Nedenstående artikel er en aprilsnar - bragt den 1. april 2021
Længe inden corona-smittede får symptomer, kan virussen måles i spildevandet. Flere lande bruger allerede spildevandsanalyser til at overvåge smitteudviklingen i bestemte områder, og det har nu givet svenske forskere en god ide.
Når virussen findes i spildevandet, må det være muligt at gå baglæns og måle den i en smittet persons tarm.
Udfordringer ved nuværende tests
I dag får vi stukket en vatpind i næsen eller svælget, når vi skal testes for corona. Men problemet med de to nuværende testtyper er, at lyntesten er for upræcis, mens den mere præcise PCR-test er for langsom.
Lyntesten, der mere videnskabeligt kaldes en antigentest, måler virusproteiner i en podning af næsens slim. PCR-testen, der typisk podes i svælget, måler i stedet virussens arvemateriale, dens RNA.
Mens lyntesten giver svar allerede efter nogle minutter, går der typisk omkring et døgn med PCR-testen.
Til gengæld er lyntestens følsomhed nede på 70 procent, mens PCR-testen er helt oppe omkring 98-99 procent.
”Hvis vi kan udvikle en lyntest, der har samme præcision som PCR-testen, kan vi bekæmpe pandemien langt mere effektivt, og her er analtest måske svaret”, siger Lasse Asmundson, der er ass. professor i eksperimentel virologi ved Karolinska Institutet.
Analtest fanger særligt protein
Asmundson og hans forskerteam har opdaget et bestemt virusprotein, der tilsyneladende kan påvises i endetarmen kort tid efter, at en person er blevet inficeret med corona – uanset ad hvilken vej vedkommende har fået virussen ind i kroppen.
De foreløbige forsøg viser, at det såkaldte SARS-CoV-2-Fae.KAL-protein kan påvises blot ved at stikke en podepind 10-14 cm op i endetarmen.
Testsvaret er klar lige så hurtigt som ved en næsepodning, men hvor næsepodning kun fanger 70 procent. af de coronapositive, afslører endetarmspodningen 87 pct.
Og forskerne håber, at testens følsomhed kan blive endnu større.
”Jeg tror, den kan komme højere op”, siger Lasse Asmundson, ”Men det vil kræve en kombination af podning i næse og endetarm. I den næste forsøgsrække vil vi netop teste, om rækkefølgen har betydning for testens præcision, altså om det skal være næse-endetarm eller omvendt.”
Hvis forsøgene går som planlagt, vil den nye test kunne tages i brug inden 1. april næste år. Men trods de lovende resultater har endetarmstesten allerede mødt hård modstand.
Kritikere peger blandt andet på, at testcentrene ikke er indrettet til så intime podninger. Men forskerne afviser kritikken.
”Her må det vist være på sin plads at opfordre til samfundssind. Et øjebliks pinlighed for den enkelte borger holdt op imod hensynet til at bekæmpe en alvorlig pandemi på den mest effektive måde. Jeg synes ikke, valget er svært”, siger den ass. professor.