder proteinet kollagen. Derved dannes aminosyren hydro­xyprolin, som bakterierne æder.

    Andel af svulster med bakterier: 67 pct.

    Typiske bakterier: Sphingomonas yanoikuyae, Actinomyces massiliensis, Pseudomonas argentinensis.

Hver kræfttype har sine bakterier

Forskere har tidligere fundet bakterier i kræftsvulster, men ofte har det været usikkert, om de blot stammede fra håndteringen af prøverne. Straussmans resultater afslører ikke blot, at bakterier lever og deler sig inde i de fleste kræftceller. De viser også, at bakterierne ikke er der ved en tilfældighed, men har en særlig forkærlighed for at leve i bestemte kræfttyper.

Bakterien Streptococcus infantis findes således i op mod halvdelen af alle brystkræftsvulster, men forekommer slet ikke i andre kræftformer. Sphingomonas yanoikuyae trives derimod udelukkende i forbindelse med knoglekræft, hvor den opholder sig i omtrent hver anden svulst.

Visse bakterier kan altså nærmest sammenlignes med laserstyrede missiler, og den opdagelse åbner helt nye muligheder for at bruge dem i kampen mod kræft.

Vi håber at kunne udvikle nye behandlinger mod kræft ved at forstå bakteriers rolle i svulster.
Ravid Straussman, Weizmann Institute of Science

Faktisk har læger i næsten hundrede år behandlet kræftsvulster ved at sprøjte bestemte bakterier ind i dem, men det har typisk været sygdomsfremkaldende bakterier som Clostridium, Listeria, Salmonella eller kolerabakterier, der ikke blot er farlige for kræftcellerne, men også for kroppens raske celler.

Denne type behandling har derfor været meget risikabel og er aldrig blevet særlig udbredt. Men Straussmans opdagelse betyder, at det er muligt at angribe kræften med bakterier uden at skade andre celler.

Det finns bakterier i de flesta cancerceller, visar Ravid Straussmans forskning. Han har påvisat över 500 olika cancerbakterier.

© Ravid Straussman

Bakterier som Streptococcus infantis og Sphingomonas yanoikuyae, der målrettet opsøger henholdsvis bryst- og knoglekræftceller, er ganske vist harmløse, men ved hjælp af gensplejsning kan mikrobiologerne give dem nye egenskaber og fx få dem til at danne giftstoffer.

På den måde kan bakterier med en naturlig forkærlighed for bestemte kræftceller forvandles til en slags medicinrobotter, der styrer lige mod kræftsvulsten, når de sprøjtes ind i kroppen.

Kræftbakterier lever af tobaksrøg

Når nogle bakteriearter trives i bestemte kræfttyper, kan det tyde på, at de spiller en speciel rolle i deres foretrukne svulster.

For at afdække bakteriernes funktion kortlagde Straussman alle gener i hver svulst. Ved at sammenligne de mange gensekvenser med en omfattende database over alle kendte geners funktion kunne han fastslå den biokemiske funktion af svulstens bakteriegener.

Straussman opdagede fx, at bakterierne i lungekræftceller fra rygere er specialister i at nedbryde cigaretrøgens indhold af kræftfremkaldende kemiske stoffer som fx nikotin og toluen. Disse bakterier findes derimod ikke i lungekræftceller hos ikkerygere.

Kemoterapi nedbrydes af bakterier

Kræft i bugspytkirtlen er ofte svær at behandle med kemoterapi, fordi bakterier i kræftcellerne æder medicinen. Løsningen er at give antibiotika sammen med kemoterapien.

På samme måde viste Straussmans undersøgelser, at nogle brystkræftpatienters kræftceller indeholder bakterier, der nedbryder arsen. Stoffet kan forekomme i fx ris, og når en kvinde indtager det, gør det cellerne i hendes bryster følsommere over for østrogen og øger dermed risikoen for at udvikle brystkræft.

Bakterierne er specialiseret i at udnytte de nævnte kræftfremkaldende stoffer som fødekilde, så når lægerne finder netop disse bakterier i en patients kræftceller, kan det fortælle, hvordan vedkommendes kræftsygdom er opstået.

Bakterier nedbryder medicinen

Mens nogle bakterier hverken er gavnlige eller skadelige i forhold til kræften, kan andre bakterier direkte sabotere behandlingen af sygdommen.

Allerede i 2017 kunne Straussman dokumentere, at 76 pct. af alle undersøgte kræftsvulster fra bugspytkirtlen indeholder bakterier, der kan nedbryde lægemidlet gemcitabin, som er en af de mest benyttede former for kemoterapi.

Netop kræft i bugspytkirtlen er meget svær at behandle, og en del af forklaringen kan altså være, at bakterier inde i kræftcellerne simpelthen æder lægemidlet, inden det når at virke.

VIDEO: Bakterier lever tæt sammen med kræftceller

Kroppens bakterier er afgørende for, hvordan kræftpatienter reagerer på behandling. Se, hvor­dan de både hæmmer og fremmer helbredelse.

I den nye undersøgelse fra 2020 fandt den israelske læge også bakterier i kræftsvulsternes immunceller, og det kan vanskeliggøre kræftbehandling med såkaldt immunterapi.

Immunforsvarets celler er normalt meget effektive til at slå kræftceller ned, inden de når at udvikle sig til farlige svulster. Angrebet kontrolleres af et protein, PD-1, som sidder på overfladen af visse immunceller.

Ved immunterapi får kræftpatienten et antistof, der netop binder sig til PD-1 og derved styrker immunforsvarets evne til at nedkæmpe kræftcellerne. Behandlingen er normalt meget effektiv, men nogle patienter reagerer stort set ikke på den.

Bakterier, som inficerer immuncellerne, har i nogen tid været mistænkt for at være årsagen, når immunterapi ikke virker, og den mistanke blev bestyrket af Straussmans undersøgelse.

Han opdagede nemlig, at kræftpatienter, der ikke reagerer på behandling med immunterapi, meget ofte har bakterien Gardnerella vaginalis som en uvelkommen gæst i deres immunceller. Bakterien forekommer derimod sjældent hos patienter, der har gavn af immunterapien.

Andre forskeres undersøgelser har dokumenteret, at bakterierne hæmmer immuncellernes evne til at danne PD-1. Dermed har immunterapiens antistoffer ikke noget mål, og behandlingen bliver virkningsløs.

Bakterier saboterer immunterapi

Immunterapi styrker kroppens eget forsvar mod kræft. Men bakterier i immunforsvarets T-celler kan ødelægge behandlingen, derfor får kræftpatienterne nu antibiotika.

Antibiotika behandler kræft

Den nye viden om bakterier i kræft- og immunceller kan bane vejen for bedre behandlinger.

Tilbage i 2017 viste Straussmans forsøg på mus med endetarmskræft, at kemoterapien gemcitabin kun slog kræftcellerne ihjel, hvis stoffet blev givet i kombination med antibiotika. Konklusionen på forsøget var, at gemcitabin ikke virkede, når det blev givet alene, fordi bakterierne i kræftcellerne åd medicinen. På samme måde har kombinationen af immunterapi og antibiotika i visse tilfælde givet lovende resultater.

Ved at kigge dybere ind i kræftsvulster har Straussman åbenbaret et hidtil ukendt samspil mellem kræft- og immunceller og de bakterier, der lever i dem.

Meget tyder på, at det spiller en central rolle for kræftsvulsters udvikling, og opgaven for Straussman og andre forskere er nu at udnytte de små parasitter i nye kræftbehandlinger og måske helt forhindre sygdommen i at opstå.

Læs også:

Sygdomme

Alt, du skal vide om corona-mutationer

8 minutter
Vaccineglas og kanyle mellem gummihandskeklædte fingre
Sygdomme

Virus, kviksølv eller ren gift? Her er ingredienserne i en vaccine

7 minutter
Gule coronaviruspartikler bryder ud af en menneskecelle
Sygdomme

5 ting du skal vide om den engelske coronavariant

6 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul