Mange af databasernes data stammer fra 2002 og frem, hvor flagermusen også var i søgelyset. Man mener nemlig, at flagermus inficerede desmerkatte, som så smittede mennesker - og forårsagede SARS-udbruddet.
Det er i de her databaser, at der findes et 96,2 procent match mellem dén virus, der gør os syge, og en af de over 200 coronavirusser, som hesteskonæseflagermusen ubesværet bærer i kroppen.
Uskyldig til det modsatte er bevist
Før et patogen - en sygdomsfremkaldende mikroorganisme fra et dyr - kan smitte os mennesker og blive til en smitsom virus, skal det kunne interagere med vores celler. Og det kan virussen RaTG13, som findes i hesteskonæseflagermusen.
Denne virus bruger samme celleindgangsreceptor, som SARS-Cov-2. Indgangen er et enzym, som hedder ACE2, og som findes på overfladen af vores cellemembran.
Flagermus - både levende og tilberedte - blev solgt på fiskemarkedet i Wuhan. Måske sløsede en person med hygiejnen: rørte ved afføringen og kløede sig i øjet. Ingen ved det.
Men det er sandsynligt, at virussen stammer fra flagermusens guano eller afføring. Det var nemlig også i guano, man først fandt RaTG13.
Det, der får forskerne til at klø sig i skægget, er, at matchet kun er 96 procent, og at RaTG13's evne til at inficerer mennesker ikke kommer i nærheden af den, der ses hos SARS-Cov-2.
Flagermusen er uskyldig, til det modsatte er bevist. Men den er hovedmistænkt bagmand. Og nyere teorier peger på, at den kan have haft to medsammensvorne.
Skældyr eller menneske var mellemvært