Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Dybfrosne vacciner flyver kloden rundt

Forestil dig, at alle Jordens indbyggere skal have en isvaffel i hånden, før den når at smelte. Det er den udfordring, medicinalfirmaer og regeringer står overfor lige nu, når -70 grader kolde vacciner skal fordeles ud i alle kroge af verden.

Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix

Coronavaccinernes vej fra udvikling i laboratorierne til indsprøjtning i din skulder er lang og kringlet. Følg her de syv trin, som vaccinerne skal igennem, før hele verden er vaccineret og virus udryddet.

1. Produktion

Pfizers europæiske leverancer af coronavaccine bliver produceret i nyudviklede faciliteter i den belgiske by Puurs.

© Pfizer/Reuters/Ritzau Scanpix

Fabrikkerne kommer op i højeste gear

Lige så snart resultaterne af det kliniske fase 3-forsøg havde vist, at vaccinen fra Pfizer-BioNTech gav 95 pct. beskyttelse mod covid-19, besluttede den amerikanske medicinalgigant, at vaccinefabrikken i den belgiske stationsby Puurs skulle bygges om.

Med næsten øjeblikkelig virkning skulle fabrikken forsyne hele verden uden for USA med millioner af doser af den højteknologiske mRNA-vaccine. Men selvom det er en avanceret vaccine, der bygger på et helt nyt princip, er den relativt nem at massefremstille.

I grove træk bliver nukleotider, dvs. byggestenene i vores arvemateriale, blandet med kemiske opløsninger og tilsat enzymer, som sætter nukleotiderne sammen i en kæde. Forskere har bestemt nukleotidernes rækkefølge, så de beskytter mod coronavirus, mens en computer styrer sammenkædningen af dem.

Herefter bliver mRNA-molekyler pakket ind i mikroskopiske nanopartikler af fedt, der kan smelte sammen med cellernes fedtholdige membran og dermed aflevere vaccinen i kroppen.

Den færdige vaccine består af nanopartikler fyldt med mRNA, som blandes med en stabiliserende væske, pakkes i glasampuller og fryses ned.

2. Indkøb

EU med Ursula von der Leyen i spidsen sikrede sig i alt 2,3 milliarder doser coronavaccine fra seks forskellige leverandører.

© Olivier Matthys/AFP/Ritzau Scanpix

Vaccinerne er skævt fordelt i verden

Torsdag den 27. august 2020 køber EU-Kommissionen 300 mio. doser coronavaccine hos det svensk-britiske medicinalfirma AstraZeneca. Beløbet lyder på svimlende 2,5 mia. kr., men endnu ved ingen, om vaccinen overhovedet virker og nogensinde vil komme EU’s borgere til gode.

Først tre måneder senere, i november 2020, viser forsøgsresultater, at vaccinen er effektiv og giver 70 pct. beskyttelse mod covid-19.

Pengene er med andre ord givet godt ud.

EU sikrer sig i alt 2,3 milliarder doser vaccine – mere end dobbelt så mange, som der er brug for – fra seks forskellige leverandører.

Generelt forudbestiller verdens rige lande store mængder vaccine – fx har Canada sikret sig så mange doser, at hele befolkningen kan vaccineres tre gange.

Til gengæld risikerer de fattigste lande at stå over for en katastrofal mangel på coronavacciner, og 69 fattige lande med store befolkninger – fx Nigeria og Pakistan – vil kun kunne vaccinere en tiendedel af befolkningen i løbet af 2021.

WHO frygter, at de fattige lande bliver en slags fristed for coronavirus, hvor den kan opformere sig og mutere til nye former. På den måde risikerer de rige lande en ny coronabølge, der kan sprede sig, til trods for at befolkningen er vaccineret.

Verdens rigeste lande har polstret sig med coronavacciner. Canada kan vaccinere sin befolkning tre gange, mens fx Iran kun har vacciner nok til sølle fem procent af indbyggerne.

© Shutterstock

3. Lagring

Når glasampullerne med coronavaccine er pakket i kasser, holdes de nedkølet med tøris.

© Clemens Laub/Reuters/Ritzau Scanpix

Ekstrem kulde og specialglas sikrer vaccinernes holdbarhed

Coronavacciner virker efter forskellige principper og stiller hver sine krav til opbevaring.

Nogle kræver en ekstrem kulde på -70 grader, mens andre kan nøjes med -20 grader eller almindelig køleskabstemperatur. I alle led fra produktion til vaccination af den enkelte borger skal kølekæden med den korrekte temperatur opretholdes.

Opbevaringen kræver utallige frysere og køleskabe, som særligt i verdens fattigste lande kan være svære at skaffe.

De glasampuller, som vaccinen opbevares i, skal også kunne tåle kulden uden at splintres, mens kemikalier i selve glasset ikke må reagere med det dyrebare indhold. Disse egenskaber opnås med det temperaturresistente borsilikatglas, som kun få virksomheder i verden kan fremstille.

Vaccineproducenter frygter, at der vil blive mangel på glasampuller, så den tyske glasproducent Schott investerede i løbet af af 2020 over 2 mia. kr. i at sikre produktionen af glasampuller til coronavacciner.

4. Transport

Da coronavaccinen fra Pfizer-BioNTech ankom til Ungarn, blev den beskyttet af soldater det sidste stykke vej til vaccinationscenteret.

© Szilard Koszticsak/EPA/Ritzau Scanpix

Verdens største logistikopgave fordeler vaccine

Forestil dig, at du skal levere en isvaffel i hånden på hver eneste borger på Jorden, og at de skal have den, inden isen når at smelte. En lignende udfordring står medicinalfirmaer og regeringer overfor, når hele klodens befolkning skal vaccineres mod covid-19.

Operationen er blevet kaldt verdens største logistikopgave nogensinde. Transportfirmaet DHL har beregnet, at der bliver behov for 15.000 fuldt lastede Boeing 747-jumbojetter blot for at få vaccinen fra fabrikkerne til distributionscentre rundtomkring på kloden.

Det første led i transportkæden regnes imidlertid for det nemmeste at gennemføre, da der trods alt er tale om relativt få, men til gengæld meget store transporter, hvor processerne lettere kan kontrolleres.

Langt sværere bliver det at koordinere og gennemføre de utallige små transportopgaver, når vaccinen skal ud på sin sidste rejse til det sted, hvor borgerne bliver vaccineret.

Her gælder de samme krav til transport og opbevaring, selvom der måske kun er tale om få hundrede vaccinedoser. Opbevaringen kan blive en kolossal udfordring, da nogle vacciner skal køles ned til -70 grader.

Sensor overvåger temperaturen

Coronavaccinens holdbarhed afhænger af temperaturen; fx kan vaccinen fra Pfizer-BioNTech kun holde sig kort tid ved over -70 grader. Smarte sensorer måler temperaturen hele vejen fra produktion til injektion, og bliver den for høj, må vaccinerne kasseres.

Denne del af opgaven er særlig udfordrende i tyndtbefolkede områder med dårlig infrastruktur, hvor WHO tidligere har oplevet, at flere millioner doser vaccine er gået tabt, fordi kølekæden brydes undervejs.

For at løse problemet har det tyske firma va-Q-tec udviklet isolerende paneler baseret på siliciumdioxid. Sammen med tøris kan panelerne holde coronavaccinen nedkølet på transporten det sidste stykke fra distributionscentrenes dybfrysere til der, hvor borgerne bliver vaccineret.

I køleboksen pakkes vaccinerne sammen med små varmesensorer, som registrerer, om temperaturen har overskredet en kritisk grænse (fx -18 grader eller 5 grader), og samtidig indikerer, hvor længe dette har stået på.

Gennem hele kølekæden fra produktion til vaccination af borgerne sikrer sensorerne, at vaccinen på intet tidspunkt opbevares ved for høj temperatur i for lang tid, og at den dermed trygt kan bruges til vaccination.

5. Strategi

I Indonesien er det personer i alderen 18-59 år, som står først for i vaccinekøen.

© Donal Husni/Zuma/Ritzau Scanpix

Raske unge skal beskytte Indonesiens gamle

Allerede i slutningen af december 2020 bliver de første EU-borgere vaccineret mod covid-19, og det er ikke tilfældigt, hvem der får de første skud.

EU-Kommissionen anbefaler, at fx sundhedspersonale, ældre over 60 år, særlig sårbare personer eller arbejdstagere med samfundskritiske funktioner bliver prioriteret. Den grundlæggende idé er at beskytte de svageste mod smitte og dermed begrænse antallet af dødsfald og alvorlige sygdomsforløb.

Men et af verdens folkerigeste lande vælger en helt anden strategi.

Blandt Indonesiens 268 mio. indbyggere er kun få ældre over 65 år, mens 40 pct. af befolkningen er under 25 år. Da det primært er de unge, som spreder smitten og samtidig danner fundamentet for landets økonomi, besluttede myndighederne, at de skal vaccineres først.

De indonesiske myndigheder håber, at de kan holde økonomien i gang ved at gøre de unge immune og samtidig begrænse risikoen for, at de giver smitten videre til ældre borgere.

Internationale eksperter er dog skeptiske over for strategien, som først vil vise sin tilsigtede effekt, når flere millioner mennesker har fået et stik.

6. Effekt

Selv om størstedelen af befolkningen bliver vaccineret, vil vi stadig skulle bruge fx mundbind i offentlig transport.

© Shutterstock

Restriktioner kan have lange udsigter

Forsøg viser, at vaccinerne fra Pfizer-BioNTech og Moderna er 95 pct. effektive. Selvom det giver håb om, at coronapandemien snart vil være slut, står mange spørgsmål stadig uafklarede.

Forskerne har nemlig ikke undersøgt, om vaccinerne beskytter mod smitte med virussen sars-CoV-2, men udelukkende fokuseret på, om de forhindrer sygdommen covid-19 i at udvikle sig. Det kan derfor ikke udelukkes, at vaccinerede personer kan give smitten videre, til trods for at de ikke selv bliver syge.

Er det tilfældet, kan sars-CoV-2 leve i det skjulte og måske pludselig blomstre op i en muteret form, som ikke kan holdes nede med de eksisterende vacciner.

To andre ukendte faktorer er, hvor længe vaccinerne beskytter mod covid-19, og om alle befolkningsgrupper er lige godt beskyttet. Disse spørgsmål bliver først besvaret, når et meget stort antal personer har været vaccineret i lang tid.

Beskytter vaccinerne fx ældre bedre end unge, kan de redde mange liv. Til gengæld er det svært at bremse smittespredningen, som de unge er hovedansvarlige for. Derfor advarer forskere om, at vi skal se tiden an og være varsomme med at slække på restriktionerne, selv når størstedelen af befolkningen er blevet vaccineret.

7. Dækning

Vaccinemodstandere samles i stort anlagte demonstrationer. Modstanden er størst i Polen, hvor kun 28 pct. af befolkningen vil lade sig vaccinere.

© Jason Redmond/AFP/Ritzau Scanpix

Vaccineskepsis kan nedbryde beskyttelsen

Selv det mest effektive vaccinationsprogram vil aldrig kunne vaccinere hele befolkningen, fordi lægerne fraråder visse grupper at tage de nye vacciner mod covid-19. Det gælder fx folk med et svækket immunforsvar, alvorligt syge personer samt gravide eller ammende mødre.

Selvom disse personer ikke bliver vaccineret, kan vaccinen alligevel beskytte dem. Årsagen skal findes i begrebet flokimmunitet. Fænomenet opstår, når så stor en del af befolkningen er vaccineret, at virus har svært ved at finde et modtageligt offer og derfor gradvist vil uddø.

Flokimmunitet gør coronavirus hjemløs

Et skud vaccine gør den enkelte immun over for virus, men hvis mindst 75 pct. af befolkningen er vaccineret, løfter de i flok og beskytter også dem, der ikke har fået vaccinen. Fænomenet kaldes flokimmunitet, hvor virus har svært ved at finde et offer, som den kan give smitten videre til.

Hvor stor en procentdel af befolkningen, der skal være vaccineret for at opnå flokimmunitet, varierer fra sygdom til sygdom. For mæslinger kræver det, at 95 pct. er vaccineret, mens 80 pct. er tilstrækkeligt for polio.

I foråret 2020 vurderede eksperter, at 60-70 pct. skulle vaccineres for at opnå flokimmunitet mod covid-19, men i november 2020 hævede en gruppe britiske læger på Imperial College London barren til et sted mellem 75 og 90 pct.

Det nye bud tager bl.a. den viden, man nu har, om de eksisterende vacciners effektivitet i betragtning samt den forøgede smitteevne hos nye, muterede varianter af sars-CoV-2.

Det er dog ikke alle, som vil stikkes. I januar 2021 offentliggjorde analyseinstituttet YouGov resultaterne af en undersøgelse, hvor over 15.000 personer i 15 lande havde svaret på, om de ville lade sig vaccinere mod covid-19. I toppen af listen findes Thailand, Storbritannien og Danmark, hvor mindst 70 pct. af indbyggerne vil lade sig vaccinere. I Polen er tallet blot 28 pct.

Skandinaverne er vaccineskeptiske

En undersøgelse i 15 lande viser, at kun ca. halvdelen af indbyggerne i Sverige, Norge og Finland i december 2020 ville lade sig vaccinere mod coronavius.

Årsagerne til at takke nej til vaccination spænder fra tvivl om vaccinernes sikkerhed til tvivl om nødvendigheden af dem på både det personlige og det samfundsmæssige plan.

På trods af den udbredte vaccineskepsis kan flokimmuniteten alligevel opnås.

En britisk undersøgelse fra januar 2021 viser, at hvis en person tidligere har været smittet med sars-CoV-2, så har vedkommende antistoffer i blodet, som i gennemsnit giver 83 pct. beskyttelse mod en ny omgang covid-19.

Naturlig immunitet virker altså nogenlunde lige så godt som vaccination og bidrager dermed til at opnå flokimmuniteten.

Læs også:

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul