Tre kanyler i et vaccineglas

Booster-vaccine: Sådan genopliver det tredje stik dit corona-forsvar

Corona-smitte blandt vaccinerede har affødt behovet for fornyet beskyttelse med en booster-vaccine. Hvad betyder det tredje stik for dig?

Corona-smitte blandt vaccinerede har affødt behovet for fornyet beskyttelse med en booster-vaccine. Hvad betyder det tredje stik for dig?

Shutterstock

Hvad er en booster-vaccine?

De fleste vacciner mister virkning over tid

En booster-vaccine er en ekstra dosis af en vaccine, der tidligere er blevet indsprøjtet. Med få undtagelser aftager virkningen hos alle vacciner over tid.

En booster-vaccine kan derfor bruges til at minde immunsystemet – særligt de såkaldte B- og T-celler, som genkender og angriber indtrængende trusler – om den tidligere vaccinefremkaldte reaktion, så immunsystemet igen kan nedkæmpe den pågældende sygdom.

En booster-vaccine udsætter modtageren for det såkaldte antigen, som vaccinen skal beskytte mod. Ved coronavirus er antigenet fx et overfladeprotein på viruspartiklerne.

Efter en infektion eller en vaccination producerer kroppen antistoffer, der nedkæmper virustruslen. Over tid daler mængden af antistoffer, mens virussen også kan mutere. Det betyder, at kroppen igen kan smittes. Men særlige immunceller kan hurtigt tage kampen op igen, hvis en booster-vaccine minder immunsystemet om virustruslen.

Virus, forskellige celler og antistoffer
© Shutterstock

Første infektion

Når en vaccine bliver sprøjtet ind i kroppen, aktiveres en stribe celler i immunforsvaret kaldet T- og B-celler. Ligesom ved en almindelig infektion går T-celler (blå) til angreb på den ukendte trussel. De aktiverer B-celler (rødlig), der bl.a. lærer blodets plasmaceller (orange) at producere antistoffer (grønne y'er) mod den pågældende virus.

Forskellige celler og antistoffer
© Shutterstock

Venteposition

Som tiden går, svinder antallet af antistoffer (grøn). T- og B-celler (blå og rødlig) cirkulerer i længere tid, imens en særlig type sejlivede B-celler – hukommelsesceller (rødlig med grønne antistoffer) – lægger sig på lur i bl.a. milten og lymfeknuderne.

Virus, forskellige celler og antistoffer
© Shutterstock

Genopvågning

Hvis kroppen får en booster-vaccine, bliver hukommelses-B-cellerne hurtigt genaktiveret og opformerer sig. Hele immunresponsen begynder forfra, men det sker hurtigere og produktionen af antistoffer (grønne y'er) stiger til et højere niveau end tidligere.

En lang række vacciner mod andre sygdomme kræver også boostere.

En influenza-vaccine skal fx fornys årligt, mens stivkrampe-vaccinen skal i armen hvert tiende år.

VIDEO: Derfor kræver nogle vacciner boostere

Booster-vacciner kan justeres

I de fleste tilfælde er en booster-vaccine identisk med den første indsprøjtning. Men de kan også justeres, så de fx beskytter bedre mod nye virusvarianter.

Både Pfizer og Moderna arbejder på optimerede booster-vacciner, der rammer nye corona-varianter bedre.

Begge vacciner er baseret på den nye mRNA-teknologi, der gør det let at justere og optimere vaccinen mod fx Omikron-varianten.

coronavirus-partikler
© Shutterstock

Fakta om Omikron-varianten

  • Navn: Omikron (eng. Omicron) eller B.1.1.529.
  • Oprindelse: Varianten ser ud til at komme fra det sydlige Afrika, og den blev identificeret den 23. november 2021.
  • Smitsomhed: Ifølge en endnu ikke fagfællebedømt dansk undersøgelse er Omikron op til halvanden gang så smitsom som Delta-varianten. Delta-varianten er omkring 50-60 procent mere smitsom end alfa-varianten, der spredte sig i begyndelsen af 2020.
  • Mutationer: Varianten har omkring 50 mutationer, hvoraf 43 er på det spike-protein, som virussen bruger til at inficere kroppens celler med. Til sammenligning har Delta-varianten 18 mutationer på spike-proteinet.
  • Symptomer: Undersøgelser tyder på, at Omikron giver symptomer som udtalt træthed, ondt i kroppen og hovedpine. Symptomer som hoste og tab af lugte- og smagssans ses mindre ofte.
  • Risiko for svær sygdom: Foreløbig data viser, at risikoen for at blive indlagt med Omikron-varianten er det halve af risikoen for at blive indlagt med Delta-varianten.

Booster-vaccine og bivirkninger

Bivirkninger ved booster-vaccine ligner de kendte

Lige nu tyder intet på, at der er risici forbundet med et tredje stik mod coronavirus, men forskningen er sparsom.

I USA har cirka ni millioner mennesker modtaget en booster-vaccine, og ifølge amerikanske sundhedsmyndigheder har det ikke givet grund til bekymring.

Bivirkningerne efter en booster-vaccine lader til at være de samme som efter den indledende vaccination.

Her er et overblik over Pfizer-vaccinens bivirkninger, der i grove træk ligner de andre vacciner.

Hyppige bivirkninger

Kan påvirke mere end 1 ud af 10:

  • Smerter/ømhed omkring injektionen (+80% af alle vaccinerede)
  • Træthed (+60%)
  • Hovedpine (+50%)
  • Muskelsmerte (+30%)
  • Kuldegysninger (+30%)
  • Ledsmerter (+20%)
  • Feber (+10%)

Hyppige bivirkninger

Kan påvirke op til 1 ud af 10:

  • Hævelse på injektionsstedet
  • Rødmen på injektionsstedet
  • Kvalme

Sjældne bivirkninger

Kan påvirke op til 1 ud af 100:

  • Hævede lymfekirtler
  • Utilpashed

Listen af bivirkninger er baseret på de britiske myndigheders liste

Skal alle have en booster-vaccine?

Corona-vaccinernes virkning daler over tid.

Det sker i takt med:

  • Immunresponsens aftagende effekt
  • Udviklingen af nye virusvarianter

Begge faktorer påvirker, hvor høj en procentdel af de vaccinerede, der undgår at få COVID-19.

Ifølge Pfizer-BioNTech falder deres vaccines effektivitet fx fra 96 til 84 procent på seks måneder. Og mange vaccinerede bliver da nu også smittet, særligt med den nye omikron-variant.

Derfor er mange lande i gang med at give et tredje stik til enten nogle alders- og befolkningsgrupper eller for alle.

I USA får alle tilbudt et tredje stik fra slut-september 2021 – mindst otte måneder efter den oprindelige vaccinations andet stik.

I Danmark får alle danskere 18 år+ tilbudt et tredje stik 4,5 måneder efter at have modtaget det andet stik. Samme tendens ses i Finland og Sverige, henholdsvis alle over 18 år kan få tredje stik efter henholdsvis fire måneder og fem-seks måneder efter andet stik.

To stik giver stadig beskyttelse

Nogle eksperter mener, at den styrtdykkende beskyttelse kan forklares af en lang række faktorer – fx ændret adfærd og øget testkapacitet – og at vi derfor ikke har den videnskabelige baggrund til at anbefale booster-vacciner.

Desuden tyder foreløbige resultater på, at vaccinerne trods alt stadig forhindrer svær sygdom, indlæggelser og død.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har på det kraftigste opfordret til, at hele verdens befolkning bliver vaccineret, før booster-vacciner rulles ud, så vi undgår flere mutationer.

VIDEO: WHOs generaldirektør opfordrer til at vente med booster-vacciner

Hvilken booster-vaccine skal du have?

Amerikanske sundhedsmyndigheder anbefaler, at alle modtager en booster-vaccine, der er den samme, som den der oprindeligt blev indsprøjtet.

Men mindre undersøgelser har vist, at det rent faktisk kan være en fordel at give tredje stik med en mRNA-vaccine som Moderna eller Pfizer, hvis de foregående stik var med en anden type vaccine.

WHO advarer dog mod at blande vacciner på må og få.

For de forskellige vacciner gælder forskellige retningslinjer:

  • De amerikanske sundhedsmyndigheder, CDC, har indtil videre godkendt at bruge Pfizer/BioNTech og Moderna som booster-vacciner.
  • I Johnson&Johnsons tilfælde forventer CDC også, at vaccine-modtagerne skal have et tredje stik, men da vaccinen blev godkendt senere, er dataindsamlingen stadig i gang.
  • AstraZeneca-vaccinen er ikke godkendt i USA, men i Storbritannien afventer myndighederne lige nu data på det eventuelle behov for en booster-vaccine.

Ifølge nogle forskere vil en booster-vaccine i coronavirussens tilfælde forlænge både beskyttelsen og varigheden af vaccinernes effekt.

Derfor kan vi muligvis glæde os over, at en booster-vaccine, for de fleste, bliver sidste stik i lang tid.