Coronavirus - Hvad er en superspreder?

Superspredere smitter flere med coronavirus

I starten af februar skabte en britisk mand overskrifter, da det kom frem, at han havde smittede 11 personer med coronavirus på tværs af fire lande. Kort tid efter kom en ældre sydkoreansk kvinde i samme søgelys, da myndighederne mener, at hun har smittet hele 37 personer i sin menighed.

I begge tilfælde er smittesprederne blevet kaldt superspredere, da de har videreført smitte i en grad, der er langt over normalen. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO giver en person med coronavirus smitten videre til 2-2,5 mennesker.

Hvad er det for en virus?

SARS-CoV-2 er en såkaldt coronavirus. Det er en virustype, der står bag de fleste af vinterens forkølelser, og som generelt er i den harmløse ende. I sjældne tilfælde kan en coronavirus dog mutere og smitte fra dyr til mennesker, og her kan de blive farlige.
Sygdommene SARS og MERS er også coronavirusser.
Hvordan er den opstået?

Den nye coronavirus menes at være opstået på et dyremarked i den kinesiske millionby Wuhan. Her har et dyr formentlig båret på virussen og smittet et af de mange mennesker, der har været i tæt kontakt med det.
Det er endnu ikke endeligt påvist, hvilket dyr der står bag den første smitte, men slanger, flagermus og skældyr har i den sidste tid været i søgelyset.
Hvordan smitter den?

Virussen smitter mellem mennesker, og forskere mener, at virussen primært overføres gennem dråber, når en syg person hoster eller nyser. Smitte kan dog også ske gennem afføring.
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO giver en person med coronavirus smitten videre til 2-2,5 mennesker.
Hvor mange er smittede?

Siden de første rapporter om virussen i december 2019 er antallet af smittede steget til mere end hundredetusinde. I starten af udbruddet var der flest smittede i Kina, men nu befinder langt de fleste smittede sig udenfor de kinesiske grænser.
Du kan følge med i smitteudviklingen her.
Hvad er symptomerne?

Virussen kan give symptomer som hoste, udtalt træthed, feber og vejrtrækningsproblemer. I svære tilfælde kan sygdommen også udvikle sig til lungebetændelse og organsvigt.
Hvilken behandling tilbydes?

Hvis symptomerne er begrænset til hoste, feber og træthed, behandles virussen som en normal forkølelse. Hvis den smittede får lungebetændelse, kan det være nødvendigt med hospitalsindlæggelse.
Den lungebetændelse, som virussen kan forårsage, er nemlig viral og ikke bakteriel. Derfor virker antibiotika ikke.
Behandlingen vil da være at understøtte den smittedes lungefunktion og give godt med væske.
Hvor mange er døde?

Flere tusinde er døde på verdensplan og den nye coronavirus har en dødelighed på omkring 3,4 procent. Til sammenligning har SARS har en dødelighed på 10 procent.
De fleste mennesker, der er døde af sygdommen, har været ældre eller haft et svækket immunforsvar.
Du kan følge med i smitteudviklingen og dødeligheden her.

Superspreder eller supersprederbegivenhed

Superspredere bliver ofte omtalt under større sygdomsudbrud. Alligevel er det ikke et fænomen, forskere til fulde forstår - og faktisk er der flere instanser, der slet ikke bruger termet, da det kan skabe unødig stigmatisering.

I Verdensundhedsorganisationen WHO medgiver man fx, at der er hændelser, hvor et større antal mennesker bliver smittet fra en fælles kilde, men at superspredningen snarere er en begivenhed end en specifik person.

Det er dog svært at tage den enkelte person helt ud af ligningen. For selvom tid og sted spiller en rolle i smittespredning, er flere forskere enige i, at nogle mennesker smitter mere end andre under de rette omstændigheder.

Superspredere kan udskille mere virus

En metaanalyse fra Princeton University i USA peger blandt andet på, at nogle mennesker udskiller mere virus i deres sygdomsforløb, mens andre slet ikke mærker symptomer og derfor ikke har en chance for at tage de korrekte forholdsregler.

Den enkelte persons dagligdag og adfærd kan igen også spille en rolle. Er den smittede fx ofte omgivet andre mennesker i forbindelse med arbejde eller fritid, er der en naturlig større risiko for smittespredning end, hvis han eller hun sad derhjemme i sofaen.

Om en superspreder blot skal opfylde et kriterie eller om det kræver flere uheldige sammenfald ved forskere ikke, men Mark Woolhouse, professor i infektionssygdomme ved Edinburgh University i Skotland, understreger i et interview med The Independent, at superspredere er undtagelsen nærmere end normen.

Fem superspredere gennem historien

Tyfus 1900-1915
Mary Mallon var en irsk immigrant, der i femten år arbejdede som kok rundt om i USA. Hun var smittet med tyfus, men var en såkaldt asymptomatisk bærer af sygdommen. Hun mærkede derfor ikke selv nogle symptomer, men kunne godt sprede smitten videre. Mary Mallon menes at have smittet 51 mennesker med tyfus, hvoraf tre døde.
Mæslinger 1989
En finsk superspreder smittede op 22 mennesker med mæslinger under en forsamling af 144 studenter i en hal med dårlig udluftning.
Ebola 1995
To superspredere menes at have smittet op mod 50 mennesker med Ebola i Congo.
SARS 2002-2003
En kinesisk læge smitter syv mennesker med SARS under et hotelophold i Hong Kong. De syv smittede rejser hjem til deres hjemland og spreder sygdommen yderligere.
MERS 2015
En sydkoreansk superspreder smitter 36 mennesker med MERS, mens han er indlagt på hospitalet.