Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Coronavaccine fra Pfizer

Coronavacciner - her er de godkendte og dem på vej

Forskere udvikler coronavacciner i kapløb med tiden for at ende pandemien, før farligere varianter slår rod. Hvilke vaccinevåben er inde i kampen – og hvilke er på vej? Følg statussen her.

Shutterstock

Coronavacciner

Blot et år efter pandemiens udbrud er adskillige coronavacciner allerede i gang med at samle op på resultaterne fra det afsluttende fase 3-forsøg, der afgør om lægemidler kan godkendes eller ej.

Flere lande har allerede godkendt eller nødgodkendt coronavacciner, hvilket før pandemien var en næsten utænkelig videnskabelig bedrift.

En nødgodkendelse indbefatter, at et lægemiddelagentur vurderer vaccinens forsøgsresultater løbende frem for samlet og kan give en betinget tilladelse til at bruge lægemidlet.

I EU er målsætningen at samtlige medlemslande har vaccineret 70 procent af den voksne befolkning, før sommeren 2021 er ovre.

Hvis målsætningen skal nås, er der brug for så mange godkendte coronavacciner som muligt.

Her får du det samlede overblik over de coronavacciner, der enten:

  • er EU-godkendt
  • er forhåndsbestilt af EU
  • er godkendt i et enkelt EU-land
  • eller er godkendt i et land uden for EU

Godkendte coronavacciner

Listen herunder dækker de EU-godkendte coronavacciner, andre landes godkendte coronavacciner, der med en vis sandsynlighed kan blive godkendt i EU og de coronavacciner, som EU på forhånd har indgået aftale om at aftage.

EU-godkendte coronavacciner

  • Pfizer – BioNTech (godkendt den 21. december 2020)
  • Moderna (godkendt den 6. januar 2021)
  • Oxford – AstraZeneca (godkendt den 29. januar 2021)

Godkendte coronavacciner i andre lande

  • Gamelaya (Rusland, godkendt 11. august 2020 i Rusland, siden nødgodkendt i Algeriet, Argentina, Armenien, Hviderusland, Bolivia, Guinea, Ungarn, Iran, Mexico, Nicaragua, Palæstina, Paraguay, Serbien, Tunisien, Turkmenistan, Forenede Arabiske Emirater, Venezuela.)
  • Sinopharm (Kina, godkendt i sommeren 2020 i Kina, siden nødgodkendt i Bahrain, Forenede Arabiske Emirater, Egypten, Ungarn, Jordan, Pakistan)

Du kan læse mere om de godkendte coronavacciner, hvordan de virker og hvilke bivirkninger de har nedenfor.

Længere nede i artiklen kan du også læse om de coronavacciner, der er på vej.

Pfizer – BioNTech

  • Producent/navn: Pfizer – BioNTech / Comirnaty
  • Land: USA, Tyskland
  • Type: mRNA
  • Effektivitet: 95 procent
  • Dosering: To doser med tre ugers mellemrum
  • Opbevaring: -70 grader celsius.
  • Mulige bivirkninger: Den komplette liste over registrerede bivirkninger blev offentliggjort ved godkendelse og omfatter: Smerter og hævelse ved injektionsstedet, træthed, hovedpine, muskel- og ledsmerter, kulderystelser, feber, rødmen, kvalme og utilpashed.

Den første EU-godkendte coronavaccine kom fra medicinalgiganten Pfizer og tyske BioNTech. Deres vaccine bygger på mRNA – et genetisk molekyle fra den nye coronavirus.

En coronavaccine baseret på mRNA indkapsler en bid syntetisk arvemateriale – messenger RNA eller mRNA – fra SARS-CoV-2. I kroppen frigives arvemassen, så cellerne producerer de overfladeproteiner, som i en normal coronavirusinfektion trænger ind i cellerne, og kroppen lærer at kende proteinerne.

BioNTech indledte forskningen med fire forskellige kandidater, hvoraf den endelige vaccine viste sig mest sikker.

Coronavaccinen produceres ved hjælp af særlige coli-bakterier, som har lært at kopiere dna uden for bakteriens egen reproduktion.

Dna’et høstes og bruges som skabelon til at dyrke store mængder mRNA gennem en proces kaldet transkription, som også bruges i coronavirustest.

Den 18. februar 2021 begyndte Pfizer at teste deres coronavaccine på gravide kvinder i uge 24 til 34 uge. Ingen af de godkendte vacciner er endnu godkendt til gravide kvinder, da gravide ikke indgik i de oprindelige kliniske forsøg med coronavacciner.

Pfizer forventer at producere to milliarder doser i 2021.

Kontroverser: Problemer i produktionen har medført, at Pfizer – ligesom de godkendte konkurrenter – leverer deres coronavacciner til EU langsommere end først lovet.

I februar 2021 meldte Pfizer ud, at den sydafrikanske variant kan nedsætte deres vaccines effektivitet. Udmeldingen er baseret på laboratorieforsøg, og der mangler derfor stadig data på forsøg med mennesker.

Pfizer ser dog allerede nu på, hvordan de evt. kan opdatere deres vaccine, så den bedre beskytter mod den sydafrikanske coronavariant.

Få overblik over corona-mutationer her

Læge holder coronavaccine fra Pfizer BioNTech

Pfizer BioNTech har fået godkendt, at deres hætteglas reelt indeholder seks doser.

© U.S. Secretary of Defense / Wikimedia Commons

Moderna

  • Producent/navn: Moderna / mRNA-1273
  • Land: USA
  • Type: mRNA
  • Effektivitet: 94,5 procent
  • Dosering: To doser med fire ugers mellemrum
  • Opbevaring: 30 dage i køleskab, seks måneder ved -20 grader celsius.
  • Mulige bivirkninger: Den komplette liste over registrerede bivirkninger blev offentliggjort ved godkendelse og omfatter: Smerte, ømhed ved injektionsstedet, hævelse, rødmen, træthed, hovedpine, muskel- og ledsmerter, kulderystelser, kvalme og feber.

Modernas coronavaccine blev som den første testet på mennesker allerede i marts 2020, og er baseret på mRNA-teknologi. Det amerikanske medicinalfirma havde tidligere eksperimenteret med mRNA-vacciner.

En vaccine baseret på mRNA indkapsler en bid syntetisk arvemateriale – messenger RNA eller mRNA – fra SARS-CoV-2. I kroppen frigives arvemassen, så cellerne producerer de overfladeproteiner, som i en normal coronavirusinfektion trænger ind i cellerne, og kroppen lærer at kende proteinerne.

Som den anden EU-godkendte coronavaccine adskiller Moderna-vaccinen sig på den måde, at den ikke kræver ekstrem nedkøling.

Undersøgelser har vist, at coronavaccinen også beskytter mod den engelske og sydafrikanske coronavirusvariant.

Ifølge producenten forhindrer vaccinen stadig COVID-19 efter tre måneder.

I 2021 håber Moderna at producere op til en milliard doser.

Coronavaccinen bliver nu testet på 12-18-årige for at undersøge, hvor effektivt den forhindrer smitte her.

Kontroverser: Problemer i produktionen har medført, at Moderna – ligesom de godkendte konkurrenter – leverer deres coronavacciner til EU langsommere end først lovet.

Modernas coronavaccine

I USA bliver Moderna-vaccinen brugt i en drive in-vaccination.

© Shutterstock

Oxford – AstraZeneca

  • Producent/navn: Oxford – AstraZeneca / AZD1222
  • Land: Storbritannien, Sverige
  • Type: Svækket virus
  • Effektivitet: 62-90 procent – 82,4 procent for doser givet med 12 ugers mellemrum
  • Dosering: To doser med fire ugers mellemrum
  • Opbevaring: Seks måneder i køleskab.
  • Mulige bivirkninger: Den komplette liste over registrerede bivirkninger blev offentliggjort ved godkendelse og omfatter: Smerte og ømhed ved injektionsstedet, hovedpine, træthed, muskel- og ledsmerter, utilpashed, kulderystelser, feber og kvalme.

Coronavaccinen bygger på en vaccinevektor – en svækket forkølelsesvirus, der smitter mellem chimpanser.

Vaccinetypen bygger på fx forkølelsesvirus uden evnen til at reproducere sig. Den såkaldte vaccinevektor genmodificeres med en bid af SARS-CoV-2’s genetiske kode, så coronavaccinen fremprovokerer samme immunvirkning hos modtageren.

Vektoren ChAdOx1 blev udviklet før pandemien og er forsøgsvis blevet brugt i vacciner mod fx MERS og zikavirus.

Med vektoren kunne Oxford og AstraZeneca hurtigt gå i gang med at udvikle deres coronavaccine.

AstraZeneca er med 54.500 forsøgspersoner i top 3 over coronavacciner, som er blevet testet på flest.

Vaccinen har den klare fordel, at den ikke kræver særlig nedkøling.

AstraZeneca undersøger om effektiviteten kan højnes ved at udbytte den ene af de to doser med den lignende vaccine Sputnik V.

Medicinalfirmaet vil levere to milliarder vaccinedoser i 2021.

Kontroverser: Kludder i doseringen under fase 3-forsøgene har bragt tvivl om vaccinens effektivitet blandt ældre over 55 år. Derfor har flere lande valgt ikke at tilbyde coronavaccinen til de ældste i befolkningen.

Ny forskning sår nu også tvivl om coronavaccinens effektivitet mod den sydafrikanske coronavariant.

En mindre undersøgelse peger nemlig på, at AstraZenecas vaccine ikke kan forhindre milde til moderate sygdomsforløb med varianten. Faktisk har den kun en effektivitet på 21,9 procent ved disse forløb.

Forskere verden over slår dog fast, at der er for tidligt at afskrive vaccinen, bl.a. fordi den stadig ser ud til at kunne afværge alvorlige forløb og død.

Dertil kræver det flere og længerevarende undersøgelser for at kunne konkludere noget endeligt om vaccinens generelle effektivitet mod den sydafrikanske variant.

Problemer i produktionen har medført, at AstraZeneca – ligesom de godkendte konkurrenter – leverer deres coronavacciner til EU langsommere end først lovet.

AstraZenecas fabrik i Södertalje i Sverige.

AstraZenecas fabriksanlæg i Södertalje i Sverige.

© Shutterstock

Gamaleya

  • Producent/navn: Gamaleya / Sputnik V
  • Land: Rusland
  • Type: Svækket virus
  • Effektivitet: 91,6 procent
  • Dosering: To doser med tre ugers mellemrum.
  • Opbevaring: Nedfrosset.
  • Mulige bivirkninger: Ukomplet liste: Hovedpine, træthed, muskelsvækkelse, ømhed ved injektionsstedet og feber.

Det statslige russiske Gamaleya-institut har udviklet coronavaccinen Sputnik V, der indsprøjtes i to doser, som består af to forskellige svækkede vira.

Det kan være forklaringen bag den høje effektivitet sammenlignet med AstraZenacas coronavaccine, der benytter samme metode, men kun én type svækket virus.

Vaccinetypen bygger på fx forkølelsesvirus uden evnen til at reproducere sig. Den såkaldte vaccinevektor genmodificeres med en bid af SARS-CoV-2’s genetiske kode, så vaccinen fremprovokerer samme immunvirkning hos modtageren.

Sputnik V blev den første officielt godkendte coronavaccine, da russiske myndigheder efter en fremskyndet proces godkendte brugen i august 2020.

Først i februar 2021 er resultater fra fase 3-forsøgene blevet offentliggjort, og verdens lægemiddelagenturer har fået mulighed for at vurdere den videnskabelige metode.

På den baggrund har tyske myndigheder indikeret, at den russiske coronavaccine kan blive godkendt, hvis den bliver produceret i Tyskland.

Russerne forventer at ansøge om formel godkendelse i EU i februar.

Gamaleya-instituttet er ved at udvikle en ny variant – Sputnik Light – der kan opbevares på køl og kun kræver én indsprøjtning.

Kontroverser: Coronavaccinen blev godkendt i Rusland før fase 3-forsøg var begyndt.

Coronavaccinen Gamaleya bliver behandlet af en ansat

Gamaleya-vaccinen er godkendt i flere afrikanske, sydamerikanske og arabiske lande.

© sputnikvaccine.com

Sinopharm

  • Producent/navn: Sinopharm / BBIBP-CorV
  • Land: Kina
  • Type: Inaktiveret virus
  • Effektivitet: 79,34 procent
  • Dosering: To doser med tre ugers mellemrum
  • Opbevaring: Ukendt
  • Mulige bivirkninger: Ukomplet liste: Den eneste offentliggjorte bivirkning er feber.

Den kinesiske coronavaccine fra Sinopharm fungerer ved at sprøjte inaktiverede coronaviruspartikler ind i kroppen.

En traditionel vaccinetilgang er at bruge viruspartikler, der er blevet inaktiveret eller ”dræbt”. Inaktiveret virus undgår mange af kroppens antistoffer, så kroppen ikke naturligt bekæmper vaccinens aktive ingrediens med det samme.

Ungarn godkendte 29. januar vaccinen som det første land i EU. Dermed er Sinopharm den første kinesiske coronavaccine, der har opnået godkendelse i et europæisk land.

I september godkendte de Forenede Arabiske Emirater også coronavaccinen. I Kina har myndighedspersoner modtaget vaccinen siden sommeren 2020.

Ifølge de kinesiske forskere bag vaccinen fungerer den kun moderat dårligere mod den sydafrikanske coronavirusvariant.

Sinopharm skal formentlig spille en nøglerolle i Kinas ambition om at vaccinere 50 millioner mennesker før midt-februar.

Kontroverser: De Forenede Arabiske Emirater fastsatte coronavaccinens effektivitet til 86 procent, hvilket kinesiske myndigheder ikke umiddelbart kunne bekræfte.

Coronavacciner på vej

Her er en liste over de coronavacciner, der er undervejs og endnu ikke godkendte i nogle lande.

Vaccinerne er delt op i de, der allerede er bestilt og de, der endnu er tidlig i udviklingsfasen.

Coronavacciner der er bestilt af EU

  • Johnson & Johnson
  • Novavax
  • Sanofi-GSK
  • CureVac
  • Valneva

Læs mere om de coronavacciner, der er på vej nedenfor.

I øjeblikket gennemgår 67 coronavacciner test på mennesker, mens mindst 89 coronavacciner er i den såkaldte prækliniske fase, hvor de fx bliver afprøvet på dyr.

Coronavacciner godkendt i lande uden for EU – men umiddelbart langt fra EU-godkendelse:

  • CanSinoBio / Convidecia, Kina – vaccine baseret på svækket virus, nødgodkendt i sommeren 2020 til brug i militæret
  • Vektor Research Center / EpiVacCorona, Rusland – vaccine baseret på proteiner, nødgodkendt 14. oktober 2020 i Rusland
  • SinoVac / CoronaVac, Kina – vaccine baseret på inaktiveret virus, nødgodkendt i Kina i juli 2020, siden nødgodkendt i Aserbajdsjan, Brasilien, Chile, Indonesien og Tyrkiet.
  • Sinopharm Wuhan Institute of Biological Products / Ukendt navn, Kina – vaccine baseret på inaktiveret virus, brugt i begrænset omfang i Kina og Forenede Arabiske Emirater.
  • Bharat Biotech / Covaxin, Indien – vaccine baseret på inaktiveret virus, nødgodkendt 3. januar i Indien.

Johnson & Johnson

  • Producent/navn: Johnson & Johnson / Ad26.COV2.S
  • Land: USA, Belgien
  • Type: Svækket virus
  • Effektivitet: 57-72 procent
  • Dosering: En dosis
  • Opbevaring: Tre måneder i køleskab, to år ved -20 grader celsius.
  • Mulige bivirkninger: Ukomplet liste: Hovedpine, kropssmerter, ømhed ved injektionsstedet og feber.

Den amerikanske medicinalproducent Johnson & Johnson havde i forvejen erfaringer med en ebolavaccine bygget på en svækket virus, og har derfor udviklet deres coronavaccine på samme fundament.

Vaccinens effektivitet varierer, men har overordnet set en effektivitet på 85 procent mod svære sygdomstilfælde og kan leveres med en enkelt indsprøjtning.

Johnson & Johnson har testet coronavaccinen på rekordmange – 90.000 forsøgspersoner. Virksomheden ansøgte om godkendelse i EU den 16. februar 2021.

EU har bestilt 400 millioner doser hos Johnson & Johnson.

I midten af februar 2021 begyndte Sydafrika som det første land at vaccinere med coronavaccinen fra Johnson & Johnson.

Kontroverser: Coronavaccinen har ifølge de foreløbige konklusioner forskellig effektivitet i forskellige verdensdele, fx 72 procent i USA og 57 procent i Sydafrika, formentlig pga. forskellige virusvarianter i omløb.

Hvordan har vaccineproducenterne lavet coronavaccinen så hurtigt?

Historisk set har vacciner taget 10-12-15 år at udvikle. Men fåresygevaccinen tog fx kun fire år at udvikle i 1960’erne. Udviklingen gik så hurtigt, fordi der i forvejen var gjort et stykke videnskabeligt forarbejde – det samme gør sig gældende for COVID-19.

AstraZeneca-vaccinen bygger fx på en såkaldt virusvektor, der fungerer som skabelon. Kort fortalt skal skabelonen bare have tilført proteiner fra den virus, som vaccinen skal bekæmpe.

Vaccineproducenter har også forkortet udviklingstiden pga. forudgående forskning i vacciner mod udbruddet af SARS i 2002. Virussen bag udbruddet er ca. 80 procent genetisk identisk med den aktuelle coronavirus SARS-CoV-2.

Viden fra SARS udpegede fx spike-proteinet – virussens nøgle til at trænge ind i kroppen – som det punkt, vacciner skal lære kroppen at angribe. Allerede i marts kunne kinesiske forskere offentliggøre en kortlægning af virussens komplette arvemateriale, herunder spike-proteinet.

Endelig er Moderna og Pfizers bud såkaldte RNA-vacciner, der kan produceres 100 procent kunstigt i laboratoriet og dermed hurtigere. Andre typer vacciner skal fx tage levende viruspartikler ind udefra, dyrke og høste og dem, og det tager længere tid.

Sådan speeder WHO godkendelsesprocessen op

Verdenssundhedsorganisationen hjælper med at fremskynde godkendelsen af coronavacciner ved at vurdere resultaterne løbende under det såkaldte Emergency Use Listing-program.

NovaVax

  • Producent/navn: Novavax / NVX-CoV2373
  • Land: USA
  • Type: Protein
  • Effektivitet: 89,3 procent
  • Dosering: To doser med tre ugers mellemrum
  • Opbevaring: Køleskab
  • Mulige bivirkninger: Ukendt, men ifølge Novavax "sjældne".

Vaccinen fra det amerikanske firma Novavax placerer coronavirussens spikeproteiner på mikropartikler, som afføder en immunrespons i kroppen.

Vaccinetypen placerer spikeproteiner på en nanopartikel, som derefter kobler sig på kroppens celler ligesom SARS-CoV-2 ville. Uden en egentlig viruspartikel reproducerer proteinerne sig ikke, men kroppen lærer at genkende overfladeproteinerne.

Firmaet har tidligere lavet influenza-vacciner med samme teknik.

Novavax’ coronavaccine er blevet testet i fase 3-forsøg i USA, Storbritannien og Sydafrika.

De endelige fase 3-resultater forventes at ligge klar i marts. EU forhandler med producenten om at forhåndsbestille 200 millioner doser.

Kontroverser: Forsøg med coronavaccinen har vist kraftigt varierende resultater. Selvom Novavax hævder, at vaccinen er 89,3 procent effektiv, var den blandt forsøgspersoner i Afrika under 50 procent effektiv.

Sanofi-GSK

  • Producent: Sanofi-GSK
  • Land: Frankrig
  • Type: Protein
  • Effektivitet: Ukendt
  • Dosis: Sanofi-GSK har både testet virkning med en dosis og to doser.
  • Opbevaring: Ukendt
  • Bivirkninger: Ukendt

Sanofi-GSK har tidligere ytret ønske om at producere en milliard coronavacciner i 2021. EU har forhåndsbestilt 300 millioner doser.

Vaccinetypen placerer spikeproteiner på et molekyle, som derefter kobler sig på kroppens celler ligesom SARS-CoV-2 ville. Uden en egentlig viruspartikel reproducerer proteinerne sig ikke, men kroppen lærer at genkende overfladeproteinerne.

Kontroverser: I december 2020 annoncerede Sanofi-GSK, at deres coronavaccine var utilfredsstillende, og de derfor måtte begynde forfra med en ny opskrift og Fase-2-forsøg i februar 2021.

CureVac

  • Producent/navn: CureVac / CVnCoV
  • Land: Tyskland
  • Type: mRNA
  • Effektivitet: Ukendt
  • Dosis: To doser med fire ugers mellemrum
  • Opbevaring: Tre måneder i køleskab
  • Mulige bivirkninger: Tidlige forsøg viser: Træthed, hovedpine, kulderystelser, muskelsmerter og i begrænset omfang feber.

CureVac har udviklet en mRNA-coronavaccine, som medicinalproducenten i samarbejde med bilfirmaet Tesla planlægger at producere på mikrofabrikker over hele verden.

Modsat andre mRNA-vacciner kræver denne ikke ekstrem nedkøling.

EU har bestilt 225 millioner doser.

Coronavaccinen har endnu ikke offentliggjort resultater fra sine fase 3-forsøg, der begyndte i december 2020.

Kontroverser: Donald Trump forsøgte i marts 2020 at betale CureVac for at flytte udviklingen til USA – uden held.

Valneva

  • Producent: Valneva
  • Land: Frankrig
  • Type: Inaktiveret virus
  • Effektivitet: Ukendt
  • Dosis: To doser
  • Opbevaring: Ukendt
  • Mulige bivirkninger: Ukendt

Det franske medicinalfirma Valneva håber på godkendelse af deres coronavaccine i anden halvdel af 2021.

EU forhandler med Valneva om at købe 60 millioner doser.

Kontroverser: Valneva bruger som det eneste firma i den vestlige verden den traditionelle – og blandt vaccineskeptikere frygtede – vaccine-teknik med inaktiveret virus som aktiv ingrediens.

En traditionel vaccinetilgang er at bruge viruspartikler, der er blevet inaktiveret eller ”dræbt”. Inaktiveret virus undgår mange af kroppens antistoffer, så kroppen ikke naturligt bekæmper den aktive ingrediens med det samme.

Læs også:

Sygdomme

Nu smadrer vaccinerne corona: Vaccine stopper både sygdommen og smitten

4 minutter
Sygdomme

Alt, du skal vide om corona-mutationer

10 minutter
Vaccine trækkes ud af en ampul i en kanyle
Sygdomme

Coronavaccine beskytter 9 ud af 10: Hvad sker der nu?

6 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul