Personer med arvelige sygdomme såsom Huntingtons sygdom eller Alzheimers drømmer om en fremtid, hvor deres gen-fejl ikke videreføres til næste generation.
Det genetiske klippe-klistre-værktøj CRISPR-Cas9 tilbyder det bedste bud på en mulig løsning.
Gen-saksen kan kurere HIV og blindhed – og metoden er allerede i brug. I 2020 brugte forskere ved Oregon Health and Science University for første gang CRISPR-teknologien på levende mennesker.
Kunstige fostre befrier forskerne for etiske dilemmaer
Fostrets første tre uger er særligt interessante. Forskerne mener, at arvelige sygdomme slår rod i løbet af det korte tidsrum. Nye forsøg med kunstige fostre kan bane vejen for, at CRISPR udrydder nedarvede gen-mutationer.
Siden 2015 har forskere verden over forsøgt at luge ud i eventuelle gen-fejl på overskydende æg fra fertilitetsbehandlinger.
Forskerne er ekstremt forsigtige, for de har endnu ikke det fulde overblik over, hvilke langstrakte konsekvenser det har at ændre i fostres arvemateriale. Derfor bruger de ofte kunstige fostre i deres forsøg.
He Jiankui blev idømt tre års fængsel for uetiske eksperimenter med CRISPR.
Forsker idømt fængsel for CRISPR-forsøg
En kinesisk forsker blev idømt tre års fængsel for uetiske eksperimenter med CRISPR. Senere resultater tyder dog på, at han lykkedes med sit mål: at gøre et hold tvillinger resistente over HIV.
Men en ny undersøgelse understreger, at CRISPR har et stykke vej endnu, før det er klar til at redde fremtiden fra gen-fejl.
Gen-justering udløser kromosomkaos
I den videnskabelige artikel har biologer fra Francis Crick Instituttet i London med CRISPR ændret i et gen kaldet POU5F1, der styrer fosterdannelsen.
Men næsten en fjerdedel af de gen-manipulerede fostre fik uønskede fejl, der ændrede store dele af cellernes gen-kode i kromosomerne omkring POU5F1.
I en anden undersøgelse var fremtidsudsigterne for CRISPR endnu værre. Her fik halvdelen af test-fostrene uønskede gen-ændringer efter CRISPRs klippe-klistre.
De uønskede lokale gen-fejl er ikke blevet opdaget i tidligere forsøg, fordi biologernes screeningmetoder typisk har søgt efter fejl i hele den genetiske kode.