Den 16. marts modtog amerikaneren Jennifer Haller som den første udenfor Kina en forsøgsvaccine mod coronavirus.
En godkendt vaccine ligger dog fortsat et stykke ude i fremtiden, og de fleste eksperters bud er, at der går mellem et til halvandet år.
Indtil da bliver du sandsynligvis inficeret, hvis du udsættes for smitten. Herefter er det op til dit immunforsvar at nedkæmpe corona.
Symptomer afgøres af immunforsvaret
Er du ung og stærk, kan du ende i den asymptomatiske gruppe. De opdager typisk ikke, at de har været smittet. Desværre kan de fortsat smitte andre. Gruppen af asymptomatiske udgør måske op til 25 % af alle, der er smittet med coronavirus.
I den anden ende af skalaen er dem, som havner på intensiv med risiko for at dø, trods hjælp fra sundhedsvæsnet. Symptomernes alvor afgøres af immunforsvaret.
Et såkaldt 'spike-protein' på overfladen af coronavirussen gør det muligt at invadere vores celler og sprede RNA, så virussen kan bruge cellen til at masseproducere sig selv.
Immunforsvaret har to forsvarslinjer
Næst efter din hjerne, er immunforsvaret din krops mest komplekse system. Det består af flere hundrede celletyper og signalmolekyler, og flere end 8.000 af dine gener er involveret.
Forsvaret består af to fæstningsanlæg. Forreste linje er det medfødte eller uspecifikke immunforsvar, mens det adaptive - altså det, der tilpasser sig - holder sig klar i baggrunden.
Video: Se immunforsvaret angribe virus
Det medfødte immunforsvar består bl.a. af de såkaldte ædeceller, fagocytter. De angriber indtrængende bakterier og celler, der f.eks. er inficeret med vira.
Det adaptive immunforsvar består af B- og T-celler. Det er denne del, som har hukommelse og bidrager med immunitet mod sygdomme, du allerede har haft.
Vaccinationer udnytter hukommelsen ved at lære det adaptive immunforsvar at huske sygdomme, du endnu ikke har lidt af. Den vigtigste faktor, for styrken af dit immunforsvar, er din alder.
Alderen er til forhandling
Op til omkring 60-årsalderen fungerer immunforsvaret godt hos de fleste og kan håndtere typiske infektioner - som influenza og nu coronavirus. Herefter svækkes det typisk.
Men dit immunforsvar har ikke nødvendigvis samme alder som dig. Nogle 60-årige har et immunforsvar, der minder om en 40-årigs, mens andre har et som en 80-årig.
Et stærkt immunforsvar har et genetisk element, men den største forskel gør vi selv.
Aldrig for sent
For at finde forklaringen på forskelle i immunforsvaret har forskerne identificeret forskellige risikofaktorer, der kan gøre dit immunforsvar ældre end dit fødselsår.
Mange af risikofaktorerne er klassiske livsstilsproblemer: For lidt fysisk aktivitet, dårlig kost, for meget alkohol, rygning og overvægt.
Det er altså alt sammen noget, du kan arbejde med. Og det er aldrig for sent at gå i gang. Som bonus øger du også din sandsynlighed for at reagere positivt på corona-vaccinen - når den kommer.
Generne justerer din risiko
Ud over at forfatningen af dit immunforsvar spiller en afgørende rolle, så indikerer undersøgelser fra Kina og USA, at der er genetiske forskelle i vores evne til at bekæmpe den nye coronavirus.
Denne forskel viser sig bl.a. i din genetisk bestemte blodtype. Personer med type A ser ud til at være særligt udsat for alvorlig sygdom, mens type 0 har lavere risiko end andre.
Der er desuden tegn på, at dit genetiske køn spiller en rolle, og at mænd hyppigere bliver mere alvorligt syge end kvinder. Det er dog endnu usikkert hvorfor, men en højere forekomst af livsstilssygdomme hos mænd kan være end del af forklaringen.
Hold snotten for dig selv
Også den mængde virus, du bliver smittet med kan have betydning for, hvor alvorligt sygdommen udvikler sig.
Undersøgelser af fx influenzaudbruddet - den spanske syge - i 1918 og 1919 peger nemlig på en forhøjet dødelighed blandt dem, som fik en høj infektionsdosis [https://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0011655#s2].
Det samme gør sig formentligt gældende for coronavirussen, SARS-Cov-2. Bliver du nyst direkte i ansigtet, udvikler du antageligt mere alvorlige symptomer, end hvis du samler lidt virus op på fx et dørhåndtag og derefter berører dit ansigt.
En direkte sammenhæng mellem infektionsdosis og sygdommens forløb er dog endnu ikke påvist for coronavirus, men lægerne anser det for meget sandsynligt.