Tilgangen til at bekæmpe coronavirus varierer fra land til land, men det generelle scenarie i stort set hele verden har været at nedlukke store dele af samfundet og underlægge borgerne strenge regler om fysisk distancering.
Og så er der Sverige.
Her har mange skoleklasser, restauranter og træningscentre været stort set upåvirkede. Indtil 27. marts var det tilladt at mødes op til 500 mennesker, mens nabolandene havde reduceret antallet til fem eller ti.
Nu taler tallene sit eget tydelige sprog. 274 svenskere pr. 1.000.000 indbyggere er døde med coronavirus, sammenlignet med 85 danskere. For finner er tallet 43 og for nordmænd 38.
Skal konklusionen drages for enden af den nuværende kurve i statistikken, har svenskernes tilgang til at bekæmpe Covid-19 spillet fallit. Men svenskerne bliver fremhævet af World Health Organization, som anbefaler andre lande at skele til Sveriges metoder.
WHO’s ros skyldes, at kurven vil fortsætte mange måneder – måske år ud i fremtiden – og til den tid kan den svenske tilgang vise sig, at have kostet både færre menneskeliv og penge på bundlinjen.
Om svenskerne eller de andre, mere forsigtige, nordiske lande til syvende og sidst har handlet mest fornuftigt, kan kun tiden vise. Lige nu kan vi sammenligne fordele og ulemper ved at forhindre smittespredningen kontra at opbygge flokimmunitet.
Svenskere kan opnå flokimmunitet som sidegevinst
Et nøgletal for landenes strategier er det basale reproduktionstal, R0, der angiver hvor mange én smittet person smitter. For en almindelig influenza ligger R0 typisk mellem 0,9 og 2,1.
I Danmark og andre lande er strategien for Covid-19, at holde R0 nede og sikre at sundhedsvæsnets kapacitet ikke overstiges. Derfor har de smitteforebyggende tiltag været omfattende – lukkede skoler, arbejdspladser og krav om fysisk afstandstagen – i forsøget på at knække kurven over antal smittede.
Faktisk adskiller den svenske tilgang sig overordet set ikke nævneværdigt fra den danske, men fremfor at knække kurven, sigter de svenske myndigheder efter at flade kurven ud. Samtidig har de øget sygehusenes kapacitet, så de på intet tidspunkt er blevet overvældet af tilstrømningen af patienter, som i fx Italien.
Dermed kan svenskerne vise sig hurtigere at opbygge flokimmunitet i befolkningen – dvs. at tilpas mange svenskerne har haft sygdommen, så de hverken kan få den igen eller smitte andre med den igen. Flokimmunitet er ikke målet, men kan være en afledt effekt af de mere lempelige retningslinjer.
Ifølge myndighedspersoner kan den svenske hovedstad Stockholm, som er hårdest ramt, opnå tærsklen for flokimmunitet allerede i løbet af maj måned. Her har ca. 30 procent været smittet.
Sydkoreanske forskere konkluderede for nyligt, at tidligere Covid-19-patienter ikke umiddelbart efter kan blive smittet igen.
Sådan fungerer flokimmunitet
Øverst ses et samfund, hvor ingen er immune over for en sygdom. Midterst er nogle immune og beskytter sig selv og dermed også andre mod udbruddet. Nederst er en kritisk andel af befolkningen immune og sygdommen bliver hindret i at spredes.
Dermed er flokimmuniteten en teoretisk mulighed, men de svenske myndigheders flirt med metoden vækker kritik, fordi den nu og her fører til flere dødsfald. Mere end 2000 svenske videnskabsfolk har skrevet under på en erklæring, der kraftigt opfordrer myndighederne til at stramme reglerne.
En stor usikkerhed er, hvor stor en procentdel af befolkningen, der skal smittes for at opnå flokimmunitet. Vurderingerne lyder på mellem 50 og 80 procent, men det kan være højere. Hvis 70 procent af et lands befolkning skal smittes, vil det samtidig betyde, at mellem 0,35 og 0,7 procent af befolkningen vil dø af sygdommen.
Hvis flokimmunitet viser sig at være den eneste farbare vej ud af coronakrisen, er Sveriges fordel, at de er længere fremme i processen end fx nabolandene.
Hurtig behandling medfører spildte menneskeliv
For den forsigtige danske/finske/norske tilgang er håbet om at finde en kur en grundpræmis. Begrænsningerne i borgeres frie bevægelighed vil være nødvendige, indtil virussen kan uskadeliggøres med en vaccine, eller sygdommen kan behandles.
Vacciner bliver hastet igennem, men har stadig lange udsigter.
De seneste uger har til gengæld vist positive kliniske resultater med behandlingsmidler.
Ebola-præparatet Remdesivir nedbringer fx indlæggelsestiden fra 15 til 11 dage og sænke dødeligheden blandt de behandlede fra 11,6 til 8 procent. Lige nu arbejder forskere derfor på at forbedre præparatet.
Hvis forskningen inden for en overskuelig tidshorisont tilvejebringer en effektiv behandling mod Covid-19, kan Sverige målt i menneskeliv vise sig at have betalt en langt højere pris end nabolandene.
Immunitet beskytter mod anden bølge
Forskerne har varslet, at coronavirussen med det fulde navn SARS-CoV-2 vil vende tilbage med en ny bølge af udbrud til efteråret. Da den spanske syge hærgede for godt 100 år siden, var influenzasygdommens anden bølge værst.
Hvis det samme sker for SARS-CoV-2, vil Sverige formodentlig være bedre rustet til runde to, fordi en stor del af befolkningen ifølge de svenske myndigheder stadig vil være immun.
Med andre coronavira som SARS varede immuniteten i ca. to år.
Men antagelsen kræver at immunforsvaret hos tidligere smittede, stadig genkender SARS-CoV-2, når virussen vender tilbage. Hvis virussen er muteret tilstrækkeligt meget, kan enhver opnået flokimmunitet vise sig at være ubrugelig.
Befolkningen forhindrer selv coronasmitte
WHO’s ros af Sverige skal ikke tolkes som en opfordring til, at verdens lande bør åbne hele samfundet op igen – sådan som tilgangen tolkes på skilte med teksten "Be Like Sweden" i nogle amerikanske protester – tværtimod.
Sveriges succes hænger i høj grad sammen med de svenske sundhedsmyndigheders tiltro til befolkningen, som er blevet pålagt en stor del af ansvaret for forhindre smittespredningen. Netop det kan andre lande lære af, mener WHO.
Uanset hvem, der får ret, står én ting klart: Ingen ved på nuværende tidspunkt, hvad fremtiden bringer.