Delta-variant er dominerende i Danmark
Smitte med delta-varianten, tidligere kaldt den indiske variant, er den dominerende corona-variant på verdensplan - og det kan besværliggøre kampen mod smittespredning.
Da delta-varianten begyndte sit indtog i sommeren 2021 lød vurderingerne, at delta-varianten er 50-64 procent mere smitsom end den britiske variant - også kaldt alpha-varianten. Og den britiske variant er i sig selv 50 procent mere smitsom end den variant, der ramte os i marts 2020.
Årsagen til delta-variantens øgede smitsomhed kan ifølge ny forskning skyldes en særlig mutation kaldt R203M. Mutationen ser ud til at ændre et protein i virussens arvemasse, hvilket øger dens evne til at producere viruspartikler og inficere celler.
Fakta om delta-varianten
- Navne: Delta-variant, den indiske variant eller B.1.617.2.
- Oprindelse: Varianten har ophav fra Indien, og den begyndte at sprede sig i begyndelsen af marts 2021.
- Smitsomhed: 50-64 procent mere smitsom end den britiske variant.
- Andre kendetegn: Mere modstandsdygtig over for vacciner og har et andet symptombillede end tidligere set.
Delta-plus - ny undervariant spreder sig
Per efteråret 2021 er der hele 56 nye undervarianter af delta-varianten, og i England overvåger sundhedspersonale og forskere lige nu særligt én af dem.
Den nye delta-variant har fået navnet AY.4.2, men kaldes også delta-plus.
Delta-plus er kendetegnet ved to mutationer på det såkaldte spike-protein - den del af virussen, der hæfter sig på de raske celler.
Ifølge forskere er delta-plus helt op til ti procent mere smitsom end den dominerende variant af delta.
Delta-plus er begyndt at sprede sig i flere lande, herunder også i Danmark. Delta-plus blev første gang registreret i Danmark i begyndelsen af august, og siden har der været flere hundrede smittetilfælde.
Der er indtil videre ikke noget, der tyder på, at delta-plus giver andre symptomer end delta-varianten.
Delta-variant og sygdomsforløb
Delta-variant kan give et sværere corona-forløb
En undersøgelse publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Lancet peger på, at delta-varianten øger risikoen for, at den smittede skal indlægges.
I Skotland har forskere analyseret data fra 5,4 millioner mennesker, og resultaterne viser, at den nye variant fordobler risikoen for at blive indlagt.
Rapporter fra hospitaler rundt om i verden peger i samme retning.
I den kinesiske storby Guangzhou melder læger fx, at op mod 12 procent af de smittede bliver alvorligt syge inden for tre-fire dage. Før delta-varianten lå tallet omkring to-tre procent
Lægerne beretter også, at mængden af virus i de smittedes kroppe stiger hurtigere end ved smitte med andre varianter - ligesom den falder langsommere.
I USA er flere børn blevet indlagt efter, at delta-varianten har gjort sit indtog. Forskere understreger dog, at det er for tidligt at konkludere, om delta-varianten forårsager et sværere sygdomsforløb blandt børn sammenlignet med tidligere varianter.
Delta-variant og symptomer
Delta-variant giver andre symptomer
Britiske patienter indrapporterer også om andre symptomer ved smitte med delta-varianten.
De mest almindelige symptomer på coronavirus har længe været:
- Feber
- Tør hoste
- Træthed
- Nedsat eller tab af smags- og lugtesansen
Men de mest almindelige symptomer ved den nye delta-variant ser ud til at være:
- Feber
- Sygdomsfølelse
- Muskelømhed
- Løbende næse
- Hovedpine
- Ondt i halsen
Det er især de løbende næser, der vækker undren, da dette symptom ikke tidligere har været forbundet med covid-19.
Symptomerne på delta-varianten betyder også, at smitte kan virke som en slem sæsonforkølelse blandt dem, der får et mildere forløb.
Læger opfordrer derfor til at blive testet, hvis man oplever forkølelsessymptomer.
Sådan muterer coronavirus
Virus trænger ind i cellen
En viruspartikel trænger ind i kroppens celler. Virussen overfører en kodestreng bestående af genetisk materiale kaldet rna til cellen.
Kode overtager cellen
Rna-koden overtager cellens kerne, som læser koden og bruger den som opskrift til at danne nye viruskopier.
Kopiering skaber fejl
I kopieringen kan der indimellem opstå små fejl i koden, kaldet mutationer, som fx kan ændre nye viruspartiklers evne til at bryde ind i celler.
Delta-variant og vacciner
Delta-variant er mere modstandsdygtig over for vacciner
Undersøgelser viser, at corona-vaccinerne ikke er lige så effektive over for delta-varianten sammenlignet med tidligere varianter.
Delta-varianten kan fx lettere smitte folk og gøre dem syge, hvis de kun har fået den første af vaccinens to doser.
Desuden kan færdigvaccinerede i højere grad blive smittet med delta-varianten - men oftest kun med milde eller helt uden symptomer. Langt størstedelen af de indlagte med delta-varianten er ikke-vaccinerede
Her er de foreløbige undersøgelser af vaccinernes effekt mod delta-varianten.
Pfizer/BioNTech-vaccinen og delta-varianten
Ifølge en engelsk undersøgelse fra maj yder Pfizer/BioNTech-vaccinen 33 procents beskyttelse mod delta-varianten tre uger efter første stik. Det tal var 50 procent ved smitte med den britiske variant.
To uger efter andet stik giver Pfizer/BioNTech-vaccinen dog markant øget beskyttelse mod delta-varianten. Det viser en endnu ikke fagfællebedømt analyse.
Nye tal fra Israel, hvor store dele af befolkningen er vaccineret med Pfizer/BioNTech-vaccinen, peger også på, at vaccinen har nedsat effekt mod varianten. Her er effektiviteten efter to stik anslået til at være 64 procent.
Det betyder, at vaccinen ikke fuldstændig blokerer for sygdommen, men alt tyder på, at den stadig yder beskyttelse mod svær sygdom, indlæggelse og død.
De israelske tal kommer med de forbehold, at data kun er indsamlet over en kort periode, og at resultaterne er ikke lagt frem, så andre sundhedsmyndigheder kan se dem.
En mindre canadisk undersøgelse, der endnu ikke er fagfællebedømt, tegner et lidt mere positivt billede af Pfizer/BioNTech-vaccinens beskyttelse mod delta-varianten. Her viser resultaterne, at beskyttelsen efter et stik er 57 procent og 87 procent efter andet stik.
Moderna-vaccinen og delta-varianten
Ifølge medicinalvirksomheden Moderna beskytter deres vaccine også mod delta-varianten. Den konklusion kommer efter, at Moderna har undersøgt blodet fra vaccinerede personer og kun observeret en 'let nedgang i neutraliserende egenskaber'. Modernas undersøgelse venter på at blive fagfællebedømt.
En amerikansk undersøgelse, der også venter på at blive fagfællebedømt, har observeret samme tendens, og kårer Moderna som den vaccine, der beskytter bedst mod delta-varianten. I undersøgelsen indgik 50.000 mennesker, og resultaterne viser, at Moderna beskytter 76 procent mod infektion. I deres undersøgelse beskyttede Pfizer kun 46 procent mod infektion efter andet stik.
Ifølge en canadisk undersøgelse fremprovokerer Modernas vaccine generelt også en stærkere reaktion fra immunforsvaret - og særligt hos ældre mennesker - end Pfizers gjorde. Den canadiske undersøgelse afventer også at blive fagfællebedømt.
AstraZeneca-vaccinen og delta-varianten
Den engelske undersøgelse, der viste, at Pfizer/BioNTech-vaccinen havde nedsat beskyttelse ved både første og andet stik, så også på AstraZeneca-vaccinen, som mange englændere har fået.
Her viste resultaterne, at AstraZeneca-vaccinen - ligesom Pfizer/BioNTech-vaccinen - giver en beskyttelse på 33 procents mod delta-varianten tre uger efter første stik. To uger efter andet stik var beskyttelsen øget, dog ikke i samme grad som ved Pfizer/BioNTech-vaccinen.
Johnson & Johnson-vaccinen og delta-varianten
Johnson & Johnson har også testet deres vaccines effektivitet mod delta-varianten, og ifølge deres resultater, som endnu ikke er fagfællebedømt, giver vaccinen en god beskyttelse.
De skriver endda, at de ser et immunsvar, der er bedre end det, de observerede ved den sydafrikanske variant.
Delta-variant og flokimmunitet
Delta-variant spænder ben for flokimmunitet
Da vaccinerne er ikke kan forhindre smitte med delta-varianten, betyder det, at coronasmitte vil fortsætte med at cirkulere i samfundet.
Derfor mener flere forskere, heriblandt professor Sir Andrew Pollard ved Oxford Vaccine Group, at flokimmunitet mod coronavirus bliver svært at opnå.
"Delta-varianten vil stadig smitte folk, der er blevet vaccineret. Det betyder, at alle, der endnu ikke er vaccinerede vil møde virussen, og at vi ikke har noget, der fuldstændigt vil stoppe smitte," fortæller Sir Andrew Pollard.
Flokimmunitet opstår, når en stor andel af befolkningen er immune mod smitte med en infektionssygdom og derfor ikke kan give smitten videre til den del af befolkningen, der ikke er immune.
Hvor stor en del af befolkningen, der skal være immune, afhænger af den enkelte sygdom.