Bliver jeg forkølet, hvis jeg går ud i kulden med vådt hår?

Min mor siger altid, at jeg skal tørre mit hår, før jeg cykler ud i kulden – ellers bliver jeg syg. Men hvorfor skulle bakterier og virus lettere gøre mig syg med vådt hår?

Min mor siger altid, at jeg skal tørre mit hår, før jeg cykler ud i kulden – ellers bliver jeg syg. Men hvorfor skulle bakterier og virus lettere gøre mig syg med vådt hår?

Shutterstock

Det gamle husråd om at tørre sit hår, inden det bliver udsat for koldt vejr, indeholder en vis portion fornuft. Vandet udgør ingen risiko i sig selv, men kan til gengæld indirekte give en forkølelse gode betingelser for at få fat i kroppen.

Når du går udenfor med vådt hår, begynder vandet at fordampe, og fordampningen forbruger energi, som bliver taget fra dit hoved i form af varme. Dermed bliver hovedet nedkølet.

Kulde svækker slimhinder

Hvis temperaturen udenfor i forvejen er lav, øges risikoen for, at nedkølingen forplanter sig i næsen og halsen. Og flere undersøgelser tyder på, at nedkøling af de øvre luftveje gør os mere udsatte for forkølelsesvirus.

Tre ting viser, om du får forkølelse

Din alder:

Børn er mest udsatte, fordi deres immunforsvar endnu ikke har lært de almindeligste forkølelsesvirus at kende. Ældre med svækket helbred er også udsatte.

Levevis:

Om vinteren er vi i tættere kontakt med hinanden inden døre. Derfor kan smitte lettere spredes i fx skoler.

Indeklima:

Hvis luften er tør, fx pga. aircondition, kan forkølelsesvirus svæve længere gennem luften og dermed smitte flere.

Én teori om årsagssammenhængen er, at kulden får slimhinderne i næsen og halsen til at trække sig sammen, så slimlaget ikke lige så effektivt kan bremse viruspartikler. Derfor bliver slimhinderne mere sårbare over for en infektion.

Kulden får også blodkarrene i luftvejene til at trække sig sammen. Karrene er adgangsveje for de hvide blodceller, som bekæmper virus, så hvis de trækker sig sammen, når færre virusbekæmpende celler frem og tager slaget.

Tre forsvarsværker i mundens, næsens og de øvre luftvejes slimhinder yder et effektivt værn mod forkølelse.

© Shutterstock

1. Slim og hår bremser virus

Slim (grøn), som udskilles af kirtler i slimhinden, forhindrer i samarbejde med fimrehår viruspartikler (blå) i at nå frem og inficere celler i slimhinden.

© Shutterstock

2. Celler slår alarm

Receptorer på cellernes overflader bliver aktiveret af mødet med viruspartikler og sender et signal til immunforsvaret om behov for assistance.

© Shutterstock

3. Våben bekæmper virus

Kroppens egne kemiske våben, enzymer, gifte og signalstoffer, bliver udskilt af kroppens celler og uskadeliggør virussen. Våbnene svækkes, når vi fryser.

Men forskere mener også, at forkølelsesvirus svækker selve cellernes immunrespons. I 2015 påviste biologer fra Yale University således, at kroppens alarmsystem fungerer dårligere ved lavere temperaturer.

En celle, som bliver angrebet af forkølelsesvirus, advarer normalt sine endnu uinficerede naboceller, som forbereder deres forsvarsværker, men når temperaturen daler, bliver naboerne ikke mobiliseret i samme grad.