Flere smittede, flere alvorligt syge og flere indlagte og døde - også unge - følger i hælene på coronavarianten med navnet P1.
Mutationen er sandsynligvis opstået i Manaus i den nordvestlige del af det coronaplagede Brasilien. Men nu har den også fået foden indenfor i mindst 15 europæiske lande, herunder Danmark, Sverige og Norge.
I Danmark og USA er smittekæder opstået, uden de smittede har været ude at rejse eller i kontakt med nyligt hjemvendte.
Forskerne er sideløbende blevet klogere på den nye variant, og nu slår de alarm mod den store trussel.
Brasiliansk variant er værre på alle måder
Undersøgelser har bl.a. vist, at P1:
- Smitter dobbelt så meget.
- Øger virusproduktionen i kroppen ti gange.
- Er seks gange mindre følsom over for antistoffer.
- Smitter flere unge.
- Gør unge mere syge.
- Sandsynligvis ikke er modtagelig for vaccine - i hvert fald ikke den kinesiske.
I Manaus midt i Amazonas jungle blev ca. 76 procent af befolkningen smittet under pandemiens første bølge. Den høje andel fik forskere til at tro, at befolkningen ville udvikle flokimmunitet. I stedet hærger en ny bølge – værre end den første.
I Brasilien har P1 ramt som en steppebrand. Landet står for næsten en fjerdedel af verdens daglige corona-dødsfald, selvom brasilianerne kun udgør tre procent af klodens befolkning.
En nylig opgørelse fra de brasilianske myndigheder viser tilmed, at yngre mennesker i højere grad dør af COVID-19. Omkring 4150 under 40 år døde af coronavirus i marts, hvilket er mere end tre gange så mange som i januar.
Mutation kan ødelægge vaccineplan
P1 blev opdaget i november 2020 og vakte hurtigt bekymring, da den har nogle af de samme mutationer i spikeproteinet som de britiske og sydafrikanske varianter.
Proteinet er den nøgle, viruspartiklerne bruger til at tiltvinge sig adgang til kroppens celler. Når nøglen ændrer sig drastisk, vil kroppen ikke længere genkende virussen, selvom en person tidligere har været smittet.
Video: Sådan tøjler tidligere smittede corona
Heldigvis har de foreløbige undersøgelser fra Johnson & Johnson, Pfizer og AstraZeneca ikke dokumenteret en svækkelse i vaccinernes effektivitet. Vaccinerne beskytter endda bedre end antistoffer fra tidligere smitte, ser det ud til.
Men en ny undersøgelse vækker bekymring. Forskere har fundet endnu en udgave af den brasilianske variant, der har yderligere mutationer i en del af spikeproteintet kaldet N-terminus.
Sådan muterer coronavirus
1. Virus trænger ind i celle
En viruspartikel trænger ind i kroppens celler. Virussen overfører en kodestreng bestående af genetisk materiale kaldet rna til cellen.
2. Kode overtager celle
Rna-koden overtager cellens kerne, som læser koden og bruger den som opskrift til at danne nye viruskopier.
3. Kopiering skaber fejl
I kopieringen kan der indimellem opstå små fejl i koden, kaldet mutationer, som fx kan ændre nye viruspartiklers evne til at bryde ind i celler.
Mutationerne er såkaldte sletninger, der fjerner nogle af virussens receptorer, som kroppens antistoffer kan gå til angreb på.
Forskerne frygter, at det gør immunsystemet mindre modstandsdygtigt overfor virussen.
Præcis hvordan mutationerne i P1 ændrer partiklernes vej ind i kroppen, er endnu ikke fastslået. Men forskere konkluderer, at P1 drev den anden corona-bølge i Brasilien.
Udviklingen i Brasilien og smittespredningen til resten af verden understreger vigtigheden af et globalt samarbejde om vaccine-planerne. En coronamutant i Brasilien bliver lynhurtigt en coronamutant i Europa.