I mere end 100 år har to sæt lunger ligget i formalin på det medicinhistoriske museum i Berlin.
Lungerne tilhørte to unge soldater, som døde af den spanske syge den 27. juni 1918, og nu er det lykkedes genetikere at finde og sekvensere den gamle virus i lungevævet.
Soldaternes virus var en tidlig variant, og dermed kan virussen i deres lunger give forskerne vigtig ny viden om, hvordan den spanske syge udviklede sig.
Virus kostede 50 mio. liv
Den spanske syge opstod i begyndelsen af 1918, og den første bølge var relativt mild, men i august spredte en mere dødelig variant sig over hele kloden og kostede millioner af menneskeliv.
Da den fjerde og sidste bølge stilnede af i 1920, havde omkring hvert tredje menneske i verden været smittet, og pandemien havde kostet op imod 50 millioner liv.
500 millioner mennesker når at blive smittet med den spanske syge i 1918-20. Hvert tiende af dem dør.
Det er tre gange tidligere lykkedes at sekvensere en del af virussens genom, men det har været fra patienter, som døde af den senere, mere dødelige variant.
Forud for den nye sekvensering ligger et kompliceret detektivarbejde. Vævsprøver fra mennesker, som døde for 100 år siden, er i sagens natur overordentlig vanskelige at skaffe, men forskerholdet lokaliserede i alt 13 prøver på museer og i samlinger.
Af disse lykkedes det at finde brugbar virus i tre: i de to sæt soldaterlunger og i en prøve fra en 17-årig kvinde, som døde i München på et ukendt tidspunkt i 1918.
Undersøgelserne har indtil videre vist, at soldaternes virusvariant havde et ringe værn mod kroppens immunforsvar. Den senere, mere dødelige variant indeholdt to mutationer, som gjorde den langt bedre til at slippe uden om immunforsvaret.
I dag sekvenseres coronavirus løbende for at holde øje med nye varianter.