Konspirationsteorien har floreret siden COVID-19-pandemien brød ud: Den nye coronavirus blev skabt i et laboratorie, hvor den slap ud eller blev sluppet fri som et biologisk våben af enten Kina eller USA – afhængigt af hvem du spørger.
Selvom bevisbyrden begrænser sig til, at det topsikrede laboratorie Wuhan Institute of Virology har forsket i netop coronasmitte fra dyr til mennesker, så har teorien slået rod. De amerikanske sikkerhedsmyndigheder kastede brænde på bålet, da de indledte en efterforskning af laboratoriet.
I en nyere spørgeskemaundersøgelse oplyste 23% af amerikanere og 17% af franskmænd, at de tror, virussen er menneskeskabt.
Men for forskere er der ingen tvivl: Den nye coronavirus er højst sandsynligt ikke menneskeskabt – og det er der overordnet set tre gode grunde til:
1. Coronavirus minder om naturlige vira
På et mikroskopibillede bryder coronavirus ud af en celle.
Et trumfkort i kampen mod den nye coronavirus har fra starten været, at forskere fik kortlagt hele virussens arvemateriale – genomet – tidligt i udviklingen. Et genom kan sammenlignes med en kode, der i princippet kan bruges til at genskabe organismen og er opbygget som en rækkefølge af fire baser – kaldet nukleotider – som udgør DNA’et.
Et virus-genom kan sammenlignes med et andet ved at studere, hvor stor en del af koden, der overlapper. En toneangivende undersøgelse viser, at den nye coronavirus SARS-CoV-2 er 96% identisk med en anden coronavirus kaldet RaTG13 fundet i flagermus i den kinesiske Yunan-provins.
4% forskel er meget i evolutionære sammenhænge – og specielt i en sekvens af genomet afviger de to coronavira væsentligt fra hinanden: Den del, der beskriver, hvordan viruspartikler skal binde sig til og inficere menneskelige celler. Men i en coronavirus fundet i skældyr, er sekvensen til gengæld 99% identisk med SARS-CoV-2.
De omfattende overlap i arvemasse tyder ifølge forskerne på, at to forskellige virusser er muteret sammen i et værtsdyr – muligvis et skældyr – og siden blevet overført til den ukendte patient 0.
Udviklingen er tidligere blevet observeret hos andre coronavira, og en tydelig indikation på, at virussen har en naturlig oprindelse.
2. Virussen ser ikke manipuleret ud
Det tidligste komplette genom af den nye coronavirus afslører en struktur, der ligner naturlige coronavira. Her er genomet inddelt efter de proteiner, som baseparrene koder for. S står fx for spike-proteinet, som coronavirus bruger til at trænge ind i menneskelige celler. M står for virussens membran.
En ikke-peer-reviewed videnskabelig artikel og den franske nobelprisvinder Luc Montagnier har tidligere hævdet, at dele af den nye coronavirus stammede fra HIV. Men den videnskabelige artikel blev hurtigt trukket tilbage og Montagniers påstand skudt ned af kolleger.
Hvis forskere skulle have manipuleret den nye coronavirus frem i laboratoriet, skulle de have brugt en såkaldt vektor til at smugle gener ind i genomet for dermed at våbengøre virussen. En vektor kan fx være en harmløs virus, der i sit DNA får klippet en anden sekvens af nukleotider ind. Når virussen bliver indsprøjtet i en celle, udskifter sekvensen en del af DNA’et, og cellen begynder fx at producere nye viruspartikler.
Men en vektor efterlader sig spor, fx i form af mønstre eller længere sekvenser, der er identisk med arvematerialet i andre virusser. Indtil nu har forskere ikke fundet tegn på genetisk manipulation i coronavirussens genom – tværtimod er mutationerne i SARS-CoV-2 sammenlignet med lignende vira spredt i et naturligt mønster.
3. Laboratorieudslip virker usandsynligt
En lang række videnskabsfolk har underskrevet en erklæring, der fordømmer konspirationsteorier om, at SARS-CoV-2 skulle være menneskeskabt. I erklæringen henviser de til ni undersøgelser, der tydeligt indikerer en naturlig oprindelse bag virussen.
Også teorien om at virussen skulle være undsluppet laboratoriet i Wuhan ved en fejl, har trange kår blandt forskere – selvom det tidligere er sket med fx SARS.
I et interview med det amerikanske nyhedssite Vox forklarer sygdomsøkolog Peter Daszak, at sandsynlighedsregningen ganske enkelt taler imod. Hans undersøgelser har slået fast, at 3% af befolkningen, der bor i nærheden af store flagermusekolonier, bærer på antistoffer mod flagermusbårne vira. Det svarer til at mellem en og syv millioner mennesker i hele Sydøstasien hvert år bliver inficeret med virus fra flagermus.
Sandsynligheden for, at patient 0 skal findes blandt de omtrent seks ansatte ved Wuhan-laboratoriet, der har arbejdet med flagermusevira, er til sammenligning lig nul.
Men så længe hverken patient 0 eller smittekæden fra dyr til menneske er fastslået, vil teorierne formodentlig leve videre i bedste velgående.