Én var James Bond for en nat. Sukkulenter voksede ud af en kvindes ben. Mange flygter på dramatisk vis fra synlige og usynlige fjender.
Under hashtagget #pandemicdreams beretter Twitterbrugere om et drømmeunivers, der under coronakrisen er blevet meget mere farverigt, detaljeret og bizart end vanligt.
Talrige spørgeskemaundersøgelser af coronavirussens indflydelse på drømmene er undervejs, og tilsammen tegner deres foreløbige resultater et billede af sporene, som virussen sætter i drømmeland.
Undersøgelsernes umiddelbare konklusioner er:
- Vi drømmer mere
- Drømmene er mere farverige
- Vi husker i højere grad drømmene
Begivenheder præger drømmene
Psykologer verden over bekræfter billedet fra sociale medier og blogs: Coronasituationen fører til øget drømmeaktivitet. De præcise årsager er uklare, men tidligere undersøgelser har vist, at vi drømmer mest, når hjernen bearbejder kraftfulde psykiske påvirkninger fra nylige begivenheder.
Lige nu viser opgørelser fra fx England et højere angst- og stressniveau i befolkningen, som kan være anledning til myldretiden i drømmeland.
Du er ikke alene – hør hvordan sære drømmer vælter frem verden over:
Coronakrisen skaber filmiske drømme
Fælles for alle de iværksatte undersøgelser er, at respondenterne også beretter om mere livlige og medrivende drømme. Lignende effekter har vist sig i befolkninger efter naturkatastrofer og krige.
Forskere gisner om, at de nærmest filmiske drømme både kan skyldes mere og mindre søvn. De, der sover mere, når længere ned i en søvnfase kaldet REM-søvn, hvor særligt hjernens visuelle og følelsesregulerende centre bliver aktiveret.
De, der sover mindre, oplever et såkaldt rebound i deres REM-søvn, hvor fasen kompenserer for søvnmangel ved at øge intensiteten af drømmene.
Ofte involverer coronadrømmene også gamle venner, steder og begivenheder. Drømme er typisk en spejling af oplevelser fra den forgangne dag, men undersøgelser har vist at perioder med begrænset aktivitet og social interaktion – fx under isolation – tvinger underbevidstheden til at dykke efter dybere minder.
Nattens oplevelser huskes tydeligere
Blandt respondenterne i en fransk undersøgelse oplevede 35 procent, at de i højere grad huskede deres drømme og 15 procent oplevede, at deres drømme var mere negative.
Besvarelserne i en italiensk undersøgelse tyder på, at personer – særligt i sygdomsbekæmpelsens frontlinje – oplever flere mareridt og hyppige opvågninger, kaldet parasomni. Tilstanden kan ifølge tidligere undersøgelser påvirke evnen til at gengive drømme.
Drømmeminderne kan også skyldes, at nogle simpelthen bare sover mere og har mere rolige opvågninger.
Skam og frygt for corona fylder drømmene
Spørgeskemaundersøgelserne skal forsøge at tegne en rød tråd mellem coronadrømmene, men allerede nu tegner coronavirus til at sætte et direkte eller indirekte aftryk i drømmene, forklarer psykologen Deirdre Barrett fra Harvard Medical School til National Geographic.
I drømme bliver coronavirussen ofte erstattet af en synlig frygt, såsom insekter.
For mange i sundhedsvæsnet handler drømmene om at redde menneskeliv, men andres underbevidsthed udskifter virussen med irrationelle trusler som insekter, zombier og monstre. Andre igen oplever skamfulde scenarier, hvor de løber tør for toiletpapir midt i en kantine eller kæmper for at hamstre værnemidler.
Men uanset indholdet kan drømmene være et sundhedstegn. Undersøgelser viser, at REM-søvnen er altafgørende for vores humør og evner til at lære.
Den nye drømmeaktivitet kan ifølge nogle forskere tolkes som en tilbagevenden til et tidligere søvnmønster, hvor vi sov mere og brugte mere tid i REM-søvnen. Forskerne hævder at den normalt hektiske hverdag for mange fører til en global epidemi af manglende drømmesøvn.
Hvis et coronamareridt tager overhånd, tyder nyere forskning på, at de rette teknikker kan styre drømmene. En metode kaldet dream mastery går i al sin enkelhed ud på at genfortælle handlingen i en tilbagevendende drøm som en godnathistorie for sig selv, men med et mere positivt slutresultat.