Danmark dræber alle mink: Derfor er coronamutationer i pelsdyret så farlige

COVID-19 kan smitte fra dyr til mennesker, og derfor skal Danmarks minkbestand udryddes. Videnskaben forklarer, hvorfor det lille mårdyr udgør en trussel.

COVID-19 kan smitte fra dyr til mennesker, og derfor skal Danmarks minkbestand udryddes. Videnskaben forklarer, hvorfor det lille mårdyr udgør en trussel.

Det nordlige Jylland risikerer at blive en ny Hubei-provins. Derfor skal alle Danmarks 15 millioner mink slås ned omgående.

Den drastiske beslutning traf myndighederne, efter mink har smittet 12 mennesker med en mutation af SARS-CoV-2 kaldet cluster 5.

Forklaringen på tiltaget skal findes i minkfarmenes opbygning og mutationens karakter.

Antistoffer hæmmer ikke minkmutation

Hidtil har mutationerne i SARS-CoV-2 været langsommelige. I virussens genetiske kode på 30.000 bogstaver ændrer kun to sig om måneden. Dermed er de eksisterende varianter ens nok til, at en vaccine kan ramme dem alle.

Men minkmutationen er anderledes.

I laboratorieforsøg har den danske sundhedsmyndighed Statens Serum Institut dyrket cluster-5-virus, og udsat den for antistoffer, der modvirker infektion med den gængse coronavirus i mennesker. Men stofferne hæmmede ikke minkvirussen i samme grad.

Det betyder, at tidligere COVID-19-smittede dårligere kan slå en infektion med cluster-5-virus ned, og at vaccinerne under udvikling kan være mindre effektive.

Spike-proteinet på overfladen af coronavirus fungerer som en nøgle, der kan låse vores celler op for smitteoverførsel. Ændrer nøglen sig, risikerer vi, at den kommer til at passe bedre i låsen – og derved gør virussen mere smitsom. Samtidig giver det de næsten færdigudviklede vacciner meget svære arbejdsbetingelser.

© Lotte Fredslund/Illustreret Videnskab

1. Særligt protein åbner vores celler

Det er det såkaldte spike-protein på overfladen af coronavirus, der gør den til en mester i at invadere kroppen. Spike-proteinet virker som en universalnøgle, der kan åbne op for vores celler.

© Lotte Fredslund/Illustreret Videnskab

2. Virus spreder sit RNA

Når virussen er trængt ind i vores celler med hjælp fra spike-proteinet, spreder den sit arvemateriale – RNA. Dernæst bruger virussen vores celle som en slags fabrik til at masseproducere sig selv. Og så bliver vi syge.

© Lotte Fredslund/Illustreret Videnskab

3. Spike-protein muterer

Hvis spike-proteinet ændrer karakter, kan den i værste fald blive bedre til at binde sig til receptoren i vores celler, et molekyle kaldet ACE2. Sker det, vil virus overføre sig hurtigere og bedre – og smitsomheden øges.

© Lotte Fredslund/Illustreret Videnskab

4. Antistoffer virker ikke

De kommende vacciner satser på at neutralisere spike-proteinet. Men antistofferne, der skal opspore og blokere det lille nøgle-protein, ‘passer’ ikke på nøglen, hvis den har ændret form. Derfor kan vaccinerne vise sig at have ingen eller nedsat effekt.

Nøgleprotein ændrer karakter

SARS-CoV-2 rejser via luftvejene og trænger ind i celler gennem en såkaldt ACE2-receptor, der kan låses op af et såkaldt spike-protein på virussens overflade.

Mange dyr bærer også på receptoren, og virussen kan derfor også invadere cellerne hos fx mink.

Smitten er farlig af to årsager:

  • Mink bliver let smittet, og der opdrættes mange individer tæt sammen – hvorfor smitten kan brede sig som en steppebrand mellem burene.
  • Ligesom mennesker kan smitte mink, kan mink omvendt også smitte mennesker.

Begge årsager bidrager til at SARS-CoV-2 muterer med en uholdbar fart. Dels fordi antallet af ændringer i virussens genetiske kode eksploderer, når tusinder af individer på en minkfarm smitter hinanden. Dels fordi værtsdyret påvirker mutationerne i en retning, der kan være ufarlig for mink, men farlig for mennesker.

Nærbillede af spike proteinet på den nye coronavirus

Billedet viser et 3D-kort over selve spike-proteinet på coronavirussen. Proteinet har to forskellige former: Én før den trænger ind i en værtscelle, og en efter. Her ses proteinet, før den inficerer cellen. Den del af proteinet, der binder sig til cellen, er farvet grøn.

© Jason McLellan/Univ. of Texas at Austin

En række andre dyr, der lever tæt på mennesker – fx hunde og katte – kan også blive smittet med COVID-19, men mink er de eneste, der beviseligt smitter tilbage.

Ifølge virologer er minkvarianten bekymrende, men effekten af vaccinerne er ikke umiddelbart i fare. Men det kan ændre sig, hvis varianten får lov at mutere yderligere.

Coronavirus kan smitte fra mennesker til mink, som med lange og hurtige smittekæder og en anderledes biologi hurtigt muterer nye varianter af virussen frem. De nye varianter kan igen smitte mennesker – nu i en udgave, som vores vacciner risikerer ikke at virke på.

© Shutterstock/Ken Ikeda Madsen