To af verdens store medicinalproducenter venter at få deres coronavacciner godkendt snart. Med godkendelsen kan produktionen og distributionen af vaccinen begynde.
Men der venter endnu en forhindring, før indsprøjtningerne når musklerne: Folkelig modvilje.
En afstemning blandt Illustreret Videnskabs læsere viser, at ca. hver sjette blankt afviser at tage imod vaccinen. Modstanden kan få betydning for, hvor længe vi skal leve med restriktioner.
Hver sjette læser afviser vaccinen
DANMARK
"Vil du modtage en vaccine godkendt i dit hjemland?"
- Blå: "Ja, selvfølgelig"
- Orange: "Nej, bestemt ikke"
- Grå: "Jeg er endnu ikke afklaret"
SVERIGE
"Vil du modtage en vaccine godkendt i dit hjemland?"
- Blå: "Ja, selvfølgelig"
- Orange: "Nej, bestemt ikke"
- Grå: "Jeg er endnu ikke afklaret"
NORGE
"Vil du modtage en vaccine godkendt i dit hjemland?"
- Blå: "Ja, selvfølgelig"
- Orange: "Nej, bestemt ikke"
- Grå: "Jeg er endnu ikke afklaret"
FINLAND
"Vil du modtage en vaccine godkendt i dit hjemland?"
- Blå: "Ja, selvfølgelig"
- Orange: "Nej, bestemt ikke"
- Grå: "Jeg er endnu ikke afklaret"
HOLLAND
"Vil du modtage en vaccine godkendt i dit hjemland?"
- Blå: "Ja, selvfølgelig"
- Orange: "Nej, bestemt ikke"
- Grå: "Jeg er endnu ikke afklaret"
Vaccinemodstanden spirer
I andre lande verden rundt er der stor forskel på, hvor stor lysten er til at lade sig vaccinere.
I Kina siger 97 procent ja til en vaccination. Men i USA viser meningsmålinger, at 20-35 procent vil sige nej til kommende vacciner.
I gennemsnit vil 3 ud af 4 af verdens borgere ifølge en rundspørge blandt 20.000 personer i 27 lande tage imod en vaccine, men resultatet dækker over store forskelle mellem landene.
Vaccinemodstanden er generelt stigende flere steder, ifølge den hidtil største undersøgelse af fænomenet.
I Skandinavien viser en rapport, at tilslutningen til 38 anti-vaccinenetværk på sociale medier blev fordoblet fra marts til august.
Bevægelsen gentager hyppigt myter, fordomme og halve sandheder, som videnskaben har punkteret.
Hvad siger videnskaben om de største vaccinemyter?
”Vacciner er fyldt med farlige stoffer”
Videnskabens dom: En vaccine indeholder en lang række ingredienser, som formaldehyd, aluminium og gelatine, men ingen af disse i en skadelig koncentration. Ingredienserne gavner enten vaccinens virkning eller sikrer, at den holder sig virksom under transport og opbevaring.
”Vaccinen bliver hastet igennem og kan have farlige bivirkninger”
Videnskabens dom: Coronavaccinerne er blevet udviklet på rekordtid, men underlagt samme strenge sikkerhedskrav, som andre vacciner. I Pfizer og Modernas vacciner tyder intet lige nu på sjældne bivirkninger, defineret som hos én ud af 10.000. De fleste bivirkninger optræder typisk kort efter indsprøjtning, og gennemsnitligt risikerer kun 1-2 ud af én million alvorlige bivirkninger fra vacciner. Vacciners langtidseffekt overvåges desuden tæt.
”Ved at sprøjte en del af sygdommen direkte ind i kroppen, bliver du mere syg.”
Videnskabens dom: Mange forskellige vacciner er under udvikling, og kun få bruger svækkede coronaviruspartikler. Uanset tilgangen er vacciner skabt til at udløse en immunsrespons, så kroppen kan genkende og bekæmpe en fremtidig infektion, men alle vacciner er designet til at være langt sikrere end selve sygdommen.
Vaccine kan virke trods modstand
Jo flere vaccinemodstandere, jo længere trækker processen ud, før vi har opbygget flokimmunitet mod COVID-19, viser en model skabt af et hold forskere fra Princeton University.
På trods af tøven vil en vaccine dog på sigt bekæmpe virussen, mener forskerne.
Spørgsmålet er bare, om ventetiden skal tælles i måneder eller år.
Det tog under et år at udvikle de første coronavacciner.
STATUS: Vaccinerne er på vej
To coronavacciner har i øjeblikket kurs mod godkendelse:
Medicinalfirmaerne Pfizer og BioNTech har påvist beskyttende effekt på 95% af deres testdeltagere.
Biotech-virksomheden Moderna har påvist 94,5% beskyttelse i deres foreløbige resultater.
Begge kandidater er såkaldte mRNA-vacciner, der bruger genetisk materiale til at trænge ind i celler og lære immunforsvaret at danne antistoffer, som bekæmper COVID-19.
Pfizer forventer at producere 50 millioner doser i 2020 og Moderna 20 millioner, men WHO forventer ikke, at vaccinerne er distribueret vidt og bredt før midt i 2021.