Først var den engelske, så den sydafrikanske og siden den brasilianske mutation i søgelyset. Nu holder verdenssamfundet skarpt øje med en indisk coronavirusvariant.
Skrækscenariet er, at en ny variant kan omgå vacciner og den opbyggede immunitet i samfundet og dermed starte pandemien forfra.
I øjeblikket florerer fire forskellige SARS-CoV-2-mutationer på Verdenssundhedsorganisationens oversigt over bekymringsvækkende varianter.
VIDEO: Frygten ulmer i Brasilien
Men forskningen peger samlet set mod én overordnet konklusion: Vi behøver ikke være så bange for de nye varianter.
1. Vacciner bekæmper coronavarianter
Årsagen, til at varianterne på WHO’s liste vækker bekymring, er, at deres mutationer svækker immunforsvarets evne til at udpege og angribe viruspartiklerne, de spreder sig nemmere, medfører sværere sygdomsforløb og øger virussens smitsomhed.
Når kroppen er blevet vaccineret mod COVID-19, udvikler den antistoffer, der binder sig til eventuelle SARS-CoV-2-partikler, som siden trænger ind i kroppen. Hvis virussen er muteret, kan antistofferne i nogle tilfælde dårligere genkende partiklerne.
Men ingen forskning tyder ifølge WHO på, at mutationer af coronavirus overordnet set svækker vaccinernes virkning.
En lang række forskningsresultater peger tværtimod på en omfattende beskyttelse fra vaccinerne mod samtlige varianter, fx:
- Britisk variant: Pfizer-vaccinen beskytter 97 procent af de vaccinerede mod symptomer og hospitalsindlæggelser.
- Sydafrikansk variant: Johnson & Johnson-vaccinen yder 85 procent beskyttelse.
- Brasiliansk variant: I laboratorieforsøg neutraliserer Pfizer og AstraZenecas vacciner tre gange færre viruspartikler end hos den oprindelige variant – men bekæmper stadig virussen i langt de fleste tilfælde.
- Indisk variant: Den indiske vaccine fra Bharat Biotech tyder på at virke mod den indiske variant, ligesom vaccinerne fra Moderna og Pfizer.
Antistoffer er ikke immunforsvarets eneste våben i arsenalet. De såkaldte T-celler virker tilsyneladende både mod den engelske, sydafrikanske og brasilianske variant efter vaccination.
Så selvom visse mutationer kan sætte antistoffer fra kroppen ud af spil, vil andre dele af immunforsvaret enten nedbringe eller bekæmpe infektionen.
Vaccinationsprogrammer mod COVID-19 er i gang over det meste af verden – her i Spanien.
2. Immunforsvarets soldater justerer angrebet
Ligesom med vacciner har undersøgelser også vist, at kroppens T-celler efter smitte opretholder et varigt panser mod enhver kendt coronavariant.
Desuden viser en anden type immunsystemets huskeceller, B-celler, tegn på, at de også muterer i et forsøg på at brede kroppens immunrespons ud til at ramme flere varianter.
VIDEO: Sådan tøjler tidligere smittede corona
Selv hvis en tidligere smittet eller vaccineret person skulle blive inficeret med SARS-CoV-2 igen, hersker der tvivlom, hvor meget en reinficeret person kan smitte andre.
3. Coronamutationerne er begrænsede
Rna-vira som SARS-CoV-2 muterer konstant, men kun de mest fordelagtige mutationer bliver nedarvet.
Lægerne holder hovedsagligt øje med mutationer i de spikeproteiner, der sidder på overfladen på SARS-CoV-2-partikler, og som vaccinerne lærer kroppen at angribe.
Sådan muterer coronavirus
1. Virus trænger ind i celle
En viruspartikel trænger ind i kroppens celler. Virussen overfører en kodestreng bestående af genetisk materiale kaldet rna til cellen.
2. Kode overtager celle
Rna-koden overtager cellens kerne, som læser koden og bruger den som opskrift til at danne nye viruskopier.
3. Kopiering skaber fejl
I kopieringen kan der indimellem opstå små fejl i koden, kaldet mutationer, som fx kan ændre nye viruspartiklers evne til at bryde ind i celler.
Men forskning viser, at de samme mutationer opstår i vidt forskellige varianter. En mutation kaldet D614G findes fx både i den engelske og den indiske variant.
At de samme mutationer opstår på tværs af landegrænser – såkaldt konvergent evolution – betyder ifølge forskere, at virussen har begrænset udviklingspotentiale og begynder at løbe tør for retninger at udvikle sig i.
Hvis verdens sundhedssystemer kan reducere smitten, vil virussen få endnu dårlige vilkår for at mutere.
4. Boostere virker mod varianter
Forskere vurderer, at COVID-19-vaccinerne inden for et år kan blive mindre effektive pga. mutationer, men de understreger samtidig, at pandemibekæmpelsen næppe bliver slået tilbage til start.
Til gengæld kan varianterne medføre, at vacciner og deres boostere løbende skal tilpasses. Ny forskning viser, at justeringen er mulig.
En ny COVID-19 vaccine-booster lavet af Moderna kan beskytte mod corona-mutationerne fra Brasilien og Sydafrika, viser de indledende forsøg i en ny undersøgelse.
Moderna har testet boosteren på 40 mennesker, der har været fuldt vaccineret med Moderna-vaccinen i mellem seks og otte måneder. Halvdelen af gruppen havde på forhånd udviklet antistoffer mod den sydafrikanske mutation B.1.351 og den brasilianske P1.
Forsøgspersonerne fik enten et nyt skud af den originale vaccine eller et skud af vaccineboosteren. Resultaterne viste, at begge grupper havde flere antistoffer mod mutationerne, men at de, der fik boosteren, havde 150% flere antistoffer end dem, der fik den originale vaccine.