Coronavirus-UPDATE: Følg med her

Torsdag den 19. maj kl. 10:01

Det præcis samme protein, der får luftvejene til at trække sig sammen hos astma-allergikere, er også med til at beskytte mod SARS-CoV-2. Det viser helt ny forskning fra University of California.

Normalt er astmapatienter ellers ekstra udsatte, når det gælder luftvejsinfektioner og influenza. Men til forskernes store overraskelse viste det sig ikke at være tilfældet med COVID-19. I hvert fald for de de patienter med allergisk astma - det vil sige astma udløst ved at indånde allergener.

Årsagen til den bedre beskyttelse hos astma-allergikere skal forklares med proteinet interleukin-13 (IL-13).

Normalt beskytter IL-13 kun mod infektioner, men hos personer med allergisk astma tror proteinet også, at noget så harmløst som eksempelvis pollen er en parasit.

Hos astma-allergikere er proteinet altså ekstra opmærksomt. Når det gælder coronavirus, agerer proteinet som et skjold og beskytter bedre mod coronavirus.

Opdagelsen betyder dog ikke, at astma-allergikere kan se sig helt fri for at få corona. Men i det mindste kan de glæde sig over, at deres sygdom trods alt har én fordel.

Mandag den 2. maj kl. 12:30

Bare tre måneder efter at den fjerde bølge har sluppet sit tag i landet, kan Sydafrika have kurs mod en femte.

Det oplyste sydafrikas sundhedsminister under et pressemøde fredag den 29. April.

Landet har siden midten af april oplevet en markant stigning i antallet af infektioner.

• 18. april registrerede de 1354 nye smittetilfælde med covid-19 (udregnet ud fra et gennemsnit over syv dage).
• 25. April var det tal vokset til 3251 nye daglige smittetilfælde.

Antallet af hospitalsindlæggelser er også stigende, mens antallet af intensiv-indlæggelser og døde er nogenlunde stabile.

En stigende del af smitten skyldes ifølge forskere undervarianter af omikron-varianterne BA.4 og BA.5.

Fredag d. 22. april kl. 07:19

Selv når et sygdomsforløb med COVID-19 føles overstået, kan virussen hærge videre dybere i kroppen. Det viser ny forskning fra Stanford University.

I en ny undersøgelse har forskere undersøgt tilstedeværelsen af SARS-CoV-2 i patienters afføring i op til syv måneder efter smittetidspunktet.

En uge efter smittetidspunktet havde næsten halvdelen af testpersonerne spor af corona i deres afføring. Andelen faldt til 13 procent efter fire måneder, men selv efter syv måneder havde fire procent af testpersonerne stadig SARS-CoV-2 i deres afføring.

Fundet kan være med til at forklare, hvorfor mange oplever kvalme, diarre og mavesmerter længe efter at være smittet med corona.

Søndag den 27. marts kl. 14:30

Helt almindelig influenza, som de fleste af os rammes af hvert eneste år, er dødbringende i kombination med COVID-19.

Kombinationen af influenza og corona hos voksne mennesker firdobler risikoen for at ende i respirator og mere end fordobler (2,4 gange) risikoen for at dø i forhold til patienter, som alene er ramt af COVID-19.

Det står klart efter en omfattende undersøgelse publiceret i The Lancet af mere end 305.000 hospitals-indlagte coronapatienter foretaget af et hold fra University of Edinburgh, University of Liverpool, Leiden University og Imperial College London.

Studiet, der er det største samlede studie af effekten af SARS-COV-19-infektion sammen med andre vira, slår samtidig fast, at ingen anden virus har samme negative konsekvenser i samdrægtighed med corona som den almindelige og udbredte influenza.

"Vi forventer, at COVID-19 vil cirkulere i samfundet sammen med influenza og dermed forøge risikoen for en samtidig infektion. Derfor bør vi ændre test-strategi, så corona-patienter på hospitaler hurtigt og oftere testes for influenza også," siger Kenneth Baillie, professor i Eksperimentiel Medicin ved University of Edinburgh

Forskerholdet understreger samtidig vigtigheden af ikke kun fuld vaccination mod corona men også løbende vaccination mod influenza.

Din risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme er markant forøget et helt år efter selv et mildt forløb med covid-19.

Det er konklusionen i en nyere, stor undersøgelse, hvor forskere har analyseret data fra mere end 154.000 voksne amerikanere smittet med coronavirus i en periode over 12 måneder.

Her opdagede forskerne, at der kan lægge sig en uhyggelig risiko for både blodpropper, hjertemuskelbetændelse, hjerterytmeforstyrrelser og hjertesvigt i slipstrømmen på en infektion med virussen.

Også selvom infektionen kun gav et mildt forløb.

Og ikke nok med det. Ifølge forskerne er risikoen forhøjet uanset om du er ung, gammel, ikke-ryger, overvægtig eller tidligere har haft problemer med hjertet.

Konklusionen i undersøgelsen, der er udgivet i det anerkendte tidsskrift Nature, var bl.a. at:

• Den samlede risiko for at få hjerteproblemer af enhver art i løbet af et år var 63 procent højere for personer, der havde været smittet med coronavirus.

• Personer smittet med coronavirus havde 52 procent højere risiko for at være blevet ramt af en hjerneblødning i løbet af et år sammenlignet med kontrolgruppen.

• Risikoen for at få hjerteproblemer i løbet af et år var 39 procent højere hos personer, som havde haft et mildt forløb med covid-19.

Fredag den 11. marts kl. 14:00

Forskere i Storbritannien har netop opdaget, at især de områder i hjernen, der har med lugtesans, hukommelse og opfattelsesevne at gøre, ses skrumpe efter Covid.

Forskerne undersøgte tegn på hjerneforandringer i en forsøgsgruppe på i alt 785 personer i alderen 51-81 år, som hver blev hjernescannet to gange.

I alt 401 af forsøgspersonerne fik konstateret corona mellem de to scanninger, og det var i disse personers scanningsbilleder, forskerne så de negative forandringer.

Hjernen skrumper naturligt med alderen - ca 0.2 procent per år - en hos de 401 forsøgspersoner, hvoraf de fleste havde haft en mild form for corona, kunne forskerne observere op til en tidobling i hastigheden af reduktionen af hjernens grå celler: helt op til 2 procents tab i masse per år.

De grå celler, der også kaldes det neurale væv, har forbindelse til vores opfattelsesevne og intelligens.

Forskerne ved endnu ikke, hvad der konkret kan forårsage, at hjernen skrumper ind efter Covid; blot at der er en klar sammenhæng. Forskerne gætter på, at der kan være tale om en betændelsestilstand.

Der er nu flere vigtige områder at undersøge. Eksempelvis om den eskalerede indskrumpning bliver ved, og om det vil påvirke folks liv, når det gælder hukommelse, opfattelsesevne og det mentale helbred generelt.

Forskerne vil også gerne se på, om det kan blive muligt at vinde de tabte celler tilbage.

Coronavirussens små partikler kan invadere cellerne i de mandlige kønsorganer. Og det kan forklare, hvorfor nogle coronaramte mænd oplever problemer med rejsning.

Det er konklusionen i en ny undersøgelse, hvor amerikanske forskere har kigget på scanninger af rhesus-aber, som var inficeret med virussen.

Forskerne havde i første omgang forventet at se virus i og omkring lungerne. I stedet gjorde de sig en iøjnefaldende opdagelse:

På scanningerne kunne de se, hvordan hele området omkring han-abernes kønsorganer lyste op, og at både abernes prostata, penis, testikler og de omkringliggende blodkar var ramte af virussen.

Undersøgelsen, der endnu ikke er peer reviewed, bygger kun på tre rhesus-aber, men forskerne observerede den uhyggelige udvikling hos dem alle.

Tidligere undersøgelser har vist, at:

• 10 - 20 procent af de smittede mænd har problemer med deres kønsorganer.

• Mænd, der har været smittet med coronavirus, har 3-6 gange større sandsynlighed for at udvikle korte- eller langvarige rejsningsproblemer.

Mandag den 28. februar kl. 15:03

Amerikanske forskere har kigget nærmere på sammenhængen mellem coronasmitte og psykiske lidelser, og resultaterne er alt andet end opmuntrende.

Forskningen viser, at både milde og svære coronaforløb fører til en forøget risiko for at udvikle psykiske lidelser som depression, angst, stofmisbrug og hjernetåge.

Det har forskere fra Washington University fastslået ved at undersøge 150.000 amerikanere, der blev smittet med COVID-19 mellem marts 2020 og januar 2021. De coronasmittedes patientjournaler er herefter blevet sammenlignet med en kontrolgruppe på mere end fem millioner.

Mens mere end 18 procent af de coronasmittede udviklede mindst en psykisk sygdom inden for et år efter at være blevet smittet, var tallet til sammenligning omkring 12 procent hos kontrolgruppen.

Det betyder med andre ord, at coronasmittede har 50 procent større risiko for at udvikle psykiske problemer.

Blandt de psykiske sygdomme var kognitive problemer som hjernetåge og hukommelsesbesvær de mest udbredte.

For de coronasmittede var risikoen for at udvikle kognitive problemer hele 80 procent større. Til sammenligning var risikoen for at udvikle henholdsvis depression og angst henholdsvis 40 og 35 procent større.

Onsdag 16. februar, 2022, kl. 14.49

En tredjedel af ældre, der fik Covid-19 i 2020, udviklede nye sygdomme eller symptomer en eller flere måneder senere - fra problemer med lunger, nyrer eller hjerte til psykiske lidelser.

Det viser en ny amerikansk undersøgelse blandt flere hundrede tusind ældre over 65 år.

Risikoen for at udvikle helt nye sygdomme er stor - 32 procent - og en del af sygdommene har stærk indvirkning på kroppens vitale organer.

Forskerne fandt bronkitis, lungebetændelse eller KOL i 7- 8 procent af tilfældene.

Men også påvirkning af leveren, nyresvigt, forhøjet blodtryk, hjertesygdomme samt kronisk træthed, hukommelsestab, demens og psykiske lidelser blev fundet hos patienterne, der blev fulgt gennem hele 2020.

Halvdelen af de, der fik nye sygdomme 21 dage efter udbruddet af Covid, fik tilmed mere end én ny lidelse.

Tallene viser også, at risikoen for følgesygdomme er højere hos mænd end hos kvinder, hos patienter over 75 år samt for patienter med alvorligere corona-forløb.

Torsdag 27. januar, 2022, kl. 11.30

Der er ingen sammenhæng mellem coronavacciner og sandsynligheden for at blive gravid, men coronasmitte hos uvaccinerede mænd kan muligvis have indflydelse for frugtbarheden.

Sådan konkluderer forskere fra Boston University School of Public Health i en ny undersøgelse.

I undersøgelsen kiggede forskerne nærmere på par, der prøvede at få børn, og som var vaccineret med enten Pfizer-BioNTech, Moderna eller Johnson & Johnson.

I alt var mere end 2.000 personer med i undersøgelsen, der foregik i perioden december 2020 til september 2021. Deltagerne blev løbende bedt om at udfylde spørgeskemaer om sundhed, livsstil, og partnerinformation.

På baggrund af resultaterne fandt forskerne frem til, at der ikke er nogen signifikant forskel på chancen for at blive gravid hos vaccinerede og uvaccinerede kvinder.

Til gengæld indikerede undersøgelsen, at uvaccinerede mænds frugtbarhed kan blive nedsat i en begrænset periode, hvis de smittes med corona.

På dette punkt stemmer resultaterne altså overens med tidligere forskning på området.

Lørdag d. 22. januar kl. 06:29

Alene forventningen om at få bivirkninger fra coronavaccinen gør, at man får bivirkninger. Det lyder måske skørt, men det er præcis, hvad forskere fra Israel konkluderer i en helt ny undersøgelse.

Læs mere om placebo-effekten her.

Forskere fra Israel har sammenlignet 12 forsøg med i alt har 45.000 personer deltagere. Cirka halvdelen af deltagerne i forsøgene modtog en coronavaccine, mens resten fik en placebo.

Efter at have modtaget det andet stik rapporterede 32 procent af placebo-modtagerne, at de oplevede bivirkninger som feber, hovedpine og træthed.

Til sammenligning var det 61 procent af vaccinemodtagerne, der oplevede at få bivirkninger efter andet stik.

Fordi så stor en procentdel af placebo-modtagerne rapporterede bivirkninger, mener forskerne også, at mange af de rapporterede bivirkninger hos vaccinemodtagerne må skyldes placebo-effekten.

Helt præcis 52 procent af de rapporterede bivirkninger hos vaccinemodtagerne kan ifølge forskerne forklares med placebo-effekten - eller rettere nocebo-effekten.

Nocebo-effekten kan beskrives som det modsatte af placebo-effekten, hvor en negativ forventning til medicin kan give eller forværre symptomer.

Ifølge forskerne er det i denne sammenhæng særligt symptomer som hovedpine og træthed, der ses som følge af nocebo-effekten.

Resultaterne tyder på, at vaccinemodtagere er meget opmærksomme og ofte decideret på udkig efter symptomer, der kan passe på de forventede bivirkninger.

Torsdag 20. januar, 2022, kl. 10.30

Manglende vaccination for Covid-19 hos især højgravide giver op til fire gange så stor risiko for dødfødte børn, eller at barnet dør kort efter fødslen. Det viser en ny stor undersøgelse fra Skotland.

Undersøgelsen afdækker samtidig, at det især er farligt for barnet, hvis den ikke-vaccinerede gravide rammes af corona i de sidste fire uger før fødslen.

Overordnet konstaterer undersøgelsen, at der blandt ikke-vaccinerede gravide, som fik corona under graviditeten, var en dødelighed på 22,6 dødsfald per 1.000 fødsler.

Til sammenligning var der i undersøgelsesperioden - fra første vaccine.stik blev givet i Skotland 8. november 2020 til 31. oktober 2021 - samlet set blot 5,6 dødsfald per 1.000 graviditeter over alle alle graviditeter. Fire gange lavere!

Blandt de 144.548 graviditeter, der indgik i studiet, var der ingen af de corona-ramte men vaccinerede gravide, der mistede deres barn.

Forskerne fandt desuden tre gange så høj risiko for for tidligt fødte børn hos ikke-vaccinerede, hvis mor smittes i tredje trimester.

Danske fødselslæger slog alarm i december efter 11 dødfødsler som konsekvens af corona-smitte hos moderen under graviditeten.

Den skotske undersøgelse omfatter alle varianter af corona frem til oktober 2021 - herunder Delta-varianten.

Der er endnu ingen isolerede tal for Omikron-varianten.

Fredag d. 14. januar kl. 10:59

Coronavaccinerede kvinder videregiver antistoffer mod SARS-CoV-2 til deres babyer gennem amning. Det fastslår en ny undersøgelse foretaget af forskere fra University of Massachusetts Amherst.

Forsøget har som det første kunnet påvise tilstedeværelsen af antistoffer i både mødres modermælk og i babyers afføring.

Antistofferne blev fundet hos samtlige 30 spædbørn i forsøget, der var i aldersgruppen 1,5 måned til 23 måneder.

Kvinderne i forsøget var alle vaccineret med en mRNA-vaccine i begyndelsen af 2021. Deres modermælk blev både testet før og efter vaccinationen, og resultaterne er altså ikke til at tage fejl af.

Torsdag d. 6. januar kl. 14:09

I en ny undersøgelse fremlægger kinesiske forskere beviser for, at den nye omikron-variant af SARS-CoV-2 er skabt i en mus.

Forskernes teori er, at:

• Et menneske har smittet en mus med Covid-19.
• I musen har virussen udviklet 45 nye mutationer - nok til at blive til en ny variant.
• Musen har smittet et menneske med den meget smitsomme omikron-variant.

Omikron-variantens mutationer ser molekylært set ret anderledes end de tidligere varianters, og forskerne argumenterer for, at mutationerne ser ud til at være virussens forsøg på at tilpasse sig en ny vært, nemlig mus.

Den nye variant ser heldigvis ud til at give mildere sygdomsforløb end nogle af de tidligere varianter, der har været i omløb.

Læs mere om den nye omikron-variant.

Onsdag d. 5. januar kl. 09:20

Omikron skader lungerne langt mindre end de tidligere varianter af coronavirus.

Sådan konkluderer en ny undersøgelse fra en gruppe af amerikanske og japanske forskere, der har undersøgt omikrons påvirkning på mus og hamstere.

Den nye omikron-variant er også mildere ved kroppen på andre punkter: Smittede taber sig blandt andet mindre og har lavere risiko for at dø.

Forskerne mener, at grunden til omikron kun giver milde symptomer er, at den ikke kan angribe dine lunger på samme måde som delta-varianten kan.

For i værste fald kan coronavirus i lungerne få immunforsvaret til at overreagere ved både at slå syge og raske celler ihjel. Samtidig kan virussen rejse videre fra lungerne og videre ud i blodomløbet og forårsage blodpropper.

Tirsdag d. 7. december kl. 07:19

Boosterstik mod COVID-19 styrker vores immunforsvar betragteligt. Det konkluderer en helt ny britisk undersøgelse, der har testet syv forskellige boosterstik.

I undersøgelsen, der er udgivet i The Lancet, fik testpersonerne en vaccine fra Pfizer-BioNTech, Moderna, Johnson & Johnson, CureVac, Novavax, AstraZeneca, Valneva eller en placebo.

Fælles for de knap 3.000 deltagere i forsøget er, at de alle modtog boosterstikket 10-12 uger efter at have modtaget det andet vaccinestik med Pfizer-BioNTech eller AstraZeneca. Ingen af deltagerne i forsøget var vaccineret med Moderna i forvejen.

Det mest effektive boosterstik viste sig at være Modernas. For vaccinerede med Pfizer-BioNTech blev antallet af antistoffer 11-doblet efter at have modtaget det tredje stik.

Herefter fulgte Pfizers boosterstik, der ottedoblede antallet af antistoffer hos de Pfizer-vaccinerede.

Værst klarede Valneva sig. Her var antallet af antistoffer kun 1,3 gange højere efter at have modtaget et boosterstik.

Selvom de to mRNA-vacciner var de mest effektive, fungerede alle vaccinerne efter hensigten. Forsøgspersonerne fik kun mindre bivirkninger som hovedpine og træthed.

Fredag den 26. november kl. 12:16

En ny coronavariant i Sydafrika, der blev præsenteret af de sydafrikanske sundhedsmyndigheder torsdag, bliver af flere forskere kaldt for “den værste variant hidtil”.

Coronavarianten går under betegnelsen B. 1.1.529 og indeholder i alt 10 forskellige mutationer. Til sammenligning har deltavarianten to mutationer og betavarianten tre.

I Sydafrika er der officielt registreret omkring 100 tilfælde af den nye coronavariant, men den nye variant er også opdaget i Botswana og Hong Kong hos personer, som har været i Sydafrika.

Storbritannien, Israel, Singapore og Indien har allerede lavet indrejseforbud fra Sydafrika og fem andre lande i det sydlige Afrika. Og i en besked på det sociale medie Twitter skriver EU-Kommisionens formand Ursula von der Leyen, at EU overvejer at følge trop.

Fredag mødes ledere i WHO for at vurdere, om varianten skal betegnes som en variant af “interesse” eller “bekymring”. Frygten er, at de mange mutationer i den nye coronavariant gør den mere modstandsdygtig over for eksisterende vacciner.

Onsdag d. 22. september 2021 kl. 15.20

Tirsdag i denne uge - 21. september - blev det samlede dødstal for corona-pandemien i USA opgjort til 676.200, og det bringer COVID-19 op på en uhyggelig position i amerikansk medicinhistorie med flere liv på samvittigheden end selv Den Spanske Syge.

Det estimeres i dag, at influenzapandemien, kendt som Den Spanske Syge, der hærgede for godt 100 år siden i 1918-1920, kostede i alt 675.000 mennesker livet, og dermed har COVID-19 ikke alene overhalet sin fatale forgænger men ser også ud til at lægge yderligere afstand.

Forskere ved University of Washington anslår over for nyhedsbureauet AP - dels på baggrund af det nuværende daglige dødstal i USA på ca. 1.900 mennesker, og dels på baggrund af lave vaccinationsrater i en række stater - at der ved udgangen af 2021 vil være omkommet endnu 100.000 amerikanere af corona.

På verdensplan er der dog fortsat langt op til dødstallene for Den Spanske Syge, som for hundrede år siden på en knap så tætbefolket klode lagde hele regioner øde og kostede mellem 50 mio. og 100 mio. mennesker livet.

Den 22. september var der af WHO registreret 4.705.111 corona-dødsfald.

Mandag d. 13. september 2021 kl. 08.00

Et stof, som findes i giften fra en sydamerikansk slange, ser ud til at være et effektivt værn mod coronavirus. Det konkluderer forskere fra University of Sao Paulo i Brasilien.

Stoffet er et såkaldt peptid – en kæde af aminosyrer – som er udvundet af gift fra slangearten Bothrops jararacussu. Det virker ved at hæmmer et protein, som er vigtigt for coronaviruset, og forsøg har vist, at virussets evne til at reproducere reduceres med 75 pct.

Forskerne vil nu undersøge, hvilken dosis, som er den ideelle, og herefter kan næste skridt være at teste stoffet på mennesker.

Hvis forskningsresultatet munder ud i, at stoffet kan taget i brug som et middel mod coronavirus, så betyder det ikke, at vilde slanger skal indfanges og malkes. Peptidet er allerede kendt for sin bakteriedræbende effekt, og det kan fremstilles syntetisk i laboratoriet.

Tirsdag d. 7. september 2021 kl. 12.43

Hvis du bliver smittet med corona, er risikoen for at få senfølger dobbelt så stor, hvis du ikke er fuldt vaccineret.

Det viser en ny undersøgelse med data fra mere end 1,2 millioner briter.

Lidt over 10 procent af de ikke-vaccinerede oplevede stadig symptomer 28 dage efter at være testet positiv, mens kun lidt over 5 procent af de fuldt vaccinerede gjorde.

Senfølger kan variere fra patient til patient, men ofte inkluderer de træthed, smerte, åndedrætsbesvær, muskelømhed, nedsat smag- og lugtesans og/eller koncentrationsbesvær.

Tidligere har forskere vist, at vaccinerne også forebygger dødsfald og svære symptomer i sygdommens første faser, og færre vaccinerede har behov for at blive indlagt.

Torsdag d. 2. september 2021 kl. 12.30

Spædbørnsmødre verden over har været bekymrede for, om deres spædbarn skulle blive smittet med coronavirus. Nu beskriver en ny undersøgelse, hvordan Covid-19-antistoffer kan tage vejen fra vaccineret, ammende mor til barn, og på den måde gøre spædbørn modstandsdygtige over for sygdommen.

Spanske forskere står bag undersøgelsen, hvor de analyserede modermælken hos en gruppe kvinder, som alle var vaccineret med mRNA-vaccinen fra Pfizer-BioNTech og ammede deres spædbørn. Hver kvinde leverede tre mælkeprøver: Én taget to uger efter moderen havde fået første vaccinedosis, én taget to uger efter den anden vaccinedosis og en sidste mælkeprøve taget fire uger efter moderen havde fået den anden vaccinedosis.

Allerede i det første prøvesæt taget to uger efter første vaccination fandt forskerne corona-antistoffer i mælken, og i de to følgende prøver var niveauet højere. Det betyder altså, at modermælk ud over de allerede kendte, gavnlige virkninger også kan beskytte mod Covid-19 hvis moderen er vaccineret.

Forskerne påpeger selv den svaghed ved deres undersøgelse at den er foretaget på relativt få kvinder, og kun på én vaccinetype. Men en tilsvarende amerikansk undersøgelse publiceret næsten samtidig er nået frem til samme konklusioner.

Hvis du endnu ikke er færdig-vaccineret, skal du passe på. For delta-varianten dominerer og sammenlignet med alpha-varianten, fordobler den nye corona-variant din risiko for at blive indlagt på hospitalet.

Det viser den hidtil største analyse af 40.000 corona-tilfælde foretaget af forskere fra Cambridge University og de britiske sundhedsmyndigheder.

Undersøgelsen har indsamlet alle positive tilfælde i England mellem 29. marts og 23. maj 2021.

Cirka 1/50 blev indlagt på hospitalet indenfor 14 dage af den første positive test. 2,2 procent af alle alpha-tilfælde og 2,3 procent af alle delta-tilfælde blev indlagt.

Men når forskerne modregnede andre faktorer, der gør at man bliver syg, såsom alder, vaccinationstatus, og andre sundhedsproblemer, viste delta-varianten til at give mere end to gange højere risiko for at blive indlagt.

Derfor vil delta-varianten potentielt kunne skabe større problemer for sundhedsvæsenet end alpha-varianten, specielt i områder hvor der er en høj andel af uvaccinerede eller særlig sårbare grupper.

Onsdag d. 21. juli 2021 kl. 12:53

98,8% af de personer, der bliver smittet med corona, har antistoffer 9 måneder senere. Det konkluderer en ny undersøgelse fra Padova Universitet og Imperial College London.

Konklusionen er forskerne nået frem til ved at undersøge 85% af de 3.000 indbyggere i den italienske by Vo’ tilbage i februar og marts 2020 og igen i november 2020.

I den nye undersøgelse fandt forskerne også ud af, at smittede med symptomer ikke udvikler flere antistoffer end smittede uden symptomer.

Til gengæld vidnede resultaterne om en forhøjet mængde af antistoffer hos en del af testgruppen. Det tyder på, at adskillige er blevet smittet flere gange med corona og dermed har fået styrket immunsystemet.

Fredag d. 16. Juli 2021 kl. 13:00

En ny smittebølge med den frygtede Delta-variant skyller for tiden ind over den amerikanske stat Californien.

Men de høje smittetal gemmer også på en opløftende nyhed: Vaccinerne ser ud til at virke.

"Indtil videre har de offentlige sygehuse ikke modtaget nogen patienter, som var fuldt vaccineret med enten J&J, Pfizer eller Moderna-vaccinerne," forklarede Dr. Christina Ghaly, Los Angeles Counts sundhedsdirektør, tirsdag d. 13. juli.

Samme dag registrerede den solskinsrige stat på USAs vestkyst over 1000 nye smittede for femte dag i streg. I løbet af den sidste måned er det daglige antal af smittede steget med hele 500% i Californien.

Selvom færdigvaccinerede stadig bliver smittet, specielt med Delta-varianten, ser vaccinerne altså ud til at forhindre alvorlige sygdomsforløb og indlæggelser.

Indtil videre er lidt over halvdelen af Californiens næsten 40 millioner indbyggede færdigvaccinerede.

Fredag d. 9. Juli 2021 kl. 12:00

Den kinesiske vaccine CoronaVac fra medicinalvirksomheden Sinovac Biotech, der siden juli 2020 har været nødgodkendt i blandt andet Kina, Brasilien og Tyrkiet, har netop offentliggjort sine foreløbige resultater fra et fase-3 forsøg i Tyrkiet.
Undersøgelsen har involveret over 10.000 tyrkere, og de foreløbige resultater viser, at vaccinen er sikker og beskytter mod coronavirus.

Vaccinen har en effektivitet på 83,5 procent mod coronavirus, og indtil videre er der ikke rapporteret nogle alvorlige bivirkninger.

Det forventes, at vaccinen vil blive sendt til godkendelse ved det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) så snart de kliniske fase 3-forsøg er endeligt overstået.

Da undersøgelsen er foretaget før delta-variantens indtog, vides det ikke, hvor godt den beskytter mod den. Delta-varianten er observeret I knap 100 lande og eksperter forventer, at den snart vil være dominerende.

Onsdag den 7. juli kl. 13.13

Israels sundhedsministerium har undersøgt Pfizer-vaccinens effektivitet på Delta-varianten, og resultaterne er nedslående.

Studiet viser, at vaccinen kun forhindrer smitte fra Delta-varianten i 64% af tilfældene. Det er markant lavere end den hidtidige beskyttelsesprocent på 94%.

• Læs også: Delta-variant øger risikoen for et svært corona-forløb

Det er bekymrende tal, nu hvor det kun er spørgsmål om tid, før Delta-varianten er den dominerende coronavariant globalt.

Trods de nedslående resultater viser undersøgelsen også, at Pfizer-vaccinen stadig er i stand til at forhindre et alvorligt sygdomsforløb i 93% af tilfældene.

Foreløbig har undersøgelser fra Storbritannien vist, at Pfizer-vaccinen beskytter 88% af coronatilfælde med delta-varianten. Hvis det israelske studie er rigtigt, er det dog stærkt bekymrende, udtaler flere eksperter.

Onsdag den 30. juni - kl. 10:00

I efteråret 2020 pegede foreløbig data på, at den danske mink-mutation, cluster 5, udgjorde en risiko over for udviklingen af vacciner mod coronavirus.

Det skyldes, at varianten havde særlige ophobninger af mutationer på det spikeprotein, som er det primære mål for vacciner. Der var derfor bekymring for, at varianten kunne give resistens over for antistoffer - og dermed vaccinerne.

Nu viser fagfællebedømt forskning publiceret i det videnskabelige tidsskrift Frontiers in Microbiology, at den bekymring var reel.

Kombinationen af mutationer i spikeproteinet medførte i nemlig en signifikant øget antistof-resistens blandt flere af de personer, der blev smittet. Det kunne have haft en betydning for vaccinernes effekt.

Forskerne bag undersøgelsen af cluser-5 påpeger også, at coronavirus blev ved med at mutere i inficerede mink. Der opstod således en yderligere muteret cluster-5-variant, der endnu ikke er undersøgt til bunds.

Efter aflivningen af alle danske mink faldt antallet af smittede med cluster-5 drastisk, og i begyndelsen af 2021 var den ikke længere at spore i danske coronaprøver. I uge 41, lige under en måned før aflivningen begyndte, var 60 procent af alle smittetilfælde i Region Nordjylland knyttet til cluster-5.

24. juni 2021 kl. 12:00

Nyt studie viser, at det er kvinder og ældre som oftere mister deres lugte- og smagssans efter coronaforløb.

Ca. 30 procent af alle corona-smittede mister deres lugte- og smagssans.

Det viser en ny undersøgelse, lavet af et hold forskere fra Aarhus Universitet, der har fulgt 210 smittede og 630 ikke-smittede i 90 dage.

Hver dag skulle forsøgsdeltagerne melde deres symptomer ind.

Undersøgelsen viser også, at kvinder har fire gange så stor risiko for at få senfølger og miste deres lugte- og smagssans end mænd.

Ældre personer havde også større risiko for senfølger, men det kan forklares med, at de generelt oplever et hårdere sygdomsforløb end yngre målgrupper.

Grunden til at kvinder oplever flere senfølger, kan ifølge forskerne forklares med forskellen, hvordan mænd og kvinder hver især reagerer på sygdommen.

Mænd får typisk korte, men alvorligere sygdomsforløb, mens kvinders sygdomsforløb er mildere, men længere.

Mandag den 21. Juni kl. 15:57

Grundet vaccinemangel har mange oplevet at måtte skifte vaccine efter det første stik. Men det er ikke nødvendigvis en ulempe, indikerer ny forskning. Faktisk har det vist sig at være så effektivt, at et land som Spanien nu tillader, at man bliver stukket med to forskellige vacciner.

Årsagen til den øgede beskyttelse skal ifølge forskerne findes i vaccinernes forskellige måder at virke på. For mRNA-vacciner som Pfizer/BioNTech og Moderna har andre styrker end AstraZeneca og Johnson & Johnson, der er mere traditionelle vacciner.

Læs også: Sådan virker coronavaccinen

Ifølge forskere fra Charité-hospitalet i Berlin er mRNA-vacciner bedre til at fremprovokere beskyttelse i form af antistoffer, mens en vaccine som AstraZenecas har en fordel, hvad angår T-cellerne i immunforsvaret.

De første resultater tyder derfor på, at en kombination af Pfizer-BioNTech og AstraZeneca beskytter mindst lige så godt som to skud Pfizer-BioNTech. Om andre vaccinekombinationer er lige så effektive, mangler forskerne endnu at finde svar på.

17. juni 2021 kl. 14:00

En ny undersøgelse af vaccinen fra det tyske medicinalfirma CureVac viser nedslående resultater. I undersøgelsen indgik over 40.000 test på mindst 13 varianter af coronavirus.

De foreløbige resultater viser, at vaccinen kun beskytter 47 procent mod COVID-19, hvilket er under kriterierne for statistisk succés. Til sammenligning har Moderna og Pfizer-vaccinernen en effektivitet på omkring 90 procent.

CureVac, som er i gang med at afslutte de sidste undersøgelser af vaccinen, har endnu ikke ansøgt om godkendelse.

Det, at resultaterne er nedslående, betyder ikke, at vaccinen stoppes. Nogle lande vil stadig have brug for vaccinen, trods den lave beskyttelse.

Fredag den 11. juni - kl. 9:00

Forskere har i længere tid været inde på, at de, der har haft et svært corona-forløb, kan have længerevarende immunitet. Det skyldes, at man har observeret stærke immunsvar mod coronavirus efter, de er blevet raske igen.

Om det samme gælder for folk, der har haft et mildt corona-forløb, har dog været mere uklart, da man i tidligere forskning generelt ikke har observeret samme stærke immunsvar.

Men nu tyder en undersøgelse på, at mild corona også kan give længerevarende immunitet.

Forskere har nemlig fundet immunceller ansvarlig for længerevarende immunitet i knoglemarven på folk, der har haft mild corona. Her ligger de i en form for dvale og producerer lave niveauer af antistoffer indtil, at de møder virussen igen.

I princippet kan disse immunceller fortsætte med at producere antistoffer indtil vi dør, men det er endnu ikke helt klart, om det er tilfældet med coronavirus.

Forskerne fortsætter deres undersøgelser for at komme et svar nærmere.

Mandag d. 7. juni 14:25

Forskere fra Swansea University i Wales har fundet et superstof i grøn te, der potentielt kan være med til at bekæmpe COVID-19.

Ved hjælp af et computerprogram med kunstig intelligens har forskerne undersøgt forskellige naturstoffer for at finde frem til nye måder at bekæmpe coronavirus på.

Her fandt forskerne frem til, at stoffet epigallokatekin, der er til stede i grøn te, er særdeles effektivt i kampen mod SARS CoV-2.

Hvor store mængder epigallokatekin, der er nødvendig, og om stoffet bedst bruges præventivt eller til behandling, mangler forskerne dog endnu at finde svar på.

Én ting er dog sikker: Hvis de fremtidige undersøgelser viser sig at være succesfulde, vil epigallokatekin være både en billig og lettilgængelig behandlingsform mod corona.

Torsdag d. 3. juni kl. 10:00

En test af massevaccination i en brasiliansk provinsby har bevist, at hvis de fleste voksne vaccineres, så uddør sygdommen. Og vaccinen behøver endda ikke være en af de mest effektive på markedet.

På en pressekonference i byen Serrana i det centrale Brasilien kunne myndighederne berette, at ca. tre ud af fire voksne i foråret modtog to doser af den kinesiske vaccine CoronaVac.

Virkningen har været overvældende: Siden vaccinationsprogrammet begyndte, er antallet af smittede faldet med 80 pct, hospitalsindlæggelser med 86 pct. og dødstallet faldet med 95 pct.

Vaccinations-testen har betydet, at de godt 45.000 indbyggere i Serrana nu lever i en Covid-fri oase midt i et af de hårdest ramte områder i verden.

Resultatet er særligt interessant, fordi den anvendte vaccine i kliniske undersøgelser har vist en effektivitet på “kun” 65 pct. For Moderna- og Pfizer-BioNTech-vaccinerne er effektiviteten omkring 95 pct.

Derfor må en massevaccination med disse vacciner forventes at være endnu mere effektiv.

Onsdag den 26. maj 2021 kl. 09:00

Smitte i hjemmet er én af de største smittekilder, da den nære kontakt gør det svært at undgå coronavirus.

Men nu viser en ny undersøgelse, at hvis man bliver smittet tre uger efter at modtaget første vaccinedosis, så er der 50% mindre chance for at sprede sygdommen til resten af sit uvaccinerede hjem.

Undersøgelsen er baseret på over 57.000 mennesker fra 24.000 husstande i England, hvor der var en bekræftet coronasmittet tilfælde, der havde modtaget vaccination, og sammenlignet med en million mennesker med uvaccinerede corona-tilfælde.

Da vi allerede ved, at den første dosis vaccine forhindre død og sygdom, er det her måske et af de første studier på, at vaccinerne også forhindrer smittespredning.

Onsdag d. 19. maj kl. 11:34

COVID-19 øger risikoen for at få rejsningsproblemer med næsten seks gange. Sådan konkluderer en ny undersøgelse fra Tor Vergata Universitetet i Rom, der har set på sammenhængen mellem impotens og corona.

Ifølge forskerne kan rejsningsproblemerne både være et midlertidigt problem og en langvarig senfølge efter corona.

Sammenhængen mellem impotens og corona skal ses i forlængelse af virussens evne til at angribe kroppens blodkar. Rejsningsmekanismen er nemlig afhængig af blodforsyningen fra velfungerende blodkar.

For at finde ud af, hvor længe impotens kan være et problem, har forskere fra Miami Universitet undersøgt tilstedeværelsen af SARS-COV-2 i penisvævet.

Indtil videre har forskerne fundet spor af SARS-CoV-2 hele otte måneder efter smittetidspunktet.

Mandag d. 10. maj kl. 12:35

For tre italienske patienter med tyktarmskræft har et coronaforløb vist sig at være den største gave overhovedet.

Stik imod al forventning oplevede de tre cancerpatienter nemlig, at deres tumorer skrumpede efter et forløb med SARS-CoV-2. Det viser ny forskning fremlagt af de italienske sundhedsmyndigheder.

Det er endnu ikke klart, hvorfor patienternes tumorer skrumpede i forbindelse med corona-forløbet. Forskernes hypotese er dog, at virussen har inficeret cancerceller, hvilket har fået kroppens immunsystem til at angribe cellerne.

Forskerne håber er, at resultaterne kan være med til at give en større forståelse i menneskets immunsystem, og hvordan SARS-CoV-2 inficerer kroppen.

Fredag d. 7 maj. 2021 kl. 14:00

En ny COVID-19 vaccine-booster, lavet af Moderna, kan beskytte mod corona-mutationerne fra Brasilien og Sydafrika, viser de indledende forsøg i en ny undersøgelse.

Da flere mutationer kan omgå de nuværende vacciner, har Moderna forsøgt at udvikle en booster til at stoppe nye mutationer.

De første forsøg på mus var lovende og nu er boosteren for første gang testet på mennesker.

Moderna har testet boosteren på 40 mennesker, der har været fuldt vaccineret med Moderna-vaccinen i mellem seks og otte måneder. Halvdelen af gruppen havde på forhånd udviklet antistoffer mod den sydafrikanske mutation B.1.351 og den brasilianske P1.

Forsøgspersonerne fik enten et nyt skud af den originale vaccine eller et skud af vaccineboosteren. Resultaterne viste, at begge grupper havde flere antistoffer mod mutationerne, men at de, der fik boosteren, havde 150 procent flere antistoffer end dem, der fik den originale vaccine.

Boosteren er dog stadig kun i forsøgsfasen, så det vil kræve langt flere undersøgelser før, forskere kan konkludere noget endeligt.

Torsdag d. 29. april kl. 13:48

Hold to meters afstand, når det er muligt, og altid mindst én meter. Vejledningen fra sundhedsmyndighederne har ikke været til at tage fejl af. Men ifølge ny forskning fra Massachusetts Institute of Technology (MIT) er to meters afstand ikke nok til at forhindre smitte indendørs.

Resultaterne af undersøgelsen viser tre faktorer, som er vigtigere end at holde afstand, når man opholder sig indenfor: Brug af mundbind, udluftningen i rummet og luftfiltrering.

Forskerne understreger dog, at det ikke er ligegyldigt at holde afstand - blot at det kan give en falsk tryghedsfornemmelse i et lokale med dårlig ventilation.

For jo længere tid man opholder sig i et lokale med dårlig udluftning, desto større er risikoen for smitte også. I et dårligt ventileret lokale kan man ifølge forskerne risikere at blive smittet på næsten 20 meters afstand - selv iført mundbind.

Onsdag d. 28. april kl. 13.30

For godt et år siden var den kinesiske storby Wuhan epicenteret for Covid-19. Nu har forskere gransket alle registrerede smittetilfælde i byen i perioden fra 2. december 2019 til 18. april 2020 for at kortlægge, hvordan virus spredte sig, og det viser sig, at børn var de værste smittespredere.

Undersøgelsen dækker 27.101 husstande med i alt 87.159 smittede. Hvis man ser bort fra spædbørn under ét år gamle, så var børn i alderen op til 13 år dem, som sjældnest fik symptomer på Covid-19.

Men samtidig viser tallene, at personer op til 20 år var dem, som oftest smittede andre. Risikoen for, at én under 20 år smitter en anden er mere en 60 pct. større end risikoen for, at en person over 60 år bærer smitten videre.

Forklaringen er, at yngre personer oftere er raske smittebærere, som ikke selv har symptomer, men som smitter andre, de kommer tæt på.

De fleste steder i verden vaccineres børn og unge ikke, fordi de tilgængelige vacciner ikke er testet på denne aldersgruppe, og fordi de sjældent får et alvorligt sygdomsforløb. Men den fremgangsmåde skal måske revideres, hvis aldersgruppen bidrager uforholdsmæssigt meget til smittespredningen.

Fredag d. 23. april kl. 08.30

God mundhygiejne forebygger huller i tænderne, tandkødsbetændelse, dårlig ånde – og kan hindre et alvorligt sygdomsforløb, hvis du bliver smittet med covid-19.

En undersøgelse som britiske, amerikanske og sydafrikanske forskere står bag, viser, at dårlige tænder og blødning fra tandkødet kan give virus direkte adgang til blodbanen allerede i mundhulen i stedet for at følge luftvejene til lungerne.

Fra mundhulen kan coronavirus bevæge sig med blodet til lungerne og forøge risikoen for et alvorligt – potentielt fatalt – sygdomsforløb.

Forskerne mener, at deres opdagelse kan redde liv. Billige, simple remedier som tandbørstning og mundskyl vil på globalt plan kunne nedbringe antallet af corona-ofrer.

Tidligere på året publicerede egyptiske forskere en undersøgelse, som også pegede på en sammenhæng mellem dårlig mundhygiejne og svære tilfælde af covid-19.

Torsdag d. 15. april 2021 - kl. 12:00

Som det første land i verden dropper Danmark helt brugen af en ellers godkendt vaccine fra AstraZeneca. Det sker på baggrund af en række blodpropper, som har medført ét dødsfald på en ellers rask 60-årig kvinde. Det europæiske lægemiddelagentur (EMA) har fundet sammenfald mellem vaccinen og blodpropper.

Danmark dropper vaccinen helt, fordi der er et sammenfald mellem et lavt smittetryk og en stor andel af andre vacciner. Derfor har Sundhedsstyrelsen konkluderet, at vaccinen vil udgøre en større sundhedsrisiko, end coronavirus vil.

Det betyder dog, at vaccinationen blandt de ældste borgere forventes at blive forsinket med et par uger.

Sundhedsstyrelsen vurderer samtidig, at vaccinen bliver taget i brug igen, hvis smittetrykket stiger væsentlig.

I andre europæiske lande såsom Frankrig, bruges vaccinen stadig og er en vigtig del for at bekæmpe epidemien der.

Tirsdag den 12. april 2021 - kl. 10:00

Sidste år kunne forskere afsløre, hvordan coronavirus kunne overleve på forskellige overflader i op til tre dage.

Derfor lød anbefalingen i mange lande, at overflader skulle afsprittes grundigt og flere gange dagligt, så viruspartikler ikke fandt vej til vores hænder og derefter videre til vores ansigt og slimhinder.

Nu tyder en ny amerikansk undersøgelse dog på, at risikoen for at blive smitte via forurenede overflader er meget lille - mindre end én til 10.000.

Det har fået det amerikanske center for sygdomsforebyggelse (CDC) til at revurdere deres anbefalinger, så de nu kun opfordrer til normal rengøring én gang dagligt.

Der er dog undtagelser, hvor grundigere og hyppigere rengøring anbefales. Det gælder bl.a. hvis der generelt er høj smitte i området, eller hvis en smittet har været i kontakt med overfladerne.

Anbefalingerne for rengøring i sundhedsvæsenet er fortsat uændret.

Fredag d. 9. april kl. 16.38

Det Europæiske Lægemiddelagentur skifter mening om den omdiskuterede AstraZeneca-vaccine. Nu anerkender EU-instansen, at der er en sammenhæng mellem vaccinen og de rapporterede tilfælde af blodpropper.

EMA kalder nu blodpropper for en ”meget sjælden bivirkning” men fastholder stadig, at faren er større for at dø af corona end vaccinen. Ifølge tal fra deres seneste undersøgelse er 222 tilfælde af blodpropper dokumenteret blandt ca. 34 millioner vaccinerede.

Blodpropperne rammer særligt kvinder under 60 år – og oftest indenfor to uger efter vaccination. EMA understreger, at det er vigtigt at søge læge, hvis man oplever nogle af disse symptomer:

• Åndenød
• Brystsmerter
• Hævelser i benet
• Vedvarende mavesmerter
• Svær og tilbagevendende hovedpine
• Synsforstyrrelser
• Små blødning andre steder end ved indsprøjtning

EMA anbefaler stadig at vaccinere med AstraZenecas sprøjter, men flere lande har alligevel begrænset brugen af den omdiskuterede vaccine. Storbritannien lover andre vaccine-muligheder til folk under 30 år, mens Italien og Spanien fremover kun giver AstraZeneca-vaccinen til folk over 60 år.

AstraZeneca-vaccinen, der for nyligt skiftede navn til Vaxzevria, har været under både nationale og internationale myndigheders lup siden starten af marts, hvor Danmark som det første land mistænkte vaccinen for at forårsage en sjælden form for blodpropper.

Tirsdag d. 30. marts kl. 14.52

En ny nano-vaccine får ekstra kraft fra mikroskopiske guldpartikler. Vaccinen gav stærke resultater i de første forsøg på mus, skriver forskerne fra Autonomous University of San Luis Potosí i en rapport.

Den nye teknologi skal ifølge de mexicanske forskere resultere i en vaccine, der giver fuldstændig immunitet mod COVID-19.

Nano-teknologien fungerer ved, at uskadeliggjorte spike-proteiner fra coronavirussen limes på de små guldpartikler, der transporterer dem ind i cellerne. Her udløser immunforsvaret en reaktion, som gør kroppen i stand til at forsvare sig mod den rigtige virus.

Næste skridt for den mexicanske guld-vaccine er test på større dyr, inden den forhåbentligt bliver godkendt til forsøg på mennesker.

Torsdag d. 25. marts kl. 09.52

I to studier har forskere fra Frankrig og USA for første gang fundet en af de udbredte corona-varianter i hunde og katte. Dyrene var smittede med B.1.1.7 - også kendt som den britiske variant.

Forskerne kom på sporet af de inficerede kæledyr, fordi et dyrehospital udenfor London rapporterede en voldsom stigning i pelsklædte patienter med betændelse i hjertevævet. I værste fald kan inflammationen føre til hjertestop.

Der er dog ikke tilstrækkelige beviser til at afgøre, om virussen er skyld i dyrenes hjerteproblemer.

I USA påviste forskere fra Texas AM University den britiske variant hos en hund og en kat fra samme husstand. Ejeren var også smittet, ligesom fem ud af elleve af de smittede dyrs ejere var i London.

Undersøgelserne er endnu ikke peer-reviewet, og forskerne vil ikke konkludere på, om B.1.1.7 er ekstra smitsom mellem arterne, eller hvilken rolle kæledyr spiller i spredningen af coronavirus.

Tirsdag d. 23. marts kl. 14:17

Åndenød, hoste og træthed er kendte symptomer i et coronaforløb. Og nu har forskere tilføjet endnu et til listen: høretab.

I en undersøgelse af University of Manchester og Manchesters biomedicinske forskningscenter (BRC), der gennemgår 56 forskellige studier, bliver sammenhængen mellem COVID-19 og høretab slået fast.

Undersøgelsen viser, at 7,6% af de adspurgte har oplevet høretab i forbindelse med et coronaforløb. Til sammenligning er 14,8% blevet ramt af tinnitus og 7,2% har oplevet svimmelhed.

Varigheden af symptomerne og andre faktorers indflydelse – såsom patienternes livsstil – mangler stadig at blive fastlagt.

Tirsdag d. 16. marts kl 14.30

I kampen mod Covid-19 er mundbind et effektivt våben, som hindrer spredning af smitte. Borgere overalt i verden er efterhånden vænnet til at bruge dem dagligt, men nu advarer forskere fra Syddansk Universitet og Princeton University i USA om, at den sundhedsmæssige succes har en skyggeside.

Engangsmundbind består primært af plast-mikrofibre, og kasserede mundbind ender alt for ofte i naturen, hvor de nedbrydes til mikroplast. Med et dagligt forbrug på over 4 milliarder mundbind betyder det, at vi står over for et potentielt globalt forureningsproblem. Og modsat meget andet plast, indgår plast fra mundbind ikke i et genbrugskredsløb.

Løsningen er ikke at undlade at bruge mundbind. I stedet foreslår forskerne at indsamlingen af kasserede mundbind forbedres, nye effektive vaskbare mundbind udvikles og at producenterne går over at at anvende materialer, som er mere miljøvenlige.

Onsdag d. 10. marts kl. 10:53

Gruer du for at blive stukket i armen med en kanyle? Så er løsningen på vej. Finske forskere har opfundet en næsespray, der ikke alene kan vaccinere mod COVID-19, men også har en række sundhedsmæssige fordele.

Det er forskere fra Helsinki Universitet og Østfinlands Universitet, der står bag den nye næsevaccine, som allerede er blevet testet med succes på dyr.

Vaccinen gør brug af genterapi af samme slags, der også bliver brugt til at behandle strubekræft og hjerte-kar-sygdomme.

Konkret sprøjtes vaccinen, der består mRNA-molekyler, ind i næsen. Disse molekyler indeholder genetiske instruktioner til at bygge proteiner fra coronavirussen. På den måde lærer immunforsvaret at genkende virussen – og hermed bliver man immun over for sygdommen.

Ifølge forskerne beskytter næsesprayen bedre end de nuværende vacciner, fordi næsevaccinen også producerer en ekstra slags antistoffer, der beskytter slimhinder ekstra godt.

Næsevaccinen har desuden den fordel, at den er udviklet til at beskytte mod den sydafrikanske, brasilianske og britiske coronavariant.

Efter planen vil næsevaccinen blive testet på mennesker i de kommende måneder for derefter at kunne gå i produktion.

Onsdag d. 3. marts kl. 10.53

For langt de fleste ældre er et enkelt vaccinestik nok til at forhindre en hospitalsindlæggelse. Det viser en ny undersøgelse af engelske forskere.

Den nye undersøgelse fra Englands syndhedsmyndigheder viser, at et enkelt vaccinestik med enten Oxford-AstraZeneca eller Pfizer-BioNTech reducerer risikoen for en indlæggelse med mere end 80 procent.

Læs mere om de forskellige vacciner her.

Forskningen er baseret på englændere over 80 år, der har modtaget deres første vaccineskud.

Undersøgelsen viser desuden, at vaccinens fulde effekt indtræffer tre til fire uger efter vaccinationen.

Selvom et enkelt vaccinestik ifølge de engelske forskere er effektivt, understreger forskerne også nødvendigheden for to vaccinestik for at sikre den bedst mulige beskyttelse mod virussen.

Tirsdag d. 2. marts kl. 12:00

Da Covid-19 for et år siden nåede verden rundt hed det sig, at den stammede fra fiskemarkedet Huanan i den kinesiske millionby Wuhan. Den forklaring har virusjægerne imidlertid ikke fundet beviser for, og eksperter forsøger stadig at opspore pandemiens kilde.

Blandt jægerne er et forskerhold anført af Supaporn Wacharapluesadee fra Chulalongkorn University i Thailand. Forskerne har undersøgt flagermus og skældyr i det sydlige Thailand – 4800 km fra Wuhan – og det har vist sig, at dyrene bærer en coronavirus, som minder ekstremt meget om den virus, som har forårsaget pandemien hos mennesker.

Fundet er dårligt nyt for virusjægerne. Når en stort set identisk virus kan findes så langt væk fra det første, voldsomme udbrud i Wuhan, betyder det, at kilden til Covid-19 skal eftersøges i et langt større geografisk område.

Torsdag d. 25. februar, 2021, kl 10.30

Har du haft coronavirus - og måske endda også mistet din lugtesans?

Hvis du savner den, får du her et par videnskabelige råd, til at få den tilbage.

Den bedste måde at genskabe sin lugtesans på er ved at træne.

Sådan træner du din lugtesans:

• Find 4 dufte, som er kraftige og du altid har kunne genkende, eksempelvis: Appelsin, vanilje, mynte og kryddernellike.
• Opbevar duftene tæt på dig og på en måde, så du altid kan dufte til dem. Se hvordan her.
• Tag en af duftene op til næsen og duft til den for fuld kraft. Gør det igen med alle dufte.
• Gentag processen mindst 8-12 gange dagligt. Jo mere du dufter til dem jo bedre.
• Hvis der ikke kommer hurtige resultater, så fortsæt træningen. Forskning viser, at jo flere uger man træner jo bedre resultater får man.
• Hver 12. uge skal du udskifte duftene.
• Hvis du oplever vedvarende symptomer: Gå til læge.

Fredag d. 19 februar kl. 12:30

EU’s medlemslande har registreret, at der er 450.000 flere døde, end der plejer i perioden mart-november sidste år.

Det viser nye tal fra Eurostat.

De har sammenlignet dødstallene fra samme periode i årene 2016-2019.

Overdødeligheden viser, hvordan coronavirus har påvirket Europa i 2020, da tallene er udregnet på baggrund af alle registrerede dødsfald.

Værst har det været i Polen, hvor der blev registreret en overdødelighed på 97% i november måned.

Onsdag den 17. februar kl. 10:30

Den engelske coronavariant - B.1.1.7 - er vurderet til at være mellem 30-50 procent mere smitsom end de gamle varianter.

Nu ser det også ud til, at den engelske variant er mere dødelig.

I en engelsk rapport, der opsummerer de foreløbige undersøgelser af B.1.1.7, anslås det, at varianten sandsynligvis giver flere alvorlige sygdomsforløb og dødsfald.

Forskere er dog stadig i gang med at samle data for varianten, og derfor kan billedet stadig godt ændres.

Torsdag d. 11. februar, 2021, kl 16.19

De sydafrikanske myndigheder har valgt at sætte vaccinationer med AstraZenecas coronavaccine på pause. Det siger sundhedsminister Zweli Mkhize ifølge den engelske avis, The Guardian.

Forsøgsdata har vist, at vaccinen har ”meget lille eller ingen” effekt mod den sydafrikanske mutation af coronavirus (B.1.351/501Y), som rammer hovedparten af de smittede i Sydafrika.

”Resultaterne viser en estimeret effekt mod denne variant (den sydafrikanske, red.) på 10%,” forklarer undersøgelsesleder Shabir Madhi fra University of the Witwatersrand

AstraZeneca meddeler, at virksomheden selv vurderer, at vaccinen fortsat kan afbøde hårde sygdomsforløb med den sydafrikanske variant, men at effekten synes mindre end for andre varianter.

Tirsdag d. 9 februar kl. 12:00

Ved hjælp af kunstig intelligens kan en computer fortælle med 90% sikkerhed, om du vil dø af coronavirus, selvom du endnu ikke er smittet.

Det viser en ny undersøgelse fra Københavns Universitet, hvor forskere har ladet en computer gennemgå patientdata fra 3944 danske COVID-19-patienter.

Computeren har ved hjælp af kunstig intelligens kunne forudsige, hvem der med højest sandsynlighed vil dø af virussen, og hvem der vil ende i respirator. Derfor kan læger bruge computerens udregninger til hurtigt at sætte ind og behandle.

Den kunstige intelligens fandt, at det er særligt disse faktorer, som ifølge studiet giver størst risiko for at dø:

• Høj BMI
• Høj Alder
• Forhøjet blodtryk
• At være mand
• Neurologiske sygdomme
• KOL
• Astma
• Diabetes
• Hjertesygdomme

Torsdag d. 4. februar 2021 - kl. 12:30

Mere end 100 millioner mennesker er blevet smittet med coronavirus, men pandemien har skånet langt flere fra at blive syge af almindelig influenza.

I den seneste rapport fra de europæiske sundhedsmyndigheder meldes om et fald i antallet af diagnosticerede influenzatilfælde på 98 pct. i forhold til samme periode sidste år, og i USA er faldet opgjort til hele 99 pct.

På et normalt år rammes ca. 5-10 pct. af verden befolkningen af influenza. Det svarer til 400-800 mio. syge. Af disse bliver op imod fem millioner mennesker så svært syge, at det kræver indlæggelse, og op til 500.000 mennesker mister livet.

Faldet i smittetal betyder at op imod 790 mio. mennesker IKKE bliver ramt af influenza i løbet af et år.

Forklaringen på faldet er, at regler om mundbind, afstand og håndvask, som er indført for at hindre spredning af Covid-19, også reducerer spredningen af almindelig influenza.

Torsdag d. 28. januar 2021 - kl. 12:00

Amerikanske forskere fra University of Alabama har set nærmere på corona-patienter med diabetes, da sygdommen øger risikoen for at få et alvorligt forløb og dø af COVID-19.

Deres resultater viste noget overraskende, at corona-smittede diabetikere, der tog medicinen metformin havde en markant lavere dødelighed end de, der tog en anden slags medicin.

Helt konkret var dødeligheden 11 procent for de, der tog metformin, mens den var 24 procent for dem, der ikke tog metformin. Og det var uanset køn, alder, race, vægt og andre eksisterende sygdomme som fx forhøjet blodtryk.

Ifølge forskerne kan effekten skyldes, at metformin har nogle særlige anti-inflammatoriske og antitrombotiske egenskaber. Det kræver dog yderligere forsøg og forskning før, at der kan drages nogle endelige konklusioner.

Onsdag d. 27. januar kl. 10:15

En virus vil oftest mutere sig mere dødelig eller i en mere smitsom retning.

Det værste er naturligvis, hvis en virus både bliver mere dødelig og mere smitsom.

De nye corona-varianter fra England, Rumænien og Sydafrika er generelt mere smitsomme, og det er et stort problem, da flere smittede i sidste ende også betyder flere døde.

Med en matematisk udregning kan du se, hvor mange der vil dø af coroanavirus efter en måned, hvis virussens smitteevne og dødelighed ændrer sig.

Eksempel:

Hvis vi har 10.000 smittede, vil de inden for seks dage resultere i yderligere smittede. Det skyldes, at efter 4-6 dage kan man smitte andre med coronavirus.

Det betyder, at der på en måned vil være fem såkaldte smitterunder, altså fem gange i løbet af en måned, hvor nye smittede smitter endnu flere.

WHO skønner, at coronavirus har en dødelighed på mellem 0,3 og 1 % og hvis smitteevnen er på 1,1 - altså én smittet smitter yderligere 1,1 personer - vil det give følgende regnestykke:

(Antal oprindelig smittede x smitteevne ^ antal smitterunder for en måned x dødelighed)

Som i dette tilfælde vil være: (10.000 x 1,1^ 5) x 0,8%

Det vil give 129 døde efter en måned.

Men hvad nu, hvis dødeligheden stiger? Eller smitteevnet hæves til det dobbelte.

Hvor mange vil så dø?

Prøv selv her:

Smitteevne vælg mellem 0-10:

1.1

Dødelighed vælg mellem 0 og 10%:

0.8 %

Antal døde efter en måned:

129

Fredag den 22. januar 2021 - kl. 11:30

Mangel på vaccine-doser har fået flere lande til at se stort på vaccine-producenternes vejledning, og det kan betyde at nye, farligere mutationer af coronavirus opstår.

De vacciner, som er tilgængelige nu, skal gives i to doser med tre ugers mellemrum, men for at få vaccine ud til så mange som muligt, vælger sundhedsmyndighederne i bl.a. Storbritannien at brede de tilgængelige doser ud på så mange personer som muligt.

Når alle doser bruges til førstegangs-vaccinationer, betyder det, at ingen får det anbefalede andet stik efter tre uger, hvilket ellers er en forudsætning for at vaccinen er effektiv.

Den fremgangsmåde kan vise sig at være ekstrem farlig. Det mener bl.a. virologen Paul Bieniasz fra Rockefeller University i USA, som hævder, at de halvt vaccinerede personer bliver en slags omvandrende virusfabrikker, som måske ikke selv er syge, men giver virus optimale betingelser for at mutere til nye varianter, der ikke kan tæmmes af de eksisterende vacciner.

Virologens frygt underbygges af et studie, hvor læger observerede virus hos en person med et langvarigt – og fatalt – Covid-19-forløb. Her kunne lægerne se, at virus med uhørt fart muterede i patienten.

Tirsdag d. 12. januar 2021

Stamceller fra navlestrengsvæv kan reducere risikoen for at dø af nedsat lungefunktion blandt hårdt ramte COVID 19-patienter.

I et mindre forsøg på 24 svækkede coronapatienter fordelt på to hospitaler i Florida, lykkedes det forskere fra University of Miami at redde 91% af de patienter, der hver fik tilført 200 millioner stamceller. I kontrolgruppen overlevede kun 42%.

Samtidig blev de stamcellebehandlede patienter hurtigere raske end andre patienter efter et alvorligt COVID 19-forløb.

Stamceller fra navlestrengsvæv - de såkaldte mesenchymale stamceller - er kendt for at virke betændelsesdæmpende og immunregulerende. Forskerne mener, stamcellerne har forhindret en cytokinstorm i COVID-19-patienterne – en hyperinflammation, hvor immunforsvaret går amok og overproducerer hormoner.

Hovedforsker og leder af Cell Transplant Center ved University of Miami, Dr. Camillo Ricordi, oplyser, at én navlestreng indeholder nok stamceller til at behandle 10.000 patienter.

Næste skridt bliver at udvide forsøget til patienter, der endnu ikke er alvorligt syge men risikerer at blive det.

Fredag d. 8. januar 2021

Medicinalvirksomheden Pfizer og BioNtech oplyser, at den engelske coronavariant N501Y ikke bliver et problem i forhold til vaccinen.

Coronavarianten har spredt sig hastigt fra Storbritannien til Norden, og er op mod 70 % mere smitsom end tidligere coronavarianter.

Pfizer, den ene af to virksomheder der har fået EU’s hastegodkendelse af deres vacciner mod coronavirus, udtaler til Reuters:

“Vi har testet 16 forskellige mutationer og ingen af dem har en signifikant indflydelse på vaccinens effektivitet. Det er gode nyheder.”

Samtidig udtrykker de dog bekymring for en mutation fundet i Sydafrika kaldet E484K, der først skal undersøges nærmere i forhold til vaccinen.

Onsdag den 6. januar kl. 10.30

Er du uheldig, kan mødet med et dørhåndtag, et trappegelænder eller en elevatorknap give dig Covid-19. På den slags berøringsflader, som mange er i kontakt med hver dag, kan virus overleve i lang tid, og det kan medføre coronaudbrud på fx hospitaler og plejehjem.

Men denne smittevej kan blokeres ved at anvende kobber i stedet for plast til håndtag, greb og knapper. En ny undersøgelse viser, at coronavirus kun er aktivt i ét minut på en overflade af kobber, mens levetiden på plast eller træ kan være mange timer eller endog dagevis.

De antibakterielle egenskaber hos kobber, sølv og guld er veldokumenterede, men at kobber er så effektivt mod netop corona er overraskende. Opdagelsen får næppe afgørende effekt under den aktuelle pandemi, men den kan få betydning for valg af materialer i fremtidige byggerier og renoveringer.

En ny undersøgelse har kortlagt, hvornår personer med coronavirus smitter mest.

Resultaterne viser, at inficerede personer har flest viruspartikler I hals og næse (og dermed smitter mest) fra den første dag, de mærker symptomer og 5 dage frem.

Samtidig er der noget, der tyder på, at man risikerer at smitte andre et par dage før, man overhovedet mærker symptomer. Det kan forklare, hvorfor COVID-19 er problematisk at håndtere.

Forskerne foreslår derfor, at personer, der oplever symptomer, øjeblikkeligt går i isolation.

Onsdag den 9. december 2020 - kl. 8:00

Da pandemien brød ud i foråret, var der mange, der satte sin lid til, at plasma fra raskmeldte corona-patienter kunne blive et vigtigt våben mod coronavirus. Men nu viser en undersøgelse publiceret i det videnskabelige tidsskrift The New England Journal of Medicine, at plasma ikke kan bremse et alvorligt forløb med COVID-19.

I en gruppe på 228 indlagte patienter kunne forskere ikke se forskel i sygdomsforløb eller dødelighed blandt de, der fik plasma og de, der fik placebo.

Plasma er en gullig antistof-rig væske, der udskilles fra blodlegemer, når blodet størkner. Det kan derfor bruges til såkaldt passiv immunisering, hvor kroppen tilføres antistoffer mod en sygdom fra et allerede immuniseret menneske eller dyr.

Den passive immunisering kan, i nogle tilfælde, give hurtig, men kortvarig beskyttelse mod en sygdom. Men det ser altså ikke ud til at virke mod coronavirus.

Fredag den 4. december kl. 12:00

Antallet af nye smittede forventes at stige henover julen ifølge det europæiske smitteagentur, ECDC.
Det gælder særligt I Danmark, Norge og Sverige, hvor smitten forventes at stige til det dobbelte. Baggrunden for den hårde prognose er, at de nuværende restriktioner i Skandinavien simpelthen ikke gode nok.

Derfor opfordres Danmark, Norge og Sverige til at indføre yderligere restriktioner for at bremse en stor smittestigning op til jul.

ECDC vurderer ikke, at Finland er I fare for en lignende stigning, da landets restriktioner er noget strammere.

Onsdag d. 2. december 2020 - kl. 8:30

Hollandske forskere har undersøgt lungevævet på 124 patienter, der har overstået et sygdomsforløb med coronavirus. Deres resultater viser, at lungevævet i langt de fleste tilfælde kommer sig efter infektionen, hvilket giver håb for de mange mennesker, der lever med senfølger, fx i form af brystsmerter og åndedrætsbesvær.

Ifølge forskerne har forløbet med coronavirus flere ligheder med akut lungebetændelse eller akut lungesvigt. Ved disse sygdomme samles der også væske i lungerne og kroppen er lang tid om at komme sig.

Forskel på indlagte og ikke-indlagte patienter

Det er dog ikke alle patienter, der oplever den samme fremgang. I undersøgelsen var patienterne delt op i underkategorier, heriblandt dem, der havde været indlagt under deres sygdom og dem, der kunne holde sig hjemme i isolation. Sat op mod hinanden var der en klar forskel på de to.

De patienter, der havde været indlagt, oplevede en langt større bedring end de, der ikke havde været indlagt. Og det til trods for, at gruppen, der havde holdt sig hjemme, havde et mildere forløb og ikke umiddelbart havde tegn på abnormaliteter i deres lungeskanninger.

Forskerne kalder derfor også på øget forskning i senfølger, så patienter - uanset forløb - kan få den rette information og behandling.

Fredag d. 27. november kl. 11.30

Coronavirus vil hurtigt uddø, hvis bare 70 pct. af befolkningen altid bærer mundbind uden for hjemmet. Det er konklusionen i en artikel i det videnskabelige tidsskrift Physics of Fluids, hvor forskere systematisk har gennemgået en lang række undersøgelser af mundbinds evne til hindre virusspredning.

For at forudsigelsen skal gå i opfyldelse, kræves det, at de 70 pct. bruger kirurgiske engangsmundbind – type IIR – og at de bruger det korrekt, dvs. spritter hænderen af, før de tager det på, kun bruger mundbindet én gang, og bærer det på en måde, så det slutter tæt om både næse og mund.

Stofmundbind til flergangsbrug er ikke nær så effektive, fordi de lader større dråber passerer igennem. Men selv ved anvendelse af denne type vil virusspredningen relativt hurtigt stoppe, hvis bare hovedparten af befolkningen bærer dem konsekvent, konkluderer forskerne.

Onsdag den 25. november kl. 16.30

Hvorfor dør flere mænd end kvinder af coronavirus? Det spørgsmål har videnskaben forsøgt at besvare lige siden pandemiens begyndelse.

Og nu er en forsker fra University of Illinois at Chicago måske kommet ét skridt tættere på svaret.

I en ny undersøgelse, som bygger på en analyse af flere tidligere undersøgelser, konkluderer professor Graziano Pinna, at de kvindelige kønshormoner, østrogen og progesteron, kan spille en afgørende rolle i forhold til at beskytte mod virussens hærgen i kroppen.

Ifølge undersøgelsen stimulerer kønshormonerne bl.a. kroppens produktion af antistoffer, styrker immuncellerne og blokerer for det molekyle, virussen bruger som indgang til vores celler - den såkaldte ACE2-receptor.

Og det kan ifølge forskeren bag den nye undersøgelse være en del af forklaringen på, hvorfor både mænd og ældre rammes hårdere af virussens indtog i kroppen.

Mandag d. 23. november kl. 14:04

Medicinalfirmaet AstraZenecas coronavaccine yder op til 90% beskyttelse mod coronavirus, viser et lovende forsøg med godt 20.000 testdeltagere.

Vaccinen, der udvikles af forskere ved Oxford University, udmærker sig ved at kunne transporteres ved stuetemperatur – modsat andre coronavacciner – og vil derfor være nemmere og billigere at distribuere. Desuden er vaccinen billig at masseproducere, fordi teknologien ikke er ny.

Konkurrerende vacciner fra Pfizer og Moderna er såkaldte rna-vacciner, der injicerer en del af virussens genetiske kode i forsøgspersonerne, mens Oxford-vaccinen er en mere velkendt vaccine-type, der anvender en modificeret version af en almindelig forkølelsesvirus til ’træne’ immunforsvaret til at genkende og blokere et potentielt coronavirus-angreb.

Oxford-vaccinen forventes at kunne produceres til en stykpris på 25 kroner, mens konkurrenterne fra Pfizer og Moderna vil koste hhv. 125 og 210 kroner.

Alternativ dosering giver høj beskyttelse
Den nye vaccine, kendt som AZD1222, opnår sin høje beskyttelsesgrad på 90% ved en eksperimental dosering på en halv dose ved første indsprøjtning og fuld dose ved anden. Ved to fulde doseringer af vaccinen falder beskyttelsesgraden imidlertid til 62%. Gennemsnitsbeskyttelsen for forsøget var 70%.

Forskerne ved endnu ikke, hvad forskellene skyldes, men spekulerer i, at en for stor første dosis kan få immunforsvaret til at afvise vaccinen – eller at en mindre dosis efterfulgt af en større bedre efterligner virussens naturlige smitte og derfor fremtvinger en bedre immunrespons i kroppen.

Anvendelsen af halvanden vaccine-dosis i stedet for en dobbeltdose betyder ifølge hovedforskeren bag de nye tests, professor Andrew Pollard, at der kan blive mere vaccine til rådighed – til glæde for flere, hurtigere.

Fredag d. 20. november kl. 10:30

Det har længe været kendt, at mundbind er bedst egnet til at beskytte andre mod smitte af coronavirus.

Men nu har en ny stor undersøgelse set på, om det også kan hjælpe raske mennesker mod ikke at blive syge.

Og her er svaret mere blandet.

Undersøgelsen viser, at mundbind kan beskytte dig mod at blive smittet, men at effekten er forholdsvis lille. Forskerne anslår, at mundbind har en effekt på 15-20% og det betyder, at effekten mod at blive smittet ikke er signifikant, så den reelle effekt kan være langt højere eller lavere.

Undersøgelsen har allerede været fremme i medierne - og det selvom resultaterne endnu ikke var offentliggjort, det skyldes at flere tidsskrifter afviste at publicere undersøgelsen, fordi den sætter ild til påstandene om, at det ikke hjælper at bruge mundbind. Men som forskerne siger:

“Overordnet set har mundbind to virkninger. Den første er, hvorvidt mennesker der har COVID-19 smitter færre, hvis de benytter mundbind. Den anden er om raske mennesker, der benytter mundbind er beskyttet mod andre. Selvom vi ikke fandt den store effekt i vores studie, så vil det på grund af begge virkninger stadig give god mening at benytte mundbind. Sammen med andre råd fra sundhedsmyndigheder.” udtaler overlæge og professor Kasper Iversen på Københavns Universitet.

Tirsdag d. 17. November kl. 12.20

Kæledyr er gavnlige for det mentale helbred under en corona-nedlukning, men omkostningen ved at dele hjem med en firbenet ven kan være høj.

I en ny undersøgelse har forskere fra bl.a. universitetet i Granada analyseret smittespredningen i Spanien tidligere på året, og de konkluderer, at personer, som bor sammen med en hund, har 78 pct. højere risiko for at få Covid-19 end befolkningen generelt.

Den øgede risiko kan ifølge forskerne have to forklaringer: Når hunden skal luftes, færdes ejeren ude blandt andre mennesker på gader og i parker, og udsætter dermed sig selv for en potentiel smitte.

En anden mulighed er, at hunden slæber virus med hjem. Hunde kan ikke blive syge af Covid-19, men de kan sagten fungere som vært for virus, og senere smitte personer i husstanden.

For at reducere risikoen, anbefaler forskerne hundeejere at holde en ekstremt høj hygiejne deres i omgang med hunde.

Undersøgelsen viser også, at risikoen for at blive smittet ikke øges ved at dele hjem med en kat, og at den suverænt største risikofaktor – ikke overraskende – er at bo sammen med en smittet person. Hvis én er smittet i din husstand, stiger risikoen for selv at blive smittet med 600 pct.

Mandag d. 16. november kl. 13:59

En ny vaccine mod Covid-19 fra firmaet Moderna har, ifølge firmaet selv, en effektivitet på 94,5 %.

Moderna er et af flere firmaer, der i disse dage afslutter deres længe ventede fase 3-forsøg.

Moderna har udført en undersøgelse med 30.000 mennesker, hvoraf halvdelen fik to doser af deres vaccine med fire ugers mellemrum. Resten fik placebo.

Derefter undersøgte de de første 95, der fik symptomer på Covid-19.

90 af de syge personer havde ikke fået vaccinen, mens kun fem af dem havde fået den nye vaccine.

Derfor konkluderer Moderna, at deres vaccine beskytter 94,5 %.

Modernas vaccine er en såkaldt mRNA-vaccine - den udnytter mRNA - et stykke genetisk kode - til få vores celler til at danne antistoffer, der er skræddersyet til at stoppe den nye coronavirus.

Torsdag d. 12. november kl. 11:23

18% – næsten hver femte – af dem, der får COVID-19, udvikler en psykisk lidelse to til tolv uger efter sygdommen.

Det afslører en undersøgelse af godt 62.000 COVID-19-patienters journaler foretaget af forskere fra Oxford Universitet. Blandt de 62.000 patienter fandtes både personer med og uden tidligere psykiske diagnoser.

Især angst, depression og søvnløshed var markante følgelidelser blandt dem, der aldrig før havde haft diagnoserne. 6% blev ramt – det er cirka dobbelt så stor en risiko som for at blive ramt af andre sygdomme for første gang.

Forskerne mener, den øgede risiko kan hænge sammen med en kombination af de psykologiske stressfaktorer forbundet med at have COVID-19 og de mere fysiske følger af coronavirus.

De vil nu forske videre i de mulige årsagssammenhænge.

Tirsdag den 10. november - kl. 10:00
Et internationalt hold af forskere har udviklet en anti-viralt næsespray, der kan blive et effektiv våben mod smitte med coronavirus.

Næsesprayen er baseret på et særligt molekyle, der kan forhindre coronavirussens deling i celler, og ifølge et lille forsøg på fritter er det meget effektivt.

Fritterne blev inddelt i grupper og placeret i lufttætte, adskilte burer. Nogle fritter fik næsespray, mens andre fik placebo. Dernæst blev de alle udsat for en coronasmittet artsfælle.

Efter 24 timer var de fritter, der fik næsespray stadig raske, mens de fritter, der fik placebo, alle var blevet smittet med coronavirus.

Fritter bliver ofte brugt som forsøgsdyr, når der forskes i behandling af luftvejssygdomme som fx influenza og sars. Det skyldes, at fritter bliver smittet med de samme sygdomme som os og har flere fysiologiske ligheder med mennesker.

Forskerne bag forsøget vil nu søge yderligere økonomiske midler, så næsesprayens virkning kan testes på mennesker.

Forsøget er endnu ikke fagfællebedømt, men det er sendt ind til det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science.

Torsdag d. 4. november kl. 14.00

Op imod halvdelen af de svært syge corona-patienter, der bliver indlagt, rammes af blodpropper, som kan være fatale. Hvorfor har hidtil være en gåde, men nu har forskere fundet ud af, at blodpropperne forårsages af patientens immunforsvar, som ved en fejl går amok på kroppens egne celler.

Det er helt normalt at immunforsvaret får dannet mikroblodpropper, når fjendtlige celler som fx virus trænger ind i kroppen. Blodpropperne bruges som en slags spindelvæv til at holde fjender fast indtil immunforsvaret kan dræbe dem.

Men hos nogle coronapatienter går denne mekanisme grassat. Alt for mange mikroblodpropper klistrer sig fast til uskadelige celler i blodårerne, og det koster i mange tilfælde patienten livet.

Hidtil har læger behandlet blodpropperne med blodfortyndende medicin, men det medfører øget risiko for andre, livsfarlige blødninger.

Med den nye viden kan behandlingen af blodpropperne i stedet være at kontrollere immunforsvaret, og det giver håb for at mindske dødeligheden hos de mest syge coronapatienter.

Tirsdag d. 2. november 2020 kl. 15:30

Om det er koldt eller varmt, regn og blæst eller fuld solskin har ingen betydning for, hvordan coronavirus opfører sig.

Flere har ellers peget på, om spredningen af coronavirus vil aftage, når det bliver varmere og blusse op igen, når det bliver koldt.

Da forekomsten af influenza i Nordeuropa stiger, når det bliver koldere, og der er mindre solskin, har forskere ment, at coronavirus følger samme mønster.

En ny undersøgelse foretaget af forskere fra University of Texas har netop konkluderet, at temperaturer og klimaet ikke har nogen effekt på smitteudbredelsen af coronavirus.

Ifølge forskerne er det ikke vejret, men den menneskelige adfærd der i langt højere grad kan forklare smitteudbredelsen.