Bivirkninger er et sundhedstegn

656.000 danskere har, i skrivende stund, modtaget en corona-vaccine. Af dem vil de fleste opleve en eller anden form for bivirkninger.

Og selvom ordet har en negativ klang, er langt de fleste bivirkninger ikke en dårlig ting - de et tegn på, at du har et stærkt immunforsvar, der er gået til angreb.

Derfor giver vacciner bivirkninger

Det er vigtigt at skelne mellem:

• bivirkninger
• vaccineskader

Bivirkninger er typisk lette symptomer som hovedpine, feber og ømhed, der fremgår af lægemidlets indlægsseddel. De er normale og ganske ufarlige for flertallet af sunde og raske mennesker.

Bivirkninger opstår, når kroppens immunforsvar reagerer på vaccinens aktive stoffer, fx en harmløs forkølelsesvirus med corona-dna.

Desuden kan vaccinens forstærkende hjælpestoffer også give bivirkninger.

Bivirkninger lover godt

Når kroppen udvikler bivirkninger, er det i virkeligheden et sundhedstegn på, at immunforsvaret står på vagt.

Ofte vil det især være yngre mennesker, der oplever bivirkninger, da immunforsvaret generelt svækkes med alderen.

Man skal dog ikke frygte for vaccinens effekt, hvis man ikke får bivirkninger.

Fx oplever ca. 55 procent af dem, der får første stik med Modernas vaccine, ingen bivirkninger.

Bivirkningernes forskelle viser blot, at vores immumsystemer ikke er helt ens – ligesom en influenza ikke rammer alle lige hårdt.

Stik nummer to giver hyppigere bivirkninger end det første. Efter andet prik med Modernas vaccine fik næsten 80 procent bivirkninger.

Alligevel er dem, der ikke oplever bivirkninger, ligeså godt beskyttet mod COVID-19, som dem, der fx rammes af hovedpine, feber eller muskelsmerter.

I anden ombæring genkender de fleste immunsystemer vaccinens aktive stoffer.

Kroppen er nu klog af skade og går derfor straks i forsvarsposition, og signalstofferne rejser rundt i blodbanerne og starter bivirkninger.

Vaccineskader er mere alvorlige

Vaccineskader er stærkere reaktioner end bivirkningernes lette symptomer.

Forskerne har svært ved at sige noget generelt om vaccineskader, og de er kun løst defineret ved at være både mere alvorlige og sjældne end almindelige bivirkninger.

Oftest er det umuligt at finde en større sammenhæng, fordi de er individuelle reaktioner på fx allergi eller fejl i immunsystemet.

Behovet for at håndtere vaccineskader særskilt fra bivirkninger opstod i slutningen af det 20. århundrede i takt med en stigning i antallet af erstatningssager efter vaccination.

Vaccineskader er typisk ikke at finde på indlægssedlerne, fordi de ikke er opdaget i vaccinens testfase. Det kan bl.a. være allergiske chok - eller blodpropper.

Medicinalfirmaerne anerkender typisk først en bivirkning, når den rammer én ud af 100.000.

I den verserende sag, hvor AstraZenecas corona-vaccine mistænkes for at føre til blodpropper, har det Europæiske Lægemiddelagentur indtil videre registreret 222 tilfælde med blodpropper efter ca. 34 millioner vaccine-stik.

Til sammenligning dræber COVID-19 mellem 1000 og 2000 ud af 100.000 smittede.

Forskere udtrykker også, at risikoen for en alvorlig reaktion på en corona-vaccine opvejes af den beskyttelse, den giver mod COVID-19.