Coronavirus - Hvad er en superspreder?

Superspreder eller supersprederbegivenhed

Superspredere bliver ofte omtalt under større sygdomsudbrud. Alligevel er det ikke et fænomen, forskere til fulde forstår - og faktisk er der flere instanser, der slet ikke bruger termet, da det kan skabe unødig stigmatisering.

I Verdensundhedsorganisationen WHO medgiver man fx, at der er hændelser, hvor et større antal mennesker bliver smittet fra en fælles kilde, men at superspredningen snarere er en begivenhed end en specifik person.

Det er dog svært at tage den enkelte person helt ud af ligningen. For selvom tid og sted spiller en rolle i smittespredning, er flere forskere enige i, at nogle mennesker smitter mere end andre under de rette omstændigheder.

Superspredere udskiller mere virus

En metaanalyse fra Princeton University i USA peger blandt andet på, at nogle mennesker udskiller mere virus i deres sygdomsforløb, mens andre slet ikke mærker symptomer og derfor ikke har en chance for at tage de korrekte forholdsregler.

Den enkelte persons dagligdag og adfærd kan også spille en rolle. Er den smittede fx ofte omgivet andre mennesker i forbindelse med arbejde eller fritid, er der en naturlig større risiko for smittespredning end, hvis personen sad derhjemme i sofaen.

Dertil indikerer en undersøgelse fra University of Central Florida, at noget så simpelt som en stoppet næse kan gøre nogle mennesker til superspredere. Når næsen er stoppet, har et nys kun munden som exit. Det betyder, at dråberne fra et nys bliver sendt ud gennem munden med større intensitet og hast, hvilket kan sprede viruspartikler over større afstande.

Det samme gør sig gældende med tænder, da et fuldt tandsæt forsnævrer den udgang, et nys har. Tænderne skaber nemlig en form for tragt, hvorfra dråber fra nys kan skydes ud med høj fart. Den værste kombination ift. spredning af dråber fra nys er derfor en stoppet næse og et fuldt tandsæt.

Amerikanske forskere har også påvist, at antallet af udskilte aerosoler - små dråber, der kan indeholde viruspartikler - øges markant ved:

• Høj alder
• Høj BMI
• En høj grad af infektion

Forskningen tog udgangspunkt i mennesker og primater og viste også, at coronaviruspartikler varierer i størrelse alt efter, hvor den smittede er i sit sygdomsforløb.

Da infektionen nåede sit højdepunkt, var viruspartiklerne markant mindre end normalt, hvilket betyder, at partiklerne kan udskilles langt nemmere via vejrtrækning, tale eller host. Det samme mønster var gældende for smittede uden symptomer - de såkaldte asymptomatiske tilfælde.

På baggrund af deres undersøgelse udleder forskerne, at alder og overvægt spiller en rolle i, hvorvidt en corona-smittet bliver en superspreder.

Der er generel enighed om, at superspredere er er undtagelsen nærmere end normen. Alligevel er det vigtigt at blive klogere på fænomenet i kampen mod coronavirus. Undersøgelser peger nemlig på, at det kun er omkring 10-20 procent af de smittede, der står for op mod 80 procent af smittespredningen.