Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Coronavirus

Coronavirus-UPDATE: Følg med her

Illustreret Videnskab giver dig løbende nyheder og seneste forskning om den nye coronavirus SARS-CoV-2 og sygdommen COVID-19.

Shutterstock

Seneste nyt om coronavirus

EMA: Blodpropper er ”meget sjælden bivirkning” ved AstraZeneca-vaccine

Fredag d. 9. april kl. 16.38

Det Europæiske Lægemiddelagentur skifter mening om den omdiskuterede AstraZeneca-vaccine. Nu anerkender EU-instansen, at der er en sammenhæng mellem vaccinen og de rapporterede tilfælde af blodpropper.

EMA kalder nu blodpropper for en ”meget sjælden bivirkning” men fastholder stadig, at faren er større for at dø af corona end vaccinen. Ifølge tal fra deres seneste undersøgelse er 222 tilfælde af blodpropper dokumenteret blandt ca. 34 millioner vaccinerede.

Blodpropperne rammer særligt kvinder under 60 år – og oftest indenfor to uger efter vaccination. EMA understreger, at det er vigtigt at søge læge, hvis man oplever nogle af disse symptomer:
• Åndenød
• Brystsmerter
• Hævelser i benet
• Vedvarende mavesmerter
• Svær og tilbagevendende hovedpine
• Synsforstyrrelser
• Små blødning andre steder end ved indsprøjtning

EMA anbefaler stadig at vaccinere med AstraZenecas sprøjter, men flere lande har alligevel begrænset brugen af den omdiskuterede vaccine. Storbritannien lover andre vaccine-muligheder til folk under 30 år, mens Italien og Spanien fremover kun giver AstraZeneca-vaccinen til folk over 60 år.

AstraZeneca-vaccinen, der for nyligt skiftede navn til Vaxzevria, har været under både nationale og internationale myndigheders lup siden starten af marts, hvor Danmark som det første land mistænkte vaccinen for at forårsage en sjælden form for blodpropper.

Mexicanske forskere arbejder på en guld-vaccine

Tirsdag d. 30. marts kl. 14.52

En ny nano-vaccine får ekstra kraft fra mikroskopiske guldpartikler. Vaccinen gav stærke resultater i de første forsøg på mus, skriver forskerne fra Autonomous University of San Luis Potosí i en rapport.

Den nye teknologi skal ifølge de mexicanske forskere resultere i en vaccine, der giver fuldstændig immunitet mod COVID-19.

Nano-teknologien fungerer ved, at uskadeliggjorte spike-proteiner fra coronavirussen limes på de små guldpartikler, der transporterer dem ind i cellerne. Her udløser immunforsvaret en reaktion, som gør kroppen i stand til at forsvare sig mod den rigtige virus.

Næste skridt for den mexicanske guld-vaccine er test på større dyr, inden den forhåbentligt bliver godkendt til forsøg på mennesker.

Forskere finder britisk variant i kæledyr

Torsdag d. 25. marts kl. 09.52

I to studier har forskere fra Frankrig og USA for første gang fundet en af de udbredte corona-varianter i hunde og katte. Dyrene var smittede med B.1.1.7 - også kendt som den britiske variant.

Forskerne kom på sporet af de inficerede kæledyr, fordi et dyrehospital udenfor London rapporterede en voldsom stigning i pelsklædte patienter med betændelse i hjertevævet. I værste fald kan inflammationen føre til hjertestop.

Der er dog ikke tilstrækkelige beviser til at afgøre, om virussen er skyld i dyrenes hjerteproblemer.

I USA påviste forskere fra Texas AM University den britiske variant hos en hund og en kat fra samme husstand. Ejeren var også smittet, ligesom fem ud af elleve af de smittede dyrs ejere var i London.

Undersøgelserne er endnu ikke peer-reviewet, og forskerne vil ikke konkludere på, om B.1.1.7 er ekstra smitsom mellem arterne, eller hvilken rolle kæledyr spiller i spredningen af coronavirus.

Undersøgelse fastslår sammenhæng mellem corona og høretab

Tirsdag d. 23. marts kl. 14:17

Åndenød, hoste og træthed er kendte symptomer i et coronaforløb. Og nu har forskere tilføjet endnu et til listen: høretab.

I en undersøgelse af University of Manchester og Manchesters biomedicinske forskningscenter (BRC), der gennemgår 56 forskellige studier, bliver sammenhængen mellem COVID-19 og høretab slået fast.

Undersøgelsen viser, at 7,6% af de adspurgte har oplevet høretab i forbindelse med et coronaforløb. Til sammenligning er 14,8% blevet ramt af tinnitus og 7,2% har oplevet svimmelhed.

Varigheden af symptomerne og andre faktorers indflydelse – såsom patienternes livsstil – mangler stadig at blive fastlagt.

Mikroplast fra mundbind bliver stort miljøproblem

Tirsdag d. 16. marts kl 14.30

I kampen mod Covid-19 er mundbind et effektivt våben, som hindrer spredning af smitte. Borgere overalt i verden er efterhånden vænnet til at bruge dem dagligt, men nu advarer forskere fra Syddansk Universitet og Princeton University i USA om, at den sundhedsmæssige succes har en skyggeside.

Engangsmundbind består primært af plast-mikrofibre, og kasserede mundbind ender alt for ofte i naturen, hvor de nedbrydes til mikroplast. Med et dagligt forbrug på over 4 milliarder mundbind betyder det, at vi står over for et potentielt globalt forureningsproblem. Og modsat meget andet plast, indgår plast fra mundbind ikke i et genbrugskredsløb.

Løsningen er ikke at undlade at bruge mundbind. I stedet foreslår forskerne at indsamlingen af kasserede mundbind forbedres, nye effektive vaskbare mundbind udvikles og at producenterne går over at at anvende materialer, som er mere miljøvenlige.

Finske forskere opfinder næsevaccine mod corona

Onsdag d. 10. marts kl. 10:53

Gruer du for at blive stukket i armen med en kanyle? Så er løsningen på vej. Finske forskere har opfundet en næsespray, der ikke alene kan vaccinere mod COVID-19, men også har en række sundhedsmæssige fordele.

Det er forskere fra Helsinki Universitet og Østfinlands Universitet, der står bag den nye næsevaccine, som allerede er blevet testet med succes på dyr.

Vaccinen gør brug af genterapi af samme slags, der også bliver brugt til at behandle strubekræft og hjerte-kar-sygdomme.

Konkret sprøjtes vaccinen, der består mRNA-molekyler, ind i næsen. Disse molekyler indeholder genetiske instruktioner til at bygge proteiner fra coronavirussen. På den måde lærer immunforsvaret at genkende virussen – og hermed bliver man immun over for sygdommen.

Ifølge forskerne beskytter næsesprayen bedre end de nuværende vacciner, fordi næsevaccinen også producerer en ekstra slags antistoffer, der beskytter slimhinder ekstra godt.

Næsevaccinen har desuden den fordel, at den er udviklet til at beskytte mod den sydafrikanske, brasilianske og britiske coronavariant.

Efter planen vil næsevaccinen blive testet på mennesker i de kommende måneder for derefter at kunne gå i produktion.

Ny undersøgelse: Ét vaccinestik forhindrer sygdomsforløb hos de fleste ældre

Onsdag d. 3. marts kl. 10.53

For langt de fleste ældre er et enkelt vaccinestik nok til at forhindre en hospitalsindlæggelse. Det viser en ny undersøgelse af engelske forskere.

Den nye undersøgelse fra Englands syndhedsmyndigheder viser, at et enkelt vaccinestik med enten Oxford-AstraZeneca eller Pfizer-BioNTech reducerer risikoen for en indlæggelse med mere end 80 procent.

Læs mere om de forskellige vacciner her.

Forskningen er baseret på englændere over 80 år, der har modtaget deres første vaccineskud.

Undersøgelsen viser desuden, at vaccinens fulde effekt indtræffer tre til fire uger efter vaccinationen.

Selvom et enkelt vaccinestik ifølge de engelske forskere er effektivt, understreger forskerne også nødvendigheden for to vaccinestik for at sikre den bedst mulige beskyttelse mod virussen.

Virus fundet i Thailandske flagermus

Tirsdag d. 2. marts kl. 12:00

Da Covid-19 for et år siden nåede verden rundt hed det sig, at den stammede fra fiskemarkedet Huanan i den kinesiske millionby Wuhan. Den forklaring har virusjægerne imidlertid ikke fundet beviser for, og eksperter forsøger stadig at opspore pandemiens kilde.

Blandt jægerne er et forskerhold anført af Supaporn Wacharapluesadee fra Chulalongkorn University i Thailand. Forskerne har undersøgt flagermus og skældyr i det sydlige Thailand – 4800 km fra Wuhan – og det har vist sig, at dyrene bærer en coronavirus, som minder ekstremt meget om den virus, som har forårsaget pandemien hos mennesker.

Fundet er dårligt nyt for virusjægerne. Når en stort set identisk virus kan findes så langt væk fra det første, voldsomme udbrud i Wuhan, betyder det, at kilden til Covid-19 skal eftersøges i et langt større geografisk område.

Sådan træner du din lugtesans op efter coronavirus

Torsdag d. 25. februar, 2021, kl 10.30

Har du haft coronavirus - og måske endda også mistet din lugtesans?

Hvis du savner den, får du her et par videnskabelige råd, til at få den tilbage.

Den bedste måde at genskabe sin lugtesans på er ved at træne.

Sådan træner du din lugtesans:

  • Find 4 dufte, som er kraftige og du altid har kunne genkende, eksempelvis: Appelsin, vanilje, mynte og kryddernellike.
  • Opbevar duftene tæt på dig og på en måde, så du altid kan dufte til dem. Se hvordan her.
  • Tag en af duftene op til næsen og duft til den for fuld kraft. Gør det igen med alle dufte.
  • Gentag processen mindst 8-12 gange dagligt. Jo mere du dufter til dem jo bedre.
  • Hvis der ikke kommer hurtige resultater, så fortsæt træningen. Forskning viser, at jo flere uger man træner jo bedre resultater får man.
  • Hver 12. uge skal du udskifte duftene.
  • Hvis du oplever vedvarende symptomer: Gå til læge.

Næsten en halv million flere døde i Europa end normalt

Fredag d. 19 februar kl. 12:30

EU’s medlemslande har registreret, at der er 450.000 flere døde, end der plejer i perioden mart-november sidste år.

Det viser nye tal fra Eurostat.

De har sammenlignet dødstallene fra samme periode i årene 2016-2019.

Overdødeligheden viser, hvordan coronavirus har påvirket Europa i 2020, da tallene er udregnet på baggrund af alle registrerede dødsfald.

Værst har det været i Polen, hvor der blev registreret en overdødelighed på 97% i november måned.

Engelsk coronavariant er sandsynligvis også mere dødelig

Onsdag den 17. februar kl. 10:30

Den engelske coronavariant - B.1.1.7 - er vurderet til at være mellem 30-50 procent mere smitsom end de gamle varianter.

Nu ser det også ud til, at den engelske variant er mere dødelig.

I en engelsk rapport, der opsummerer de foreløbige undersøgelser af B.1.1.7, anslås det, at varianten sandsynligvis giver flere alvorlige sygdomsforløb og dødsfald.

Forskere er dog stadig i gang med at samle data for varianten, og derfor kan billedet stadig godt ændres.

Sydafrika indstiller brug af AstraZeneca-vaccine

Torsdag d. 11. februar, 2021, kl 16.19

De sydafrikanske myndigheder har valgt at sætte vaccinationer med AstraZenecas coronavaccine på pause. Det siger sundhedsminister Zweli Mkhize ifølge den engelske avis, The Guardian.

Forsøgsdata har vist, at vaccinen har ”meget lille eller ingen” effekt mod den sydafrikanske mutation af coronavirus (B.1.351/501Y), som rammer hovedparten af de smittede i Sydafrika.

”Resultaterne viser en estimeret effekt mod denne variant (den sydafrikanske, red.) på 10%,” forklarer undersøgelsesleder Shabir Madhi fra University of the Witwatersrand

AstraZeneca meddeler, at virksomheden selv vurderer, at vaccinen fortsat kan afbøde hårde sygdomsforløb med den sydafrikanske variant, men at effekten synes mindre end for andre varianter.

Computer forudsiger, om du vil dø af COVID-19

Tirsdag d. 9 februar kl. 12:00

Ved hjælp af kunstig intelligens kan en computer fortælle med 90% sikkerhed, om du vil dø af coronavirus, selvom du endnu ikke er smittet.

Det viser en ny undersøgelse fra Københavns Universitet, hvor forskere har ladet en computer gennemgå patientdata fra 3944 danske COVID-19-patienter.

Computeren har ved hjælp af kunstig intelligens kunne forudsige, hvem der med højest sandsynlighed vil dø af virussen, og hvem der vil ende i respirator. Derfor kan læger bruge computerens udregninger til hurtigt at sætte ind og behandle.

Den kunstige intelligens fandt, at det er særligt disse faktorer, som ifølge studiet giver størst risiko for at dø:

  • Høj BMI
  • Høj Alder
  • Forhøjet blodtryk
  • At være mand
  • Neurologiske sygdomme
  • KOL
  • Astma
  • Diabetes
  • Hjertesygdomme

Influenzasmitte er faldet med 98 pct. under pandemien

Torsdag d. 4. februar 2021 - kl. 12:30

Mere end 100 millioner mennesker er blevet smittet med coronavirus, men pandemien har skånet langt flere fra at blive syge af almindelig influenza.

I den seneste rapport fra de europæiske sundhedsmyndigheder meldes om et fald i antallet af diagnosticerede influenzatilfælde på 98 pct. i forhold til samme periode sidste år, og i USA er faldet opgjort til hele 99 pct.

På et normalt år rammes ca. 5-10 pct. af verden befolkningen af influenza. Det svarer til 400-800 mio. syge. Af disse bliver op imod fem millioner mennesker så svært syge, at det kræver indlæggelse, og op til 500.000 mennesker mister livet.

Faldet i smittetal betyder at op imod 790 mio. mennesker IKKE bliver ramt af influenza i løbet af et år.

Forklaringen på faldet er, at regler om mundbind, afstand og håndvask, som er indført for at hindre spredning af Covid-19, også reducerer spredningen af almindelig influenza.

Ny opdagelse: Særlig medicin nedsætter corona-dødelighed blandt diabetikere

Torsdag d. 28. januar 2021 - kl. 12:00

Amerikanske forskere fra University of Alabama har set nærmere på corona-patienter med diabetes, da sygdommen øger risikoen for at få et alvorligt forløb og dø af COVID-19.

Deres resultater viste noget overraskende, at corona-smittede diabetikere, der tog medicinen metformin havde en markant lavere dødelighed end de, der tog en anden slags medicin.

Helt konkret var dødeligheden 11 procent for de, der tog metformin, mens den var 24 procent for dem, der ikke tog metformin. Og det var uanset køn, alder, race, vægt og andre eksisterende sygdomme som fx forhøjet blodtryk.

Ifølge forskerne kan effekten skyldes, at metformin har nogle særlige anti-inflammatoriske og antitrombotiske egenskaber. Det kræver dog yderligere forsøg og forskning før, at der kan drages nogle endelige konklusioner.

Beregner: Derfor er mere smitsomme corona-varianter farligere end mere dødelige

Onsdag d. 27. januar kl. 10:15

En virus vil oftest mutere sig mere dødelig eller i en mere smitsom retning.

Det værste er naturligvis, hvis en virus både bliver mere dødelig og mere smitsom.

De nye corona-varianter fra England, Rumænien og Sydafrika er generelt mere smitsomme, og det er et stort problem, da flere smittede i sidste ende også betyder flere døde.

Med en matematisk udregning kan du se, hvor mange der vil dø af coroanavirus efter en måned, hvis virussens smitteevne og dødelighed ændrer sig.

Eksempel:

Hvis vi har 10.000 smittede, vil de inden for seks dage resultere i yderligere smittede. Det skyldes, at efter 4-6 dage kan man smitte andre med coronavirus.

Det betyder, at der på en måned vil være fem såkaldte smitterunder, altså fem gange i løbet af en måned, hvor nye smittede smitter endnu flere.

WHO skønner, at coronavirus har en dødelighed på mellem 0,3 og 1 % og hvis smitteevnen er på 1,1 - altså én smittet smitter yderligere 1,1 personer - vil det give følgende regnestykke:

(Antal oprindelig smittede x smitteevne ^ antal smitterunder for en måned x dødelighed)

Som i dette tilfælde vil være: (10.000 x 1,1^ 5) x 0,8%

Det vil give 129 døde efter en måned.

Men hvad nu, hvis dødeligheden stiger? Eller smitteevnet hæves til det dobbelte.

Hvor mange vil så dø?

Prøv selv her:

Smitteevne vælg mellem 0-10: 1.1

Dødelighed vælg mellem 0 og 10%: 0.8 %



Antal døde efter en måned: 129

Vaccine-pause kan føre til nye corona-mutationer

Fredag den 22. januar 2021 - kl. 11:30

Mangel på vaccine-doser har fået flere lande til at se stort på vaccine-producenternes vejledning, og det kan betyde at nye, farligere mutationer af coronavirus opstår.

De vacciner, som er tilgængelige nu, skal gives i to doser med tre ugers mellemrum, men for at få vaccine ud til så mange som muligt, vælger sundhedsmyndighederne i bl.a. Storbritannien at brede de tilgængelige doser ud på så mange personer som muligt.

Når alle doser bruges til førstegangs-vaccinationer, betyder det, at ingen får det anbefalede andet stik efter tre uger, hvilket ellers er en forudsætning for at vaccinen er effektiv.

Den fremgangsmåde kan vise sig at være ekstrem farlig. Det mener bl.a. virologen Paul Bieniasz fra Rockefeller University i USA, som hævder, at de halvt vaccinerede personer bliver en slags omvandrende virusfabrikker, som måske ikke selv er syge, men giver virus optimale betingelser for at mutere til nye varianter, der ikke kan tæmmes af de eksisterende vacciner.

Virologens frygt underbygges af et studie, hvor læger observerede virus hos en person med et langvarigt – og fatalt – Covid-19-forløb. Her kunne lægerne se, at virus med uhørt fart muterede i patienten.

Forskere: Mangel på vitamin kobles til svært sygdomsforløb

Torsdag den 14. januar 2021 - kl. 9:00

En dansk undersøgelse har fundet et signifikant lavere niveau af k-vitamin blandt de patienter, der indlægges og dør af COVID-19. Fundet kommer i kølvandet på en lignende hollandsk undersøgelse, der i august 2020 pegede i samme retning.

De danske forskere tog udgangspunkt i 138 indlagte corona-patienter og en kontrolgruppe på 140 raske personer. Resultaterne viste, at de indlagte personer havde markant lavere niveauer af k-vitamin sammenlignet med kontrolgruppen. De 43 patienter, der i sidste ende døde mede COVID-19, havde endnu lavere niveauer af vitaminet.

Hvorfor k-vitamin har en sammenhæng med sværhedsgraden af et corona-forløb er endnu uklart. De danske og hollandske forskere peger dog på, at k-vitamin kan være med til at beskytte nogle af de fibre i lungevævet, som coronavirussen angriber.

Forskerne understreger, at det er uvist om manglen på k-vitamin var til stede før sygdommens udbrud eller om COVID-19 kan forårsage manglen. Derfor opfordrer forskere heller ikke til, at man spiser ekstra k-vitamin. Et overforbrug kan nemlig være skadeligt.

K-vitamin kan findes naturligt i grøntsager som fx spinat, rucola, grønkål, broccoli, persille, kikærter og spidskål.

Den danske undersøgelse er endnu ikke fagfællebedømt.

9 ud af 10 overlever: Stamceller behandler kritisk COVID-19

Tirsdag d. 12. januar 2021

Stamceller fra navlestrengsvæv kan reducere risikoen for at dø af nedsat lungefunktion blandt hårdt ramte COVID 19-patienter.

I et mindre forsøg på 24 svækkede coronapatienter fordelt på to hospitaler i Florida, lykkedes det forskere fra University of Miami at redde 91% af de patienter, der hver fik tilført 200 millioner stamceller. I kontrolgruppen overlevede kun 42%.

Samtidig blev de stamcellebehandlede patienter hurtigere raske end andre patienter efter et alvorligt COVID 19-forløb.

Stamceller fra navlestrengsvæv - de såkaldte mesenchymale stamceller - er kendt for at virke betændelsesdæmpende og immunregulerende. Forskerne mener, stamcellerne har forhindret en cytokinstorm i COVID-19-patienterne – en hyperinflammation, hvor immunforsvaret går amok og overproducerer hormoner.

Hovedforsker og leder af Cell Transplant Center ved University of Miami, Dr. Camillo Ricordi, oplyser, at én navlestreng indeholder nok stamceller til at behandle 10.000 patienter.

Næste skridt bliver at udvide forsøget til patienter, der endnu ikke er alvorligt syge men risikerer at blive det.

Pfizer og BioNtech vaccine virker mod engelsk coronavariant

Fredag d. 8. januar 2021

Medicinalvirksomheden Pfizer og BioNtech oplyser, at den engelske coronavariant N501Y ikke bliver et problem i forhold til vaccinen.

Coronavarianten har spredt sig hastigt fra Storbritannien til Norden, og er op mod 70 % mere smitsom end tidligere coronavarianter.

Pfizer, den ene af to virksomheder der har fået EU’s hastegodkendelse af deres vacciner mod coronavirus, udtaler til Reuters:

“Vi har testet 16 forskellige mutationer og ingen af dem har en signifikant indflydelse på vaccinens effektivitet. Det er gode nyheder.”

Samtidig udtrykker de dog bekymring for en mutation fundet i Sydafrika kaldet E484K, der først skal undersøges nærmere i forhold til vaccinen.

Kobber dræber virus på ét minut

Onsdag den 6. januar kl. 10.30

Er du uheldig, kan mødet med et dørhåndtag, et trappegelænder eller en elevatorknap give dig Covid-19. På den slags berøringsflader, som mange er i kontakt med hver dag, kan virus overleve i lang tid, og det kan medføre coronaudbrud på fx hospitaler og plejehjem.

Men denne smittevej kan blokeres ved at anvende kobber i stedet for plast til håndtag, greb og knapper. En ny undersøgelse viser, at coronavirus kun er aktivt i ét minut på en overflade af kobber, mens levetiden på plast eller træ kan være mange timer eller endog dagevis.

De antibakterielle egenskaber hos kobber, sølv og guld er veldokumenterede, men at kobber er så effektivt mod netop corona er overraskende. Opdagelsen får næppe afgørende effekt under den aktuelle pandemi, men den kan få betydning for valg af materialer i fremtidige byggerier og renoveringer.

Downs syndrom gør corona-virus 10 gange så dødelig

Fredag den 18. december kl. 11:30

En stor britisk undersøgelse viser, at personer med Downs syndrom har langt større risiko for at blive alvorligt syge og dø, hvis de får Covid-19.

I forhold til gennemsnitsbefolkningen stiger risikoen for indlæggelse med 500 pct. og 10 gange så ofte ender sygdomsforløbet med at patienten dør. Indlagte, som er over 40 år gamle, har en dødelighed på hele 51 pct.

Flere andre medicinske tilstande – fx diabetes – gør også Covid-19 farligere for den ramte, men risikoen for Downs-personer overstiger langt, hvad man ellers har registreret. Det får nu læger til at anbefale, at denne gruppen prioriteres højt, når vaccinationerne begynder.

Downs syndrom er en medfødt og uhelbredelig tilstand, som skyldes, at kroppens celler har et ekstra kromosom. De ramte er særligt udsat for mange andre komplikationer: Generelt større risiko for luftvejsinfektioner, forringet syn, overvægt, dårlig hørelse og ofte en nedsat levealder. Omkring ét ud af 1000 børn fødes med Downs.

© Müge Çevik

Forskere: På dette tidspunkt er du mest smitsom

En ny undersøgelse har kortlagt, hvornår personer med coronavirus smitter mest.

Resultaterne viser, at inficerede personer har flest viruspartikler I hals og næse (og dermed smitter mest) fra den første dag, de mærker symptomer og 5 dage frem.

Samtidig er der noget, der tyder på, at man risikerer at smitte andre et par dage før, man overhovedet mærker symptomer. Det kan forklare, hvorfor COVID-19 er problematisk at håndtere.

Forskerne foreslår derfor, at personer, der oplever symptomer, øjeblikkeligt går i isolation.

Undersøgelse slår fast: Plasma virker ikke mod alvorlig corona-infektion

Onsdag den 9. december 2020 - kl. 8:00

Da pandemien brød ud i foråret, var der mange, der satte sin lid til, at plasma fra raskmeldte corona-patienter kunne blive et vigtigt våben mod coronavirus. Men nu viser en undersøgelse publiceret i det videnskabelige tidsskrift The New England Journal of Medicine, at plasma ikke kan bremse et alvorligt forløb med COVID-19.

I en gruppe på 228 indlagte patienter kunne forskere ikke se forskel i sygdomsforløb eller dødelighed blandt de, der fik plasma og de, der fik placebo.

Plasma er en gullig antistof-rig væske, der udskilles fra blodlegemer, når blodet størkner. Det kan derfor bruges til såkaldt passiv immunisering, hvor kroppen tilføres antistoffer mod en sygdom fra et allerede immuniseret menneske eller dyr.

Den passive immunisering kan, i nogle tilfælde, give hurtig, men kortvarig beskyttelse mod en sygdom. Men det ser altså ikke ud til at virke mod coronavirus.

Smitteagentur: Skandinavien står over for stor stigning i smitte

Fredag den 4. december kl. 12:00

Antallet af nye smittede forventes at stige henover julen ifølge det europæiske smitteagentur, ECDC.
Det gælder særligt I Danmark, Norge og Sverige, hvor smitten forventes at stige til det dobbelte. Baggrunden for den hårde prognose er, at de nuværende restriktioner i Skandinavien simpelthen ikke gode nok.

Derfor opfordres Danmark, Norge og Sverige til at indføre yderligere restriktioner for at bremse en stor smittestigning op til jul.

ECDC vurderer ikke, at Finland er I fare for en lignende stigning, da landets restriktioner er noget strammere.

Ny undersøgelse: De fleste lunger kommer sig efter COVID-19

Onsdag d. 2. december 2020 - kl. 8:30

Hollandske forskere har undersøgt lungevævet på 124 patienter, der har overstået et sygdomsforløb med coronavirus. Deres resultater viser, at lungevævet i langt de fleste tilfælde kommer sig efter infektionen, hvilket giver håb for de mange mennesker, der lever med senfølger, fx i form af brystsmerter og åndedrætsbesvær.

Ifølge forskerne har forløbet med coronavirus flere ligheder med akut lungebetændelse eller akut lungesvigt. Ved disse sygdomme samles der også væske i lungerne og kroppen er lang tid om at komme sig.

Forskel på indlagte og ikke-indlagte patienter

Det er dog ikke alle patienter, der oplever den samme fremgang. I undersøgelsen var patienterne delt op i underkategorier, heriblandt dem, der havde været indlagt under deres sygdom og dem, der kunne holde sig hjemme i isolation. Sat op mod hinanden var der en klar forskel på de to.

De patienter, der havde været indlagt, oplevede en langt større bedring end de, der ikke havde været indlagt. Og det til trods for, at gruppen, der havde holdt sig hjemme, havde et mildere forløb og ikke umiddelbart havde tegn på abnormaliteter i deres lungeskanninger.

Forskerne kalder derfor også på øget forskning i senfølger, så patienter - uanset forløb - kan få den rette information og behandling.

Virus uddør hvis to ud af tre bærer mundbind

Fredag d. 27. november kl. 11.30

Coronavirus vil hurtigt uddø, hvis bare 70 pct. af befolkningen altid bærer mundbind uden for hjemmet. Det er konklusionen i en artikel i det videnskabelige tidsskrift Physics of Fluids, hvor forskere systematisk har gennemgået en lang række undersøgelser af mundbinds evne til hindre virusspredning.

For at forudsigelsen skal gå i opfyldelse, kræves det, at de 70 pct. bruger kirurgiske engangsmundbind – type IIR – og at de bruger det korrekt, dvs. spritter hænderen af, før de tager det på, kun bruger mundbindet én gang, og bærer det på en måde, så det slutter tæt om både næse og mund.

Stofmundbind til flergangsbrug er ikke nær så effektive, fordi de lader større dråber passerer igennem. Men selv ved anvendelse af denne type vil virusspredningen relativt hurtigt stoppe, hvis bare hovedparten af befolkningen bærer dem konsekvent, konkluderer forskerne.

Kvindelige kønshormoner kan beskytte mod COVID-19

Onsdag den 25. november kl. 16.30

Hvorfor dør flere mænd end kvinder af coronavirus? Det spørgsmål har videnskaben forsøgt at besvare lige siden pandemiens begyndelse.

Og nu er en forsker fra University of Illinois at Chicago måske kommet ét skridt tættere på svaret.

I en ny undersøgelse, som bygger på en analyse af flere tidligere undersøgelser, konkluderer professor Graziano Pinna, at de kvindelige kønshormoner, østrogen og progesteron, kan spille en afgørende rolle i forhold til at beskytte mod virussens hærgen i kroppen.

Ifølge undersøgelsen stimulerer kønshormonerne bl.a. kroppens produktion af antistoffer, styrker immuncellerne og blokerer for det molekyle, virussen bruger som indgang til vores celler - den såkaldte ACE2-receptor.

Og det kan ifølge forskeren bag den nye undersøgelse være en del af forklaringen på, hvorfor både mænd og ældre rammes hårdere af virussens indtog i kroppen.

Billig coronavaccine beskytter op mod 90% af de testede

Mandag d. 23. november kl. 14:04

Medicinalfirmaet AstraZenecas coronavaccine yder op til 90% beskyttelse mod coronavirus, viser et lovende forsøg med godt 20.000 testdeltagere.

Vaccinen, der udvikles af forskere ved Oxford University, udmærker sig ved at kunne transporteres ved stuetemperatur – modsat andre coronavacciner – og vil derfor være nemmere og billigere at distribuere. Desuden er vaccinen billig at masseproducere, fordi teknologien ikke er ny.

Konkurrerende vacciner fra Pfizer og Moderna er såkaldte rna-vacciner, der injicerer en del af virussens genetiske kode i forsøgspersonerne, mens Oxford-vaccinen er en mere velkendt vaccine-type, der anvender en modificeret version af en almindelig forkølelsesvirus til ’træne’ immunforsvaret til at genkende og blokere et potentielt coronavirus-angreb.

Oxford-vaccinen forventes at kunne produceres til en stykpris på 25 kroner, mens konkurrenterne fra Pfizer og Moderna vil koste hhv. 125 og 210 kroner.

Alternativ dosering giver høj beskyttelse
Den nye vaccine, kendt som AZD1222, opnår sin høje beskyttelsesgrad på 90% ved en eksperimental dosering på en halv dose ved første indsprøjtning og fuld dose ved anden. Ved to fulde doseringer af vaccinen falder beskyttelsesgraden imidlertid til 62%. Gennemsnitsbeskyttelsen for forsøget var 70%.

Forskerne ved endnu ikke, hvad forskellene skyldes, men spekulerer i, at en for stor første dosis kan få immunforsvaret til at afvise vaccinen – eller at en mindre dosis efterfulgt af en større bedre efterligner virussens naturlige smitte og derfor fremtvinger en bedre immunrespons i kroppen.

Anvendelsen af halvanden vaccine-dosis i stedet for en dobbeltdose betyder ifølge hovedforskeren bag de nye tests, professor Andrew Pollard, at der kan blive mere vaccine til rådighed – til glæde for flere, hurtigere.

Verdens største undersøgelse om mundbind viser ingenting

Fredag d. 20. november kl. 10:30

Det har længe været kendt, at mundbind er bedst egnet til at beskytte andre mod smitte af coronavirus.

Men nu har en ny stor undersøgelse set på, om det også kan hjælpe raske mennesker mod ikke at blive syge.

Og her er svaret mere blandet.

Undersøgelsen viser, at mundbind kan beskytte dig mod at blive smittet, men at effekten er forholdsvis lille. Forskerne anslår, at mundbind har en effekt på 15-20% og det betyder, at effekten mod at blive smittet ikke er signifikant, så den reelle effekt kan være langt højere eller lavere.

Undersøgelsen har allerede været fremme i medierne - og det selvom resultaterne endnu ikke var offentliggjort, det skyldes at flere tidsskrifter afviste at publicere undersøgelsen, fordi den sætter ild til påstandene om, at det ikke hjælper at bruge mundbind. Men som forskerne siger:

“Overordnet set har mundbind to virkninger. Den første er, hvorvidt mennesker der har COVID-19 smitter færre, hvis de benytter mundbind. Den anden er om raske mennesker, der benytter mundbind er beskyttet mod andre. Selvom vi ikke fandt den store effekt i vores studie, så vil det på grund af begge virkninger stadig give god mening at benytte mundbind. Sammen med andre råd fra sundhedsmyndigheder.” udtaler overlæge og professor Kasper Iversen på Københavns Universitet.

Hunde er kilde til corona-smitte

Tirsdag d. 17. November kl. 12.20

Kæledyr er gavnlige for det mentale helbred under en corona-nedlukning, men omkostningen ved at dele hjem med en firbenet ven kan være høj.

I en ny undersøgelse har forskere fra bl.a. universitetet i Granada analyseret smittespredningen i Spanien tidligere på året, og de konkluderer, at personer, som bor sammen med en hund, har 78 pct. højere risiko for at få Covid-19 end befolkningen generelt.

Den øgede risiko kan ifølge forskerne have to forklaringer: Når hunden skal luftes, færdes ejeren ude blandt andre mennesker på gader og i parker, og udsætter dermed sig selv for en potentiel smitte.

En anden mulighed er, at hunden slæber virus med hjem. Hunde kan ikke blive syge af Covid-19, men de kan sagten fungere som vært for virus, og senere smitte personer i husstanden.

For at reducere risikoen, anbefaler forskerne hundeejere at holde en ekstremt høj hygiejne deres i omgang med hunde.

Undersøgelsen viser også, at risikoen for at blive smittet ikke øges ved at dele hjem med en kat, og at den suverænt største risikofaktor – ikke overraskende – er at bo sammen med en smittet person. Hvis én er smittet i din husstand, stiger risikoen for selv at blive smittet med 600 pct.

Ny lovende vaccine fra Moderna: Beskytter 94,5 %

Mandag d. 16. november kl. 13:59

En ny vaccine mod Covid-19 fra firmaet Moderna har, ifølge firmaet selv, en effektivitet på 94,5 %.

Moderna er et af flere firmaer, der i disse dage afslutter deres længe ventede fase 3-forsøg.

Moderna har udført en undersøgelse med 30.000 mennesker, hvoraf halvdelen fik to doser af deres vaccine med fire ugers mellemrum. Resten fik placebo.

Derefter undersøgte de de første 95, der fik symptomer på Covid-19.

90 af de syge personer havde ikke fået vaccinen, mens kun fem af dem havde fået den nye vaccine.

Derfor konkluderer Moderna, at deres vaccine beskytter 94,5 %.

Modernas vaccine er en såkaldt mRNA-vaccine - den udnytter mRNA - et stykke genetisk kode - til få vores celler til at danne antistoffer, der er skræddersyet til at stoppe den nye coronavirus.

Coronavirus øger risikoen for angst og depression

Torsdag d. 12. november kl. 11:23

18% – næsten hver femte – af dem, der får COVID-19, udvikler en psykisk lidelse to til tolv uger efter sygdommen.

Det afslører en undersøgelse af godt 62.000 COVID-19-patienters journaler foretaget af forskere fra Oxford Universitet. Blandt de 62.000 patienter fandtes både personer med og uden tidligere psykiske diagnoser.

Især angst, depression og søvnløshed var markante følgelidelser blandt dem, der aldrig før havde haft diagnoserne. 6% blev ramt – det er cirka dobbelt så stor en risiko som for at blive ramt af andre sygdomme for første gang.

Forskerne mener, den øgede risiko kan hænge sammen med en kombination af de psykologiske stressfaktorer forbundet med at have COVID-19 og de mere fysiske følger af coronavirus.

De vil nu forske videre i de mulige årsagssammenhænge.

Næsespray blokerer coronavirus i lille dyreforsøg

Tirsdag den 10. november - kl. 10:00
Et internationalt hold af forskere har udviklet en anti-viralt næsespray, der kan blive et effektiv våben mod smitte med coronavirus.

Næsesprayen er baseret på et særligt molekyle, der kan forhindre coronavirussens deling i celler, og ifølge et lille forsøg på fritter er det meget effektivt.

Fritterne blev inddelt i grupper og placeret i lufttætte, adskilte burer. Nogle fritter fik næsespray, mens andre fik placebo. Dernæst blev de alle udsat for en coronasmittet artsfælle.

Efter 24 timer var de fritter, der fik næsespray stadig raske, mens de fritter, der fik placebo, alle var blevet smittet med coronavirus.

Fritter bliver ofte brugt som forsøgsdyr, når der forskes i behandling af luftvejssygdomme som fx influenza og sars. Det skyldes, at fritter bliver smittet med de samme sygdomme som os og har flere fysiologiske ligheder med mennesker.

Forskerne bag forsøget vil nu søge yderligere økonomiske midler, så næsesprayens virkning kan testes på mennesker.

Forsøget er endnu ikke fagfællebedømt, men det er sendt ind til det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science.

Immunforsvar danner blodpropper hos corona-patienter

Torsdag d. 4. november kl. 14.00

Op imod halvdelen af de svært syge corona-patienter, der bliver indlagt, rammes af blodpropper, som kan være fatale. Hvorfor har hidtil være en gåde, men nu har forskere fundet ud af, at blodpropperne forårsages af patientens immunforsvar, som ved en fejl går amok på kroppens egne celler.

Det er helt normalt at immunforsvaret får dannet mikroblodpropper, når fjendtlige celler som fx virus trænger ind i kroppen. Blodpropperne bruges som en slags spindelvæv til at holde fjender fast indtil immunforsvaret kan dræbe dem.

Men hos nogle coronapatienter går denne mekanisme grassat. Alt for mange mikroblodpropper klistrer sig fast til uskadelige celler i blodårerne, og det koster i mange tilfælde patienten livet.

Hidtil har læger behandlet blodpropperne med blodfortyndende medicin, men det medfører øget risiko for andre, livsfarlige blødninger.

Med den nye viden kan behandlingen af blodpropperne i stedet være at kontrollere immunforsvaret, og det giver håb for at mindske dødeligheden hos de mest syge coronapatienter.

Vejret har ingen betydning for coronavirus

Tirsdag d. 2. november 2020 kl. 15:30

Om det er koldt eller varmt, regn og blæst eller fuld solskin har ingen betydning for, hvordan coronavirus opfører sig.

Flere har ellers peget på, om spredningen af coronavirus vil aftage, når det bliver varmere og blusse op igen, når det bliver koldt.

Da forekomsten af influenza i Nordeuropa stiger, når det bliver koldere, og der er mindre solskin, har forskere ment, at coronavirus følger samme mønster.

En ny undersøgelse foretaget af forskere fra University of Texas har netop konkluderet, at temperaturer og klimaet ikke har nogen effekt på smitteudbredelsen af coronavirus.

Ifølge forskerne er det ikke vejret, men den menneskelige adfærd der i langt højere grad kan forklare smitteudbredelsen.

Corona-medicin: Forskere udpeger tre typer medicin til fremtidige forsøg

Tirsdag den 27. oktober kl. 13:30

Amerikanske forskere har analyseret 4000 eksisterende typer medicin, der allerede er på markedet. Ud fra den data har de fundet tre præparater, som de mener, bør indgå i kliniske forsøg til behandling af COVID-19.

Det drejer sig om:

  • Antimalaria-midlet amodiaquine
  • Det anti-psykotiske præparat zuclopenthixol
  • Blodtryksmedicinen nebivolol

Ifølge forskerne kan de eksisterende typer medicin være effektive mod coronavirus - især, hvis de kombineres med remdesivir eller influenza-midlet favipiravir.

Favipiravir - et anti-viralt middel mod coronavirus

Favipiravir har under pandemien fået en del opmærksomhed, da det stopper RNA-replikation i virus. Det betyder, at midlet sætter en stopper for, at virus kan formere sig og sprede sig i kroppen.

Favipiravir - der også går under navnet Avigan - har vist potentiale som coronamedicin i flere mindre forsøg.

I et belgisk dyreforsøg reducerede favipiravir mængden af coronavirus i lungerne, hvis der blev givet en forholdsvis høj dosis. Derudover var en alvorligt syg japansk mand hurtig i bedring efter at have fået det anti-virale middel.

Der er i øjeblikket flere kliniske forsøg, der undersøger, hvordan favipiravir virker på patienter med coronavirus.

Forskere understreger, at man ikke skal tage nogle af de eksisterende præparater, da det endnu er uvist, hvordan midlerne virker på coronavirus. Dertil kan forkert brug og dosis være direkte skadeligt.

Amerikanske forskere finder bevis for immunitet

Torsdag d. 22. oktober kl. 8:00
Der har den seneste tid været meldinger om mennesker, der er blevet smittet med coronavirus for anden gang. Det drejer sig blandt anden om en kvinde i Sverige og to mænd i henholdsvis England og USA.

Der er dog noget der tyder på, at en såkaldt re-infektion med coronavirus er undtagelsen mere end reglen.

En ny undersøgelse fra Arizona University i USA viser, at kroppen danner antistoffer mod coronavirus fem-syv måneder efter de første tegn på infektion. Ifølge forskerne er det endda meget muligt, at immuniteten varer endnu længere, da den nye coronavirus ligner SARS - en anden lignende coronavirus, der gav immunitet i flere år efter endt sygdom.

Læs mere om coronavirus og immunitet her.

Corona får CO2-udledningen til at styrtdykke

Onsdag den 21. oktober 2020 klokken 12:30

Da hele verden lukkede ned på grund af pandemiens hærgen, faldt de globale CO2-udledninger også, viser et nyt studie publiceret i tidsskriftet Nature.

Sammenlignet med 2019 faldt hele verdens CO2-udledning med 1551 megaton i den første halvdel af 2020 - svarende til et fald på 8,8%.
Januar måned så ellers ud til at ligne 2019, men da pandemien indtog først Kina og senere Europa, hvor landene lukkede drastisk ned, skete der store fald i udledningerne.

International Energy Agency (IEA) har tidligere estimeret, at den globale udledning er faldet med 5%, men de nye tal viser, at faldet er større end hidtil antaget.

Faldet er det største, som nogensinde er målt. Hidtil var det største årlige fald på 790 megaton CO2, som skete under 2. Verdenskrig.

FN anslår, at verden årligt skal reducere sine udledninger med 7,2% for at kunne nå Paris-aftalens krav om en temperaturstigning på max 1,5° C.

Jodlestævne forvandler schweizisk delstat til coronahelvede

Tirsdag den 20. oktober kl. 14:16

600 glade jodlere samledes i slutningen af september til et indendørs jodlestævne i den landlige schweiziske kanton Schwyz. Da det er svært at jodle med maske på, bar ingen af deltagerne værnemidler.

Uheldigvis var flere jodlere smittet med coronavirus, og stævnet er siden blevet udråbt til et superspreder-event. Konsekvenserne har været dramatiske:

Coronasmittetallet i kantonen er næsten tredoblet fra slutningen af september til i dag. Alene i det sidste 14 dage har kantonen haft 631 nye smittede per 100.000 indbyggere. Det overgås i en europæisk sammenhæng kun af Belgien med 829 nye smittede per 100.000 indbyggere.

Til sammenligning har de nordiske lande de sidste 14 dage haft langt færre antal nye smittede:

  • Norge: 38 per 100.000 indbyggere
  • Finland: 52 per 100.000 indbyggere
  • Sverige: 85 per 100.000 indbyggere
  • Danmark: 100 per 100.000 indbyggere
  • Schwyz: 631 per 100.000 indbyggere

Schwyz, der er cirka dobbelt så stor som Falster, oplever så stort et pres på det lokale hospital, at bl.a. ledende overlæge Reto Nüesch har lagt en følelsesladet appel ud på YouTube, hvor indbyggerne opfordres til at gøre alt for at forhindre smittespredning.

Lægerne risikere ellers at ende en situation, hvor antallet af COVID-19-patienter overstiger sundhedsvæsnets kapacitet, advarer dr. Nüesch.

Kvinder tager coronavirus mere alvorligt end mænd

Fredag den 16. oktober kl. 12:16

Forskere fra Harvard Business og Bocconi University har spurgt over 21.000 respondenter fra otte lande – Frankrig, Australien, Italien, Storbritannien, Tyskland, New Zealand, Østrig og USA – om deres holdninger og handlinger under coronapandemien.

Svarene viser tydeligt, at mænd generelt tager lettere på sygdommen end kvinder:

  • 59% kvinder anså COVID-19 for et meget alvorligt sundhedsproblem. 49% mænd.
  • 54% kvinder var positive overfor corona-restriktioner i samfundet. 48% mænd.
  • 88% kvinder ville følge myndighedernes regler. 83% mænd.

Forskerne bag undersøgelsen mener, at myndighederne burde overveje at kommunikere budskaber om fx hygiejne, social distancering og maskebrug forskelligt til mænd og kvinder for at øge mændenes opbakning til corona-indsatsen.

Samtidig peges der på, at forskellene mellem mænd og kvinder kan være medvirkende forklaring på, hvorfor dødeligheden for COVID-19 er højere blandt mænd end kvinder.

Forskere: Eksisterende medicin kan bruges mod coronavirus

Torsdag den 15. oktober kl. 9:00

Nitrogenmonoxid er et molekyle, der findes naturligt i vores krop. Det har flere vigtige funktioner og indgår bl.a. i vores immunforsvar, hukommelse og mave-tarmsystem. Dertil kan det reducere inflammation og blodpropper ved at udvide blodkar og øge blodgennemstrømningen.

Svenske forskere fra Uppasala University har derfor set nærmere på nitrogenmonoxid til behandling af coronavirus, der i værste fald kan give livstruende blodpropper - og resultaterne ser lovende ud.

En øget mængde nitrogenmonoxid i abeceller reducerede mængden af coronavirus og de skader, som virussen kan skabe. Derudover afslørede forsøget også, at nitrogenmonoxid blokerede det enzym, som coronavirus skal bruge for at kopiere sig selv og formere sig i kroppen.

Forskerne vil nu påbegynde yderligere forsøg, der bl.a. skal fastslå om virkningen også kan opnås ved at inhalere en kemisk gas, der øger mængden af nitrogenmonoxid.

Nitrogenmonoxid bruges allerede til at behandle hjerte- og lungesygdomme. I større mængder kan nitrogenmonoxid være farligt, og derfor er det ikke noget, man skal eksperimentere med på egen hånd.

FOR FØRSTE GANG: Videnskabeligt tidsskift vælger side i amerikansk politik

Fredag den 9. oktober 2020 - kl. 08:36

The New England Journal of Medicine holder sig normalt langt væk fra politik. Men den amerikanske håndtering af corona-pandemien har nu fået det anerkendte videnskabelige tidsskrift til vælge side i det amerikanske præsidentvalg - og det er aldrig før sket i magasinets 208-årige historie.

I tidsskriftets nyeste leder tager alle redaktørerne kraftigt afstand fra den siddende regering og den måde, de har ledet landet under kampen mod coronavirus.

"Alle, der så hensynsløst spilder liv og penge på den her måde, vil normalt lide juridiske konsekvenser. Vores ledere har dog i store træk ikke skulle svare for deres handlinger. Men det her valg giver os magten til at udstede dom. Når det kommer til at handle på vor tids største sundhedskrise, har vores nuværende politiske ledere demonstreret, at de er farligt inkompetente. Vi bør ikke følge dem og tillade, at tusindvis af amerikanere dør, bare så de kan beholde deres job," skriver magasinet.

The New England Journal of Medicine nævner ikke den siddende præsident, Donald Trump, ved navn. Men opfordringen til at sende de nuværende ledere på porten taler sit eget sprog.

I september tog et andet videnskabeligt magasin, Scientific American, også stilling til præsidentvalget, da det 175-årige tidsskrift offentliggjorde sin støtte til den demokratiske kandidat Joe Biden. Scientific American begrunder sit valg med, at Donald Trump ignorerer videnskab og data, der kan redde liv.

Ligesom The New England Journal of Medicine har Scientific American aldrig tidligere valgt side i et amerikansk præsidentvalg.

Vaccine-status: 26 vacciner afprøves på mennesker

Onsdag den 7. oktober klokken 10:46

Det syder og bobler i laboratorier verden over. Hele 169 vaccine-kandidater er under udvikling og 26 af dem bliver nu afprøvet på mennesker, ifølge WHO.

En vaccine skal bestå tre store tests (Fase 1, 2 og 3), før den kan blive udbredt.

Lige nu er 11 vacciner angiveligt i Fase 3.

De vigtigste kriterier WHO stiller til en potentiel verdensomspændende vaccine er bl.a.:

  • Der må ikke være risiko for, at sygdommen forværres.
  • Der må ikke være risiko for alvorlige bivirkninger.
  • Der skal være en stringent og tilgængelig opfølgning på vaccinens sikkerhed.
  • Det skal dokumenteres, at vaccinen virker på ældre mennesker.
  • Det skal dokumenteres, at vaccinen får immunforsvaret til at producere beskyttende antistoffer (hvis det er den slags vaccine).

Læs også:

Antistoffer angriber en coronaviruspartikel
Sygdomme

Brasiliansk variant rammer unge og tidligere smittede

5 minutter
Coronavirus efterlader immunitet
Sygdomme

Forskernes bedste bud - kan du få coronavirus to gange?

4 minutter
Coronavirus
Sygdomme

Sådan bliver coronavirus en ægte dræber

8 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul