Coronavirus muterer hele tiden
Medierne myldrer for tiden med rapporter om nye corona-mutationer fra Rumænien, Brasilien, Sydafrika, England, Finland og USA.
Meldingerne er en konsekvens af, at coronavirus helt naturligt muterer, hver gang den springer fra person til person. Indimellem opstår en mutation, der giver virussen bedre chancer for at overleve eller reproducere sig.
Fordelen mangfoldiggør mutationen, indtil den udgør en betragtelig del af de samlede smittetilfælde. Når det sker, bliver mutationen typisk betegnet som en variant.
Corona-varianter inddeles i grupper
Der findes tusindvis af SARS-CoV-2-varianter. Typisk puljer forskere corona-varianter i såkaldte klader – udviklingslinjer udsprunget fra en fælles mutation.
Et såkaldt fylogenetisk træ overvåger corona-mutationernes knopskud. Denne oversigt dækker de fremherskende europæiske varianter inddelt i 11 klader. De røde grene er den nye engelske variant.
De mest frygtede corona-mutationer
Typisk har varianter, som forskerne er på vagt over for, mutationer i det spikeprotein på viruspartiklernes overflade, der baner vej ind i cellerne.
D614G – Den udbredte variant
I takt med at D614G i løbet af 2020 blev den dominerende corona-variant, frygtede forskere, at den var mere smitsom.
Dyreforsøg har vist, at varianten øger produktionen af viruspartikler i de øvre luftveje, og derfor gør D614G mere smitsom.
I 2021 forventes det, at D614G bliver udkonkurreret af den engelske variant eller varianter med lignende mutationer.
Y453F – Mink-varianten
I bl.a. Danmark og Holland var der i efteråret 2020 frygt for corona-varianter, der opstod efter smitte mellem mink og mennesker – og tilbage igen.
Mange prøver havde den samme Y453F-mutation, der var under mistanke for at gøre antistoffer og dermed vacciner mindre virksomme mod COVID-19.
Mink-varianterne lader dog til at være udryddet.
N501Y – Den engelske variant
Siden efteråret har en ny variant vundet indpas i bl.a. England og Irland, hvor den lægger stort pres på sundhedsvæsnet.
Ifølge tidlige undersøgelser er corona-varianten N501Y 50-74 procent mere smitsom end andre varianter, muligvis fordi mutationen gør virussen bedre til at binde sig til celler.
Nye beregninger fra Statens Serum Institut peger på, at den engelske variant muligvis kun er 36 procent mere smitsom.
501Y - Den sydafrikanske variant
Den sydafrikanske variant har den seneste tid haft forskernes fulde opmærksomhed, da mutationerne ser ud til at gøre varianten:
- Mere smitsom med omkring 50 procent
- Mere modstandsdygtig over for vacciner pga. nedsat sårbarhed over for antistoffer
- I stand til at gensmitte tidligere smittede
P1 - Den brasilianske variant
Den brasilianske variant dukkede op i midten af december 2020 i storbyen Manaus, hvor smitten pludselig steg eksplosivt.
Byen havde ellers været igennem udbredt smitte i foråret, og befolkningen burde derfor have opbygget en vis flokimmunitet.
Men en ny mutation skaber nu igen en smitte-bølge, og ifølge en endnu ikke fagfællebedømt undersøgelse har den brasilianske variant nogle af de samme mutationer som den sydafrikanske variant.
Det betyder bl.a., at forskere frygter nedsat følsomhed over antistoffer, og at varianten er i stand til gensmitte tdiligere smittede.
Fin-796H - Den finske variant
Forskere i det sydlige Finland har fundet en ny corona-variant, der har flere mutationer til fælles med den engelske og sydafrikanske variant - dog i en unik kombination.
Den er derfor genetisk set noget anderledes end de andre kendte varianter.
Forskere ved endnu meget lidt om den finske variant, så smitsomhed og dødelighed er indtil videre ukendt. Der er dog allerede nu noget der tyder på, at PCR-tests kan have svært ved at genkende varianten.
Hvad er en mutation?
En mutation et andet ord for en genetisk svipser.
Når coronaviruspartikler bliver kopieret – eller reproduceret – inde i kroppens celler, sniger der sig ofte fejl ind i deres RNA.
RNA er den genetiske opskriftsbog med al den information, partiklerne skal bruge, for at fungere korrekt.
Fejlene er mutationer, som dermed bliver en fast bestanddel af den kopierede viruspartikels arvemasse.
Sådan muterer coronavirus
1. Virus trænger ind i celle
En viruspartikel trænger ind i kroppens celler. Virussen overfører en kodestreng bestående af genetisk materiale kaldet rna til cellen.
2. Kode overtager celle
Rna-koden overtager cellens kerne, som læser koden og bruger den som opskrift til at danne nye viruskopier ud fra.
3. Kopiering skaber fejl
I kopieringen kan der indimellem opstå små fejl i koden, kaldet mutationer, som fx kan ændre nye viruspartiklers evne til at bryde ind i celler.
Der findes forskellige slags mutationer:
- Genetisk skred Et genetisk skred er kendetegnet ved små naturlige mutationer i virussen, der over tid udvikler sig til en ny variant og forvirrer immunforsvaret.
Genetiske skred er fx årsagen til, at mange mennesker oplever at få influenza flere gange på én sæson.
De corona-mutationer, vi hidtil har set, har været genetiske skred.
- Genetisk skift Det genetiske skift opstår, når to eller flere virusser kombineres og danner en ny type virus.
Det genetiske skift er derfor ofte årsag til nye sygdomme, som vores immunforsvar ikke kan genkende og effektivt slå ned.
Pandemien med svineinfluenzaen H1N1 i 2009 opstod fx som følge af et genetisk skift med virus fra svin, mennesker og fugle.
Hvorfor muterer coronavirus?
Ligesom alle andre organismer muterer coronavirus konstant som led i dens evolution mod at blive bedre til at overleve.
VIDEO: Reproduktion er coronavirussens mål
Mutationer kan i nogle tilfælde gøre virussen mere smitsom og/eller ændre symptomer og sygdomsforløb.
Mutationerne er tilfældige, langt de fleste har ingen betydning og opstår halvt så hyppigt som i fx influenzavirusser. Men de mutationer, der har en evolutionær fordel, kan resultere i, at varianten bliver mere udbredt.
For SARS-CoV-2 har fokus særligt været på mutationer i de såkaldte spikeproteiner på overfladen, som baner vejen ind i menneskeceller. En mutation i overfladeproteinet menes fx at have øget virusproduktionen og gjort corona-varianten D614G mere smitsom.
At så mange nye corona-varianter bryder frem, skyldes, ifølge en hypotese, patienter med svækket immunforsvar.
Folk med svækket immunforsvar vil ofte være syge i en længere periode, og det giver coronavirus tid til at muterer rigtig mange gange i én patient. Dertil medfører samtidig behandling, at kun de mest toptunede corona-mutationer overlever og kan blive spredt.
Er corona-mutationer farlige?
Ifølge forskere stræber virusser efter at sprede sig så meget som muligt.
Derfor bliver de – som udgangspunkt – over tid:
- Mere smitsomme
- Mindre dødelige
Årsagen er, at virusser har brug for en levende, mobil vært for at reproducere sig.
Hvis virussen har en mutation, der dræber værten, bliver mutationen ikke overført. Nogle forskere mener dog, at alle virusser fungerer forskelligt.
Den spanske syge og svineinfluenzaen i 2009 muterede begge i mindre dødelig retning.
SARS-CoV-2 har vist de første tegn på at blive mere smitsom, mens faldende dødelighed sandsynligvis skyldes bedre behandling i sygehusvæsenet.
Mutationerne er altså ikke mere farlige for den enkelte, men de er farlige for et samfund, fordi flere smittede vil betyde flere døde.
Nogle nye corona-varianter tyder dog på at ramme den yngre del af befolkningen hårdere.
Derudover peger en engelsk rapport over de seneste undersøgelser af den engelske coronavariant på, at varianten, foruden at være mere smitsom, også kan give et mere alvorligt sygdomsforløb og forårsage flere dødsfald.
Forskere slår dog også fast, at de har brug for mere data før, de endeligt kan konkludere, at den engelske coronavariant er mere dødelig.
Kan corona-mutationer bremse vaccinerne?
Den første generation af coronavacciner er designet til at genkende spikeproteinet, og derfor vækker mutationer her bekymring hos forskere.
Men selv den kraftigt muterede variant fra England, N501Y, rummer kun otte ændringer i de 1270 aminosyrer, der udgør proteinet. Bl.a. derfor undslipper mutationen ifølge britiske sundhedsmyndigheder ikke vaccinernes effekt.
Sagen kan dog være en anden for andre mutationer.
I Sydafrika har myndighederne valgt at sætte vaccinationer med AstraZenecas coronavaccine på pause, da forsøgsdata har vist, at vaccinen har ”meget lille eller ingen” effekt mod den sydafrikanske mutation.
”Resultaterne viser en estimeret effekt mod denne variant (den sydafrikanske, red.) på 10%,” forklarer undersøgelsesleder Shabir Madhi fra University of the Witwatersrand
AstraZeneca meddeler, at virksomheden selv vurderer, at vaccinen fortsat kan afbøde hårde sygdomsforløb med den sydafrikanske variant, men at effekten synes mindre end for andre varianter.
Også Pfizer har meldt ud, at den sydafrikanske variant kan nedsætte deres vaccines effektivitet. Vurderingen er baseret på laboratorieforsøg, hvor en virus er designet til at ligne den sydafrikanske variant. Der mangler derfor data fra forsøg med mennesker og intet er altså endeligt klarlagt endnu.
Alligevel er Pfizer allerede nu i gang med at se på, hvordan de kan opdatere deres vaccine, så den bedre kan bekæmpe den sydafrikanske variant.