Superspreder coronavirus

Coronavirus - Hvad er en superspreder?

Antallet af smittede med den nye coronavirus stiger, og i nogle tilfælde kan myndigheder spore større smitteudbrud tilbage til en såkaldt superspreder. Men hvad er en superspreder, og findes der mange af dem?

Antallet af smittede med den nye coronavirus stiger, og i nogle tilfælde kan myndigheder spore større smitteudbrud tilbage til en såkaldt superspreder. Men hvad er en superspreder, og findes der mange af dem?

Shutterstock

Superspredere smitter flere med coronavirus

I starten af februar skabte en britisk mand overskrifter, da det kom frem, at han havde smittede 11 personer med coronavirus på tværs af fire lande. Kort tid efter kom en ældre sydkoreansk kvinde i samme søgelys, da myndighederne mener, at hun har smittet hele 37 personer i sin menighed.

I begge tilfælde er smittesprederne blevet kaldt superspredere, da de har videreført smitte i en grad, der er langt over normalen. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO giver en person med coronavirus smitten videre til 2-2,5 mennesker.

Koronavirus - mennesker med masker på
© Shutterstock

Kort om den nye coronavirus

Superspreder eller supersprederbegivenhed

Superspredere bliver ofte omtalt under større sygdomsudbrud. Alligevel er det ikke et fænomen, forskere til fulde forstår - og faktisk er der flere instanser, der slet ikke bruger termet, da det kan skabe unødig stigmatisering.

I Verdensundhedsorganisationen WHO medgiver man fx, at der er hændelser, hvor et større antal mennesker bliver smittet fra en fælles kilde, men at superspredningen snarere er en begivenhed end en specifik person.

Det er dog svært at tage den enkelte person helt ud af ligningen. For selvom tid og sted spiller en rolle i smittespredning, er flere forskere enige i, at nogle mennesker smitter mere end andre under de rette omstændigheder.

Superspredere udskiller mere virus

En metaanalyse fra Princeton University i USA peger blandt andet på, at nogle mennesker udskiller mere virus i deres sygdomsforløb, mens andre slet ikke mærker symptomer og derfor ikke har en chance for at tage de korrekte forholdsregler.

Den enkelte persons dagligdag og adfærd kan også spille en rolle. Er den smittede fx ofte omgivet andre mennesker i forbindelse med arbejde eller fritid, er der en naturlig større risiko for smittespredning end, hvis personen sad derhjemme i sofaen.

Dertil indikerer en undersøgelse fra University of Central Florida, at noget så simpelt som en stoppet næse kan gøre nogle mennesker til superspredere. Når næsen er stoppet, har et nys kun munden som exit. Det betyder, at dråberne fra et nys bliver sendt ud gennem munden med større intensitet og hast, hvilket kan sprede viruspartikler over større afstande.

Det samme gør sig gældende med tænder, da et fuldt tandsæt forsnævrer den udgang, et nys har. Tænderne skaber nemlig en form for tragt, hvorfra dråber fra nys kan skydes ud med høj fart. Den værste kombination ift. spredning af dråber fra nys er derfor en stoppet næse og et fuldt tandsæt.

Amerikanske forskere har også påvist, at antallet af udskilte aerosoler - små dråber, der kan indeholde viruspartikler - øges markant ved:

  • Høj alder
  • Høj BMI
  • En høj grad af infektion

Forskningen tog udgangspunkt i mennesker og primater og viste også, at coronaviruspartikler varierer i størrelse alt efter, hvor den smittede er i sit sygdomsforløb.

Da infektionen nåede sit højdepunkt, var viruspartiklerne markant mindre end normalt, hvilket betyder, at partiklerne kan udskilles langt nemmere via vejrtrækning, tale eller host. Det samme mønster var gældende for smittede uden symptomer - de såkaldte asymptomatiske tilfælde.

På baggrund af deres undersøgelse udleder forskerne, at alder og overvægt spiller en rolle i, hvorvidt en corona-smittet bliver en superspreder.

Der er generel enighed om, at superspredere er er undtagelsen nærmere end normen. Alligevel er det vigtigt at blive klogere på fænomenet i kampen mod coronavirus. Undersøgelser peger nemlig på, at det kun er omkring 10-20 procent af de smittede, der står for op mod 80 procent af smittespredningen.

Coronavirus - superspreder
© Shutterstock

Fem superspredere gennem historien

  • Tyfus 1900-1915
    Mary Mallon var en irsk immigrant, der i femten år arbejdede som kok rundt om i USA. Hun var smittet med tyfus, men var en såkaldt asymptomatisk bærer af sygdommen. Hun mærkede derfor ikke selv nogle symptomer, men kunne godt sprede smitten videre. Mary Mallon menes at have smittet 51 mennesker med tyfus, hvoraf tre døde.

  • Mæslinger 1989
    En finsk superspreder smittede op 22 mennesker med mæslinger under en forsamling af 144 studenter i en hal med dårlig udluftning.

  • Ebola 1995
    To superspredere menes at have smittet op mod 50 mennesker med Ebola i Congo.

  • SARS 2002-2003
    En kinesisk læge smitter syv mennesker med SARS under et hotelophold i Hong Kong. De syv smittede rejser hjem til deres hjemland og spreder sygdommen yderligere.

  • MERS 2015
    En sydkoreansk superspreder smitter 36 mennesker med MERS, mens han er indlagt på hospitalet.