Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Superspreder coronavirus

Coronavirus - Hvad er en superspreder?

Antallet af smittede med den nye coronavirus stiger, og i nogle tilfælde kan myndigheder spore større smitteudbrud tilbage til en såkaldt superspreder. Men hvad er en superspreder, og findes der mange af dem?

Shutterstock

Superspredere smitter flere med coronavirus

I starten af februar skabte en britisk mand overskrifter, da det kom frem, at han havde smittede 11 personer med coronavirus på tværs af fire lande. Kort tid efter kom en ældre sydkoreansk kvinde i samme søgelys, da myndighederne mener, at hun har smittet hele 37 personer i sin menighed.

I begge tilfælde er smittesprederne blevet kaldt superspredere, da de har videreført smitte i en grad, der er langt over normalen. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO giver en person med coronavirus smitten videre til 2-2,5 mennesker.

Koronavirus - mennesker med masker på
© Shutterstock

Kort om den nye coronavirus

Den nye coronavirus har i flere måneder gået under navnene 2019-nCoV og Wuhan coronavirus.

På et pressemøde den 11. februar 2020 navngav Verdenssundshedsorganisationen (WHO) dog officielt den nye coronavirus og den sygdom, den forårsager.

Virussen har fået navnet SARS-CoV-2, en forkortelse af Severe Acute Respiratory Syndrome Coronavirus 2, mens sygdommen nu kaldes COVID-19.

  • Hvad er det for en virus?

    SARS-CoV-2 er en såkaldt coronavirus. Det er en virustype, der står bag de fleste af vinterens forkølelser, og som generelt er i den harmløse ende. I sjældne tilfælde kan en coronavirus dog mutere og smitte fra dyr til mennesker, og her kan de blive farlige.

    Sygdommene SARS og MERS er også coronavirusser.

  • Hvordan er den opstået?

    Den nye coronavirus menes at være opstået på et dyremarked i den kinesiske millionby Wuhan. Her har et dyr formentlig båret på virussen og smittet et af de mange mennesker, der har været i tæt kontakt med det.

    Det er endnu ikke endeligt påvist, hvilket dyr der står bag den første smitte, men slanger, flagermus og skældyr har i den sidste tid været i søgelyset.

  • Hvordan smitter den?

    Virussen smitter mellem mennesker, og forskere mener, at virussen primært overføres gennem dråber, når en syg person hoster eller nyser. Smitte kan dog også ske gennem afføring.

    Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO giver en person med coronavirus smitten videre til 2-2,5 mennesker.

  • Hvor mange er smittede?

    I starten af udbruddet var der flest smittede i Kina, men nu befinder langt de fleste smittede sig udenfor de kinesiske grænser.

    Du kan følge med i smitteudviklingen her.

  • Hvad er symptomerne?

    Virussen kan give symptomer som hoste, udtalt træthed, feber og vejrtrækningsproblemer. I svære tilfælde kan sygdommen også udvikle sig til lungebetændelse og organsvigt.

  • Hvilken behandling tilbydes?

    Hvis symptomerne er begrænset til hoste, feber og træthed, behandles virussen som en normal forkølelse. Hvis den smittede får lungebetændelse, kan det være nødvendigt med hospitalsindlæggelse.

    Den lungebetændelse, som virussen kan forårsage, er nemlig viral og ikke bakteriel. Derfor virker antibiotika ikke.

    Behandlingen vil da være at understøtte den smittedes lungefunktion og give godt med væske.

  • Hvor mange er døde?

    Flere tusinde er døde på verdensplan og den nye coronavirus har en dødelighed på omkring 3,4 procent. Til sammenligning har SARS har en dødelighed på 10 procent.

    De fleste mennesker, der er døde af sygdommen, har været ældre eller haft et svækket immunforsvar.

    Du kan følge med i smitteudviklingen og dødeligheden her.

Superspreder eller supersprederbegivenhed

Superspredere bliver ofte omtalt under større sygdomsudbrud. Alligevel er det ikke et fænomen, forskere til fulde forstår - og faktisk er der flere instanser, der slet ikke bruger termet, da det kan skabe unødig stigmatisering.

I Verdensundhedsorganisationen WHO medgiver man fx, at der er hændelser, hvor et større antal mennesker bliver smittet fra en fælles kilde, men at superspredningen snarere er en begivenhed end en specifik person.

Det er dog svært at tage den enkelte person helt ud af ligningen. For selvom tid og sted spiller en rolle i smittespredning, er flere forskere enige i, at nogle mennesker smitter mere end andre under de rette omstændigheder.

Danske forskere: Superspredere spiller stor rolle i smittespredning

Da Danmark begyndte at genåbne samfundet i april forventede forskere, at antallet af smittede igen ville stige. Men det er ikke sket.

På nuværende tidspunkt har COVID-19 et smittetryk på 0,7-0,9 i Danmark. Det betyder, at en coronasmittet dansker smitter langt færre end tidligere, og det har undret forskerne. Nu har en ny dansk undersøgelse fundet årsagen.

Ifølge de danske forskere står ti procent af den danske befolkning for 80 procent af smittespredningen i landet. Det er altså de såkaldte superspredere, der først og fremmest sætter skub i smitten - og den viden kan vi bruge mod virussen fremadrettet.

Ved at forbyde større forsamlinger kan vi nemlig begrænse superspredernes kontakt med andre og sætte en stopper for massevis af nye smittekæder efter fx en koncert eller en festival.

Superspredere kan udskille mere virus

En metaanalyse fra Princeton University i USA peger blandt andet på, at nogle mennesker udskiller mere virus i deres sygdomsforløb, mens andre slet ikke mærker symptomer og derfor ikke har en chance for at tage de korrekte forholdsregler.

Den enkelte persons dagligdag og adfærd kan igen også spille en rolle. Er den smittede fx ofte omgivet andre mennesker i forbindelse med arbejde eller fritid, er der en naturlig større risiko for smittespredning end, hvis han eller hun sad derhjemme i sofaen.

Om en superspreder blot skal opfylde et kriterie eller om det kræver flere uheldige sammenfald ved forskere ikke, men Mark Woolhouse, professor i infektionssygdomme ved Edinburgh University i Skotland, understreger i et interview med The Independent, at superspredere er undtagelsen nærmere end normen.

Coronavirus - superspreder
© Shutterstock

Fem superspredere gennem historien

  • Tyfus 1900-1915
    Mary Mallon var en irsk immigrant, der i femten år arbejdede som kok rundt om i USA. Hun var smittet med tyfus, men var en såkaldt asymptomatisk bærer af sygdommen. Hun mærkede derfor ikke selv nogle symptomer, men kunne godt sprede smitten videre. Mary Mallon menes at have smittet 51 mennesker med tyfus, hvoraf tre døde.

  • Mæslinger 1989
    En finsk superspreder smittede op 22 mennesker med mæslinger under en forsamling af 144 studenter i en hal med dårlig udluftning.

  • Ebola 1995
    To superspredere menes at have smittet op mod 50 mennesker med Ebola i Congo.

  • SARS 2002-2003
    En kinesisk læge smitter syv mennesker med SARS under et hotelophold i Hong Kong. De syv smittede rejser hjem til deres hjemland og spreder sygdommen yderligere.

  • MERS 2015
    En sydkoreansk superspreder smitter 36 mennesker med MERS, mens han er indlagt på hospitalet.

Læs også:

coronavirus
Sygdomme

Coronavirus update: Få overblikket her

83 minutter
Immun coronavirus
Sygdomme

Forskernes bedste bud - så ofte kan du blive smittet med den nye coronavirus

5 minutter
nb_u19 Ebola
Ebola

Ebola-overlevere kan smitte sex-partnere

0 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul