Mikroskopi af den nye coronavirus

Coronavirus: Derfor er den så smitsom

Et særligt protein på overfladen af den nye coronavirus kan være én af årsagerne til, at sygdommen har let ved at invadere vores celler. Nu håber forskerne, at opdagelsen kan sætte skub i udviklingen af fremtidige vacciner.

Et særligt protein på overfladen af den nye coronavirus kan være én af årsagerne til, at sygdommen har let ved at invadere vores celler. Nu håber forskerne, at opdagelsen kan sætte skub i udviklingen af fremtidige vacciner.

NIAID Rocky Mountain Laboratories (RML), U.S. NIH

Feber, hoste, ondt i halsen og ømhed i musklerne. Selvom symptomerne på sygdommen COVID-19 kan minde om symptomerne på en ganske almindelig sæsoninfluenza, er der alligevel store forskelle.

Én af de væsentligste er, at den nye coronavirus er mere end dobbelt så smitsom. Hvor en person med influenza i gennemsnit smitter 1,1 personer, smitter en person med den nye coronavirus i gennemsnit omkring 2,5 personer - det, vi kalder reproduktionsraten.

Derfor knokler forskere verden over lige nu på højtryk for at forstå, hvorfor sygdommen spreder sig så let. En stor del af forklaringen kan være, at det er en ny virus, og at ingen derfor er immune. Men nu peger flere undersøgelser også på, at det protein, der sørger for, at coronavirussen kan invadere vores celler, kan have en betydning.

Koronavirus - mennesker med masker på

© Shutterstock

Kort om den nye coronavirus

Den nye coronavirus har i flere måneder gået under navnene 2019-nCoV og Wuhan coronavirus.

På et pressemøde den 11. februar 2020 navngav Verdenssundshedsorganisationen (WHO) dog officielt den nye coronavirus og den sygdom, den forårsager.

Virussen har fået navnet SARS-CoV-2, en forkortelse af Severe Acute Respiratory Syndrome Coronavirus 2, mens sygdommen nu kaldes COVID-19.

Coronavirussen kaprer vores celler

For at inficere et menneske skal coronavirussen trænge ind i vores celler, så den kan sprede sit arvemateriale, sit RNA, og bruge cellen som en slags fabrik til at masseproducere sig selv.

Til at udføre opgaven har virussen et protein på sin overflade, der fungerer lidt ligesom en nøgle ved at binde sig til ydersiden af vores celler og åbne dem - et såkaldt 'spike protein'. I slutningen af februar lykkedes det et hold af forskere fra University of Texas at Austin at udpege og kortlægge den mikroskopiske nøgle på overfladen af den nye coronavirus.

Spike-proteinet på den nye coronavirus

© Lasse Lund-Andersen

Et såkaldt 'spike-protein' på overfladen af en virus gør det muligt at invadere vores celler og sprede RNA, så virussen kan bruge cellen til at masseproducere sig selv.

Undersøgelsen viste, at overfladeproteinet adskiller sig fra de virusser, den er i familie med. Bl.a. kunne forskerne afsløre, at proteinet binder sig ti gange tættere til overfladen af vores celler end proteinet på sars-virussen, der nåede at inficere 8.000 mennesker i perioden mellem 2002 og 2003.

Kan blive mål for coronavaccine

Andre nye undersøgelser viser, at proteinet kan sættes i gang af et enzym kaldet furin, der bl.a. findes i vores lunger, lever og tyndtarm. Og det kan, ifølge forskerne, være en del af forklaringen på, hvorfor sygdommen i akutte og svære tilfælde kan medføre organsvigt. Men også hvorfor virussen kan holde sig stabil og sprede sig så effektivt mellem mennesker.

Nærbillede af spike proteinet på den nye coronavirus

Billedet viser et 3D-kort over selve spike-proteinet på coronavirussen. Proteinet har to forskellige former: Én før den trænger ind i en værtscelle, og en efter. Her ses proteinet, før den inficerer cellen. Den del af proteinet, der binder sig til cellen, er farvet grøn.

© Jason McLellan/Univ. of Texas at Austin

Den furin-følsomme mekanisme er nemlig også tidligere fundet på andre virusser, der spreder sig let mellem mennesker. Fx særligt slemme stammer af influenzavirus.

Et andet gennembrud kom i begyndelsen af marts, hvor forskere fra University of Texas at Austin kortlagde det molekyle, proteinet binder sig til på vores celler, den såkaldte receptor - i dette tilfælde en receptor kaldet ACE2.

Og selvom en vaccine endnu er et stykke ude i fremtiden, mener forskerne, at den nye viden om både overfladeproteinet og receptoren kan gøre det lettere at målrette en vaccine, der kan blokere deres funktion.

Coronavirussens spikeprotein binder sig til ACE2-receptoren

Når coronavirussen støder på en af kroppens celler, fungerer spikeproteinene som en slags nøgle, der binder sig til molekyler på overfladen af cellen, såkaldte receptorer. Forskere opdagede tidligt i pandemien at coronavirussens overfladeproteiner binder sig til en speciel receptor på vores celler som kaldes ACE2 – som blandt andet findes i lungerne.

© NEXU Science Communication