De 160 sekvenserede genomer – dvs. arvemasse, hvis genetiske koder er blevet aflæst – der indgår i kortlægningen, stammer alle fra pandemiens tidlige stadie og bekræfter ifølge forskerne allerede udpegede smittekæder.
Ved at følge mutationernes spor over kloden, kan myndigheder se, hvor mange forskellige udbrud de enkelte lande har gennemlevet og derigennem indsnævre hvor, smittekæder skal kappes over.
Derudover kan opgørelsen medvirke til at besvare, hvor hurtigt virussen muterer og hvor i genomet, ændringer typisk sker. Den viden kan bruges til at målrette ny medicin og vacciner mod svage punkter i virussen.
Langsom mutation giver håb for vaccine
Et studie af 160 sekvenserede genomer giver langt fra det fulde billede af, hvordan coronavirussen ændrer sig mellem hvert af de over to millioner bekræftede tilfælde. Men de relativt små forskelle mellem den oprindelige variant og senere udgaver indikerer, at coronavirussen muterer langsomt.
Et åbent forskningsprojekt kaldet Nextstrain, der følger mutationerne i realtid, vurderer, at coronavirus muterer ca. fire gange langsommere end influenzavirus. Dermed burde en langtidsholdbar vaccine mod coronavirus være mulig.
Ændringer i ganske få af coronavirussens 30.000 genetiske byggesten, kaldet nukleotider, er ikke nødvendigvis nok til at ændre virussens egenskaber. Derfor er det endnu for tidligt at sige, om coronavirus udvikler sig i fx en mere smitsom eller mere dødelig retning.
Teoretisk set stræber virus efter øget smitsomhed og ikke øget dødelighed ud fra den logik, at hvis værtsorganismen dør for hurtigt, kan virussen ikke overleve og sprede sig. En undersøgelse af en mutation i SARS-udbruddet i 2003 fandt fx frem til, at virussen blev mindre dødelig.