Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Mikroskopi af den nye coronavirus

Coronavirus: Derfor er den så smitsom

Et særligt protein på overfladen af den nye coronavirus kan være én af årsagerne til, at sygdommen har let ved at invadere vores celler. Nu håber forskerne, at opdagelsen kan sætte skub i udviklingen af fremtidige vacciner.

NIAID Rocky Mountain Laboratories (RML), U.S. NIH

Feber, hoste, ondt i halsen og ømhed i musklerne. Selvom symptomerne på sygdommen COVID-19 kan minde om symptomerne på en ganske almindelig sæsoninfluenza, er der alligevel store forskelle.

Én af de væsentligste er, at den nye coronavirus er mere end dobbelt så smitsom. Hvor en person med influenza i gennemsnit smitter 1,1 personer, smitter en person med den nye coronavirus i gennemsnit omkring 2,5 personer - det, vi kalder reproduktionsraten.

Derfor knokler forskere verden over lige nu på højtryk for at forstå, hvorfor sygdommen spreder sig så let. En stor del af forklaringen kan være, at det er en ny virus, og at ingen derfor er immune. Men nu peger flere undersøgelser også på, at det protein, der sørger for, at coronavirussen kan invadere vores celler, kan have en betydning.

Koronavirus - mennesker med masker på
© Shutterstock

Kort om den nye coronavirus

Den nye coronavirus har i flere måneder gået under navnene 2019-nCoV og Wuhan coronavirus.

På et pressemøde den 11. februar 2020 navngav Verdenssundshedsorganisationen (WHO) dog officielt den nye coronavirus og den sygdom, den forårsager.

Virussen har fået navnet SARS-CoV-2, en forkortelse af Severe Acute Respiratory Syndrome Coronavirus 2, mens sygdommen nu kaldes COVID-19.

  • Hvad er det for en virus?

    SARS-CoV-2 er en såkaldt coronavirus. Det er en virustype, der står bag de fleste af vinterens forkølelser, og som generelt er i den harmløse ende. I sjældne tilfælde kan en coronavirus dog mutere og smitte fra dyr til mennesker, og her kan de blive farlige.

    Sygdommene SARS og MERS er også coronavirusser.

  • Hvordan er den opstået?

    Den nye coronavirus menes at være opstået på et dyremarked i den kinesiske millionby Wuhan. Her har et dyr formentlig båret på virussen og smittet et af de mange mennesker, der har været i tæt kontakt med det.

    Det er endnu ikke endeligt påvist, hvilket dyr der står bag den første smitte, men slanger, flagermus og skældyr har i den sidste tid været i søgelyset.

  • Hvordan smitter den?

    Virussen smitter mellem mennesker, og forskere mener, at virussen primært overføres gennem dråber, når en syg person hoster eller nyser. Smitte kan dog også ske gennem afføring.

    Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO giver en person med coronavirus smitten videre til 2-2,5 mennesker.

  • Hvor mange er smittede?

    Siden de første rapporter om virussen i december 2019 er antallet af smittede steget til mere end hundredetusinde. I starten af udbruddet var der flest smittede i Kina, men nu befinder langt de fleste smittede sig udenfor de kinesiske grænser.

    Du kan følge med i smitteudviklingen her.

  • Hvad er symptomerne?

    Virussen kan give symptomer som hoste, udtalt træthed, feber og vejrtrækningsproblemer. I svære tilfælde kan sygdommen også udvikle sig til lungebetændelse og organsvigt.

  • Hvilken behandling tilbydes?

    Hvis symptomerne er begrænset til hoste, feber og træthed, behandles virussen som en normal forkølelse. Hvis den smittede får lungebetændelse, kan det være nødvendigt med hospitalsindlæggelse.

    Den lungebetændelse, som virussen kan forårsage, er nemlig viral og ikke bakteriel. Derfor virker antibiotika ikke.

    Behandlingen vil da være at understøtte den smittedes lungefunktion og give godt med væske.

  • Hvor mange er døde?

    På nuværende tidspunkt har flere tusinde mistet livet som følge af den nye coronavirus. Dødeligheden anslås til at være omkring to procent, hvilket er i den lavere ende. SARS har fx en dødelighed på 10 procent.

    De fleste mennesker, der er døde af sygdommen, har været ældre eller haft et svækket immunforsvar.

    Du kan følge med i smitteudviklingen og dødeligheden her.

Coronavirussen kaprer vores celler

For at inficere et menneske skal coronavirussen trænge ind i vores celler, så den kan sprede sit arvemateriale, sit RNA, og bruge cellen som en slags fabrik til at masseproducere sig selv.

Til at udføre opgaven har virussen et protein på sin overflade, der fungerer lidt ligesom en nøgle ved at binde sig til ydersiden af vores celler og åbne dem - et såkaldt 'spike protein'. I slutningen af februar lykkedes det et hold af forskere fra University of Texas at Austin at udpege og kortlægge den mikroskopiske nøgle på overfladen af den nye coronavirus.

Spike-proteinet på den nye coronavirus
© Lasse Lund-Andersen

Et såkaldt 'spike-protein' på overfladen af en virus gør det muligt at invadere vores celler og sprede RNA, så virussen kan bruge cellen til at masseproducere sig selv.

Undersøgelsen viste, at overfladeproteinet adskiller sig fra de virusser, den er i familie med. Bl.a. kunne forskerne afsløre, at proteinet binder sig ti gange tættere til overfladen af vores celler end proteinet på sars-virussen, der nåede at inficere 8.000 mennesker i perioden mellem 2002 og 2003.

Kan blive mål for coronavaccine

Andre nye undersøgelser viser, at proteinet kan sættes i gang af et enzym kaldet furin, der bl.a. findes i vores lunger, lever og tyndtarm. Og det kan, ifølge forskerne, være en del af forklaringen på, hvorfor sygdommen i akutte og svære tilfælde kan medføre organsvigt. Men også hvorfor virussen kan holde sig stabil og sprede sig så effektivt mellem mennesker.

Nærbillede af spike proteinet på den nye coronavirus

Billedet viser et 3D-kort over selve spike-proteinet på coronavirussen. Proteinet har to forskellige former: Én før den trænger ind i en værtscelle, og en efter. Her ses proteinet, før den inficerer cellen. Den del af proteinet, der binder sig til cellen, er farvet grøn.

© Jason McLellan/Univ. of Texas at Austin

Den furin-følsomme mekanisme er nemlig også tidligere fundet på andre virusser, der spreder sig let mellem mennesker. Fx særligt slemme stammer af influenzavirus.

Et andet gennembrud kom i begyndelsen af marts, hvor forskere fra University of Texas at Austin kortlagde det molekyle, proteinet binder sig til på vores celler, den såkaldte receptor - i dette tilfælde en receptor kaldet ACE2.

Og selvom en vaccine endnu er et stykke ude i fremtiden, mener forskerne, at den nye viden om både overfladeproteinet og receptoren kan gøre det lettere at målrette en vaccine, der kan blokere deres funktion.

Koronaviruksen pinnan piikkiproteiini (vas.) tarttuu niin sanottuun ACE2-reseptoriin ihmissolun pinnalla (oik.)

Spikeproteinet på overfladen af coronavirussen (til venstre) binder sig til den såkaldte ACED2-receptor på en menneskecelle (til højre).

© NEXU Science Communication

Læs også:

coronavirus
Sygdomme

Coronavirus update: Få overblikket her

84 minutter
Immun coronavirus
Sygdomme

Forskernes bedste bud - så ofte kan du blive smittet med den nye coronavirus

5 minutter
Superspreder coronavirus
Sygdomme

Ny undersøgelse: Superspredere står bag 80 procent af smitten

7 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul