Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Derfor drømmer du mere under coronakrisen

Anderledes bizarre og lyslevende situationer udspiller sig hver nat i drømmeland, mens coronakrisen står på. Nu opruller forskere, hvordan den lille viruspartikel påvirker hjernen, mens vi sover.

Shutterstock

Én var James Bond for en nat. Sukkulenter voksede ud af en kvindes ben. Mange flygter på dramatisk vis fra synlige og usynlige fjender.

Under hashtagget #pandemicdreams beretter Twitterbrugere om et drømmeunivers, der under coronakrisen er blevet meget mere farverigt, detaljeret og bizart end vanligt.

Talrige spørgeskemaundersøgelser af coronavirussens indflydelse på drømmene er undervejs, og tilsammen tegner deres foreløbige resultater et billede af sporene, som virussen sætter i drømmeland.

Undersøgelsernes umiddelbare konklusioner er:

  • Vi drømmer mere
  • Drømmene er mere farverige
  • Vi husker i højere grad drømmene

Begivenheder præger drømmene

Psykologer verden over bekræfter billedet fra sociale medier og blogs: Coronasituationen fører til øget drømmeaktivitet. De præcise årsager er uklare, men tidligere undersøgelser har vist, at vi drømmer mest, når hjernen bearbejder kraftfulde psykiske påvirkninger fra nylige begivenheder.

Lige nu viser opgørelser fra fx England et højere angst- og stressniveau i befolkningen, som kan være anledning til myldretiden i drømmeland.

Du er ikke alene – hør hvordan sære drømmer vælter frem verden over:

Coronakrisen skaber filmiske drømme

Fælles for alle de iværksatte undersøgelser er, at respondenterne også beretter om mere livlige og medrivende drømme. Lignende effekter har vist sig i befolkninger efter naturkatastrofer og krige.

Forskere gisner om, at de nærmest filmiske drømme både kan skyldes mere og mindre søvn. De, der sover mere, når længere ned i en søvnfase kaldet REM-søvn, hvor særligt hjernens visuelle og følelsesregulerende centre bliver aktiveret.

De, der sover mindre, oplever et såkaldt rebound i deres REM-søvn, hvor fasen kompenserer for søvnmangel ved at øge intensiteten af drømmene.

Ofte involverer coronadrømmene også gamle venner, steder og begivenheder. Drømme er typisk en spejling af oplevelser fra den forgangne dag, men undersøgelser har vist at perioder med begrænset aktivitet og social interaktion – fx under isolation – tvinger underbevidstheden til at dykke efter dybere minder.

Nattens oplevelser huskes tydeligere

Blandt respondenterne i en fransk undersøgelse oplevede 35 procent, at de i højere grad huskede deres drømme og 15 procent oplevede, at deres drømme var mere negative.

Besvarelserne i en italiensk undersøgelse tyder på, at personer – særligt i sygdomsbekæmpelsens frontlinje – oplever flere mareridt og hyppige opvågninger, kaldet parasomni. Tilstanden kan ifølge tidligere undersøgelser påvirke evnen til at gengive drømme.

Drømmeminderne kan også skyldes, at nogle simpelthen bare sover mere og har mere rolige opvågninger.

Skam og frygt for corona fylder drømmene

Spørgeskemaundersøgelserne skal forsøge at tegne en rød tråd mellem coronadrømmene, men allerede nu tegner coronavirus til at sætte et direkte eller indirekte aftryk i drømmene, forklarer psykologen Deirdre Barrett fra Harvard Medical School til National Geographic.

I drømme bliver coronavirussen ofte erstattet af en synlig frygt, såsom insekter.

© Shutterstock

For mange i sundhedsvæsnet handler drømmene om at redde menneskeliv, men andres underbevidsthed udskifter virussen med irrationelle trusler som insekter, zombier og monstre. Andre igen oplever skamfulde scenarier, hvor de løber tør for toiletpapir midt i en kantine eller kæmper for at hamstre værnemidler.

Men uanset indholdet kan drømmene være et sundhedstegn. Undersøgelser viser, at REM-søvnen er altafgørende for vores humør og evner til at lære.

Den nye drømmeaktivitet kan ifølge nogle forskere tolkes som en tilbagevenden til et tidligere søvnmønster, hvor vi sov mere og brugte mere tid i REM-søvnen. Forskerne hævder at den normalt hektiske hverdag for mange fører til en global epidemi af manglende drømmesøvn.

Hvis et coronamareridt tager overhånd, tyder nyere forskning på, at de rette teknikker kan styre drømmene. En metode kaldet dream mastery går i al sin enkelhed ud på at genfortælle handlingen i en tilbagevendende drøm som en godnathistorie for sig selv, men med et mere positivt slutresultat.

Læs også:

coronavirus
Sygdomme

Coronavirus update: Få overblikket her

74 minutter
Eksperter svarer på spørgsmål om coronavirus
Sygdomme

Forstå coronavirus på få minutter: Her er alle begreberne

8 minutter
Sygdomme

Gennembrud: Omvendt vaccine nedkæmper denguevirus

2 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul