Shutterstock

Covid-19-overblik: Det ved vi om værtsdyret

Hesteskonæseflagermusen er hovedmistænkt, når forskere skal pege på ét dyr, hvor den nye coronavirus stammer fra. Nyere forskning indikerer dog, at den kan have en eller flere medsammensvorne.

Siden de første tilfælde af Covid-19 fik alarmklokkerne til at ringe i Wuhan i Hubei-provinsen, Kina, har der været diskussion om, hvor den smitsomme virus, SARS-Cov-2, kommer fra.

På den skæbnesvangre dag i december 2019, hvor sygdommen blev opdaget, var der 41 registrerede tilfælde. I dag er der over 2,5 mio. mennesker, som har - eller har haft - Covid-19 fordelt på 185 af verdens lande, ifølge John Hopkins Institute.

Som en enlig flagermus over en sværm af myg flakser spørgsmålet rundt og søger efter svar: Hvor stammer den nye coronavirus fra?

Du får her videnskabens bud på, hvor SARS-Cov-2 med overvejende sandsynlighed kommer fra.

Hesteskonæseflagermusen er det bedste bud

Hesteskonæseflagermusen, Rhinolophidae, bærer mindst 200 forskellige coronavirusser - såkaldte patogener. Et af disse patogener hedder RaTG13 og er 96,2 procent sammenligneligt med virussen SARS-Cov-2, der er skyld i den pandemiske sygdom: Covid-19.

© Shutterstock

De fleste forskere er enige i, at den nye coronavirus er zoonotisk - altså at et dyr har smittet en person med virussen. Herefter har denne person - patient zero - smittet flere mennesker.

Den nye coronavirus' genom eller arvemasse består af ca. 30.000 baser og 15 gener. Når virussen sekventeres - eller kortlægges - kan forskere se i databaser, om der nogle andre virusser, som matcher.

Zoonoser: Forstå det på 15 sekunder

Zoonoser er sygdomme, der overføres fra dyr til mennesker - eller omvendt.

Det kan f.eks. være borrelia fra flåter, rabies fra hunde, zika eller denguefeber fra myg - og malaria fra parasitter.

WHO vurderer, at 75 procent af de virussygdomme, som er registeret inden for det seneste årti, er zoonoser.

Mange af databasernes data stammer fra 2002 og frem, hvor flagermusen også var i søgelyset. Man mener nemlig, at flagermus inficerede desmerkatte, som så smittede mennesker - og forårsagede SARS-udbruddet.

Det er i de her databaser, at der findes et 96,2 procent match mellem dén virus, der gør os syge, og en af de over 200 coronavirusser, som hesteskonæseflagermusen ubesværet bærer i kroppen.

Uskyldig til det modsatte er bevist

Før et patogen - en sygdomsfremkaldende mikroorganisme fra et dyr - kan smitte os mennesker og blive til en smitsom virus, skal det kunne interagere med vores celler. Og det kan virussen RaTG13, som findes i hesteskonæseflagermusen.

Denne virus bruger samme celleindgangsreceptor, som SARS-Cov-2. Indgangen er et enzym, som hedder ACE2, og som findes på overfladen af vores cellemembran.

Flagermus - både levende og tilberedte - blev solgt på fiskemarkedet i Wuhan. Måske sløsede en person med hygiejnen: rørte ved afføringen og kløede sig i øjet. Ingen ved det.

Men det er sandsynligt, at virussen stammer fra flagermusens guano eller afføring. Det var nemlig også i guano, man først fandt RaTG13.

Det, der får forskerne til at klø sig i skægget, er, at matchet kun er 96 procent, og at RaTG13's evne til at inficerer mennesker ikke kommer i nærheden af den, der ses hos SARS-Cov-2.

Flagermusen er uskyldig, til det modsatte er bevist. Men den er hovedmistænkt bagmand. Og nyere teorier peger på, at den kan have haft to medsammensvorne.

Skældyr eller menneske var mellemvært

Pangoliner eller skældyr bliver importeret til Kina fra fx Malaysia og solgt illegalt på markeder - som Huanan-madmarket i Wuhan. Dyrets skæl bruges til fremstilling af traditionel kinesisk medicin.

© Shutterstock

For at RaTG13 kan blive SARS-Cov-2 skal den mutere. Det kan den have gjort i et menneske, som ikke har bemærket sygdommens udvikling - angiveligt flere måneder før udbruddet i december 2019, lyder en teori.

En anden og mere velanset teori påstår, at virussen har brugt skældyret som mellemvært.

Tilbage i februar skrev den kinesiske regerings nyhedsbureau Xinhua, at skældyret var vært for en virus, som matchede SARS-Cov-2 med hele 99 procent.

Det blev senere kritiseret. Forskere mener nemlig, at matchet snarere ligger på 91 procent.

Spike-proteinet ligner til forveksling

Til gengæld er skældyrets coronavirus - i modsætning til flagermusens - supergod til at inficere vores celler, viser nyere forskning.

Det skyldes, at spike-proteinet - fangearmene på coronavirus - hos de coronavirusser, man har isoleret fra skældyr, er 99 procent identiske med dem, der gør mennesker syge med Covid-19. Til sammenligning er flagermusens, RaTG13, kun 77 procent identisk.

Meget tyder altså på en kombination, mener forskerne: Virussen stammer fra flagermusen. Herefter har den inficeret skældyret, hvorefter skældyret har smittet en person med en muteret og kombineret version: SARS-Cov-2.