Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Spike-eiwit op coronavirus kan muteren

Derfor frygter coronaforskere den sydafrikanske mutation

En ny coronavirusvariant fra Sydafrika giver virologerne rynker i panden, særligt af to årsager. Men heldigvis kan vaccine-forskerne vise sig at være et skridt foran katastrofen.

Shutterstock

Coronamutanter fra bl.a. England, Sydafrika og Brasilien har den seneste tid stjålet overskrifterne. Lige nu er forskerne særligt opmærksomme på en variant, der menes at være opstået i Sydafrika og siden har spredt sig til lande i hele Europa.

Frygten for den sydafrikanske variant, 501Y.V2, bunder i en mutation, der potentielt kan gøre vacciner mindre effektive mod virussen.

📻 Hør, hvorfor udviklingen bekymrer topforsker:

Forskerne er særligt på vagt – af to årsager:

1. Mutationer kan trække pandemien i langdrag

Mutationerne i 501Y.V2 ser ud til at…

Smitsomheden er i sig selv et højaktuelt problem, fordi flere derfor skal vaccineres for at opnå flokimmunitet.

Men særligt én kritisk mutation – E484K – i det såkaldte spikeprotein, virker til at undvige nogle af de antistoffer, som en vaccine eller tidligere sygdom danner. Dermed kan varianten nedsætte vaccinernes virkningsgrad, der ellers ligger på helt op imod 95 procent af de vaccinerede lige nu.

Ingen af faktorerne ovenfor tyder på at kunne genstarte epidemien, som det var frygten med minkvarianten fundet i Danmark sidste år.

Men samlet set kan mutationerne sætte vaccineindsatsen tilbage, forlænge behovet for restriktioner og trække pandemien ud.

2. Særlige forhold kan speede mutationer op

Influenzavirussen bag Den Spanske Syge, der hærgede for 100 år siden, blev efter de første voldsomme udbrud mere harmløs med tiden.

Samme vej troede forskere, SARS-CoV-2 ville bevæge sig, men lige nu lader mutationerne til at gøre virussen mere smitsom og bedre til at undvige immunforsvaret.

SARS-CoV-2 muterer langsomt sammenlignet med fx influenzavira, og derfor mener forskere, at det vil det vare år, før virussen har muteret nok til at undslippe vaccinerne helt.

Derfor er det høje antal mutationer i bl.a. den sydafrikanske variant – otte mutationer i spikeproteinet alene – kommet bag på forskerne.

Problemet kan opstå, når særlige forhold gør, at mutationer bliver masseproduceret fx på minkfarme eller i en enkelt immunsvækket patient, som det menes at være tilfældet med den engelske variant.

Sådan muterer virus:

Mutationstype #1 - Genetisk skred

Et genetisk skred er kendetegnet ved små naturlige mutationer i virussen, der over tid udvikler sig til en ny variation og forvirrer immunforsvaret. Det genetisk skred er fx årsagen til, at mange mennesker oplever at få influenza flere gange på én sæson.

Mutationstype #2 - Genetisk skift

Det genetiske skift opstår, når to eller flere virusser kombineres og danner en ny type af virus. Det genetiske skift er derfor ofte årsag til nye sygdomme, som vores immunforsvar ikke kan genkende og effektivt slå ned. Pandemien med svineinfluenzaen H1N1 i 2009 opstod fx som følge af et genetisk skift med virus fra svin, mennesker og fugle.

Det bedste forsvar mod yderligere mutationer er at vaccinere så mange som muligt så hurtigt som muligt. Derfor er vi i kapløb med tiden – og derfor ser vi bekymrede virologer og epidemiloger i medierne lige nu.

Den gode nyhed: Vaccine dækker dele af sydafrikansk variant

Det amerikanske Center for Disease Control og medicinalproducenterne mener, at vaccinerne stadig virker på den sydafrikanske variant trods mutationen.

Om varianten undgår vaccinernes effekt, er forskerne i færd med at undersøge til bunds.

De foreløbige tests tyder på, at Pfizer-vaccinen virker mod nogle af mutationerne, men E484K har endnu ikke været under lup.

Skulle coronavirussen mutere i en mere urovækkende retning, er forskerne allerede et skridt foran. I et år har forskere udstyret andre vira med forskellige muterede versioner af spikeproteinet på SARS-CoV-2 for at se, hvordan blod fra COVID-19-patient bekæmper forskellige mutationer.

Derfor ved forskerne, hvilke mutationer, de særligt skal være på vagt over for.

Pfizer oplyser, at de i løbet af seks uger kan justere deres vaccine mod bedre at ramme nye mutationer.

Læs også:

Sygdomme

Alt, du skal vide om corona-mutationer

10 minutter
Coronavaccine fra Pfizer
Sygdomme

Status på coronavacciner - her er de godkendte og dem på vej

19 minutter
Coronavirus mondkapje
Sygdomme

Overraskende opdagelse: Børn kan danne antistoffer uden at være corona-smittet

8 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul