Den værste epidemi doserer smitte og dødelighed perfekt

Influenza er farligere end ebola, for den værste epidemi skyldes ikke den mest dræbende virus, men den, der afbalancerer smitsomhed og dødelighed bedst.

Publiceret d. 03.03.16

Af Jesper Bindslev & Gorm Palmgren

Ebola-epidemien i Vestafrika i 2014-2015 kostede 11.000 mennesker livet. Men verden kan blive ramt af en meget værre epidemi, for ebola er langt fra at være den perfekte dræber.

For at udløse en verdensomspændende epidemi skal en virus ramme den perfekte balance mellem smitsomhed og dødelighed, så den både dræber og bliver spredt til nye ofre.

Ebola har den forkerte balance

Ebola er ikke særligt smitsom, fordi den kun smitter ved direkte kontakt med kropsvæsker. Desuden kan en smittet først smitte andre, når han har fået tydelige symptomer.

Ebolas dødelighed er til gengæld ekstremt høj – helt op til 70% af de smittede dør. Men faktisk gør dødeligheden det svært for virussen at sætte en stor epidemi i gang.

Fordi ebola har så høj dødelighed, kan de smittede ikke nå at give sygdommen videre til særligt mange. En patient med ebola smitter derfor i gennemsnit kun to andre.

Læs også: Hvordan defineres en pandemi?

EN KOPPER-EPIDEMI ER FARLIGST AF ALLE:

Kopper rammer den mest optimale - eller værst tænkelige - balance af alle epidemiske sygdomme. Heldigvis er sygdommen udryddet via vacciner.

Influenza er en farligere epidemi

En hverdagsagtig virus som influenza er reelt langt farligere end ebola. Influenzavirus har samme smitsomhed som ebolavirus, men da dødeligheden ved influenza kun er 0,1%, kan den leve i det skjulte og opnå en enorm udbredelse.

Fordi influenza for de fleste er ufarlig, bliver de syge ikke isoleret, men færdes frit omkring og udsætter andre for smitte. Smittekæderne har derfor mulighed for at fortsætte meget længere, så epidemien opnår en stor udbredelse.

Hvert år får 10-30% af verdens befolkning influenza, og trods den lave dødelighed koster epidemierne ca. en halv million mennesker livet – over 40 gange så mange, som ebola-epidemien var skyld i.

50 millioner døde af influenza i 1918

Influenzavirus har en formidabel evne til at mutere og udvikle nye former, som vores immunforsvar ikke kender og kan forsvare sig imod.

Virusforskernes største frygt er derfor, at en influenzavirus skal mutere, så den kombinerer smitsomhed med høj dødelighed. Det var det, der skete i 1918, hvor den spanske syge dræbte op imod 50 millioner mennesker i både Europa, Nordamerika og Asien.

Den afrikanske ebola-epidemi har klædt os på til næste gang

Ebola-epidemien i Vestafrika var en advarsel om, hvor galt det kan gå, hvis en farlig dræber ikke bliver slået ned i tide.