Den spanske syge vendte frygteligt tilbage: Kan det ske igen?

Den spanske syge er klodens hidtil mest dødbringende pandemi. Særligt anden bølge i efteråret 1918 krævede ekstremt mange liv. Men hvad får en virussygdom til at vende tilbage med fornyet styrke? Og kan COVID-19 gøre det samme?

Den spanske syge er klodens hidtil mest dødbringende pandemi. Særligt anden bølge i efteråret 1918 krævede ekstremt mange liv. Men hvad får en virussygdom til at vende tilbage med fornyet styrke? Og kan COVID-19 gøre det samme?

U.S. Army Medical Corps/National Museum of Health & Medicine

Første bølge af den spanske syge i sommeren 1918 var ikke meget værre end almindelig influenza. Dødsraten lå på ca. 0,5 % eller en ud af hver 200 smittede.

Da sygdommen vendte tilbage i anden bølge fra september samme år, var det imidlertid i en langt mere morderisk udgave. Dødsraten femdobledes og tog livet af én ud af hver 40 smittede. Lighuse og bedemænd i de værst ramte områder måtte simpelthen opgive at følge med.

Pandemiens dødelighed – her gengivet for Storbritannien – steg fra 5 til 25 ud af 1000, da den spanske syge vendte tilbage i efteråret 1918. Kilde: CDC

© Centers for Disease Control and Prevention

Muteret influenza hærgede kloden

Siden har forskerne ivrigt diskuteret, hvad der gjorde anden bølge så dødbringende. Og med coronavirus og COVID-19 på jordomrejse er svaret yderligere interessant.

I alt dræbte den spanske syge omkring 50 mio. i en verden, hvor befolkningen var en fjerdedel af den nuværende. Sygdommen var forårsaget af et influenza-virus, H1N1 også kaldet svineinfluenza.

COVID-19 er ikke en influenza, men en coronavirus. Alligevel frygter forskerne, at også den kan vende tilbage i en mere dødbringende form, hvis virussen muterer, som det formentlig skete med H1N1 i 1918.

I en endnu ikke fagfællebedømt undersøgelse har kinesiske forskere påvist, at coronavirus allerede er muteret til mindst 30 forskellige genetiske varianter, dog uden det umiddelbart har påvirket, hvor effektivt den smitter eller slå ihjel.

Immunforsvaret slog de stærke ihjel

Den muterede form af den spanske syge tog som andre influenzaer livet af de yngste og de ældste, men også mange sunde og raske i 20’erne, 30’erne og 40’erne.

En del af forklaringen var formentlig en tilstand kaldet cytokinstorm.

Nødhospital under Den Spanske Syge i 1918

Et nødhospital i Camp Funston, Kansas, under udbruddet af den spanske syge i 1918.

© US Army

Cytokiner er signalproteiner, der regulerer immunforsvarets reaktion ved bl.a. aktivere forskellige typer af hvide blodlegemer. Nogle af de cytokin-aktiverede celler producerer imidlertid selv flere cytokiner. Når det bliver en kraftig selvforstærkende proces, skaber det så voldsom inflammation, at kroppen går i chok, eller organer sætter ud, så patienten dør.

For at undersøge, om cytokinstorm kunne være en del af forklaringen, smittede forskere i 2005 med vilje en gruppe makakaber med virus fra den spanske syge. Resultaterne var ikke til at tage fejl af: Abernes immunforsvar gik over gevind, og de døde efter få dage.

100 år gør kæmpe forskel

Det er endnu usikkert, om COVID-19 kan udløse cytokinstorm, men de første undersøgelser tyder på det.

I dag kan lægerne dog vælge at dæmpe immunforsvarets reaktionen hos en patient. Den mulighed eksisterede ikke i 1918.

Vi ved også i dag, hvordan virus smitter. Under den spanske syges anden bølge blev de mest syge klumpet sammen på interimistiske hospitaler og behandlet af personale uden nødvendig beskyttelse. Sygdommen havde også kronede dage i militærforlægninger, hvor den kunne sprede sig uhindret.

Altså er det usandsynligt, at dødsraten fra COVID-19 pludselig eksploderer som for 100 år siden.

Til gengæld er der al mulig grund til bekymring for, at COVID-19 vender tilbage med en anden bølge. Før virusset for alvor får trange kår, skal der opstå såkaldt flokimmunitet. Det kræver formentlig, at over 70 % af befolkningen har modstandskraft mod sygdommen. Og det tidspunkt er vi langt fra.