Et BSL-4-laboratorium i brug.

Faktatjek: Er coronavirus undsluppet fra et laboratorie?

Coronavirussens kinesiske oprindelse er igen under lup. Midt i et virvar af virologisk detektivarbejde, buldrende storpolitik, syge forskere og døde flagermus prøver videnskaben nu at skille fup fra fakta.

Coronavirussens kinesiske oprindelse er igen under lup. Midt i et virvar af virologisk detektivarbejde, buldrende storpolitik, syge forskere og døde flagermus prøver videnskaben nu at skille fup fra fakta.

Schnartendorff / RKI

Den amerikanske præsident Joe Biden gentager nu sin forgænger og forlanger en redegørelse fra kinesiske myndigheder, der én gang for alle skal afsløree, hvor COVID-19 stammer fra.

Baggrunden for udmeldingen er en lækket rapport, der retter fornyet mistanke mod en potentielt menneskeskabt oprindelse.

Påstand: COVID-19 er skabt på kinesisk laboratorie

SARS-CoV-2-virussens oprindelse er ét af de største og mest centrale mysterier i den igangværende pandemi.

I 2020 pegede de kinesiske myndigheder på, at virus fra en flagermus kunne have skiftet værtsorganisme på Huanan Seafood Market i Wuhan.

Sideløbende spekulerede konspirationsteorier i, at virussen i virkeligheden var blevet kunstigt frembragt som et biologisk våben i et laboratorie, der ligger 14 kilometer fra markedet i Wuhan.

Dengang lød svaret: Nej, nej og atter nej.

Men efter en delegation af folkesundhedsdetektiver fra WHO efter besøg i Kina i januar konkluderede, at markedet sandsynligvis ikke var kilden, efterlod de mysteriet uopklaret.

En ny rapport puster nyt liv i teorierne.

Fakta 1: Viruslaboratoriet er topsikret

Meldingerne stammer fra en anonym myndighedsperson, der var en del af tidligere præsident Donald Trumps administration. Rapporten fik straks rygterne om et laboratorieudslip til at løbe på ny.

Særligt fremtrædende Republikanere i USA bruger rapporten som bevis på, at virussen stammer fra et laboratorie.

Tvivlen er opstået, fordi en masse data i øjeblikket ikke er offentligt tilgængelige. Det har ført til anklagerne om, at virussen:
– enten er frembragt kunstigt i laboratoriet som et biologisk våben.
– eller er undsluppet ved et uheld.

Ifølge førende virusforskere, er der ingen tegn på, at virussen er kunstigt frembragt. Hvis den var våbengjort, ville den mangle forsvarsmekanismer, som laboratoriedyrkede vira typisk ikke får. Genomet ville også vise spor efter andre vira, som var blevet splejset ind i SARS-CoV-2. Tilbage står den mulighed, at kineserne har brugt en for verdenssamfundets kollektive forskerstand ukendt teknik – i så fald er vi ude i ren spekulation.

Ud fra de nuværende oplysninger er det umuligt at afvise, at virussen er opstået og undsluppet ved et uheld fra laboratoriet. En række argumenter taler dog imod.

For det første hævder laboratoriets ledende forsker i flagermusevira, Shi Zhengli, i et interview med det videnskabelige tidsskrift Science, at laboratoriet over de sidste 15 år har isoleret og opbevaret tre SARS-relaterede coronavira. Ingen af disse deler mere end 79,8 pct. af deres komplette arvemateriale, genom, med SARS-CoV-2.

I virussammenhænge svarer 20 procents forskel til fjerne slægtninge. Den coronavirus, som har forårsaget pandemien akkumulerer kun omkring to mutationer om måneden i sin 30.000 bogstaver lange genetiske kode.

For det andet har de tre forskere omgået regler og procedurer, hvis de er blevet smittet af en virus på deres arbejdsplads. For laboratoriet er et af verdens godt 50 faciliteter med såkaldt biosikkerhedsniveau 4, BSL–4.

Det indebærer bl.a.:

  • Ansatte bærer personlige heldragter under tryk i laboratoriet.
  • Luften i laboratoriet pumpes ud gennem ultrafinmaskede filtre.
  • Vand og affald fra forsøg bliver efterfølgende steriliseret ved høj varme og tryk.
Sikkerhed i et BSL-4-laboratorium

Ethvert BSL4-laboratorie bliver hvert år testet af en uvildig tredjepart. WIV er opbygget og drives i samarbejde med universiteter i USA og Frankrig.

© National Institute of Allergy and Infectious Diseases

Det høje sikkerhedsniveau udelukker dog ikke definitivt, at forskerne er blevet inficeret med SARS-CoV-2. Desuden har den amerikanske ambassade i Beijing tidligere advaret om manglende uddannet personale i laboratoriet.

For det tredje taler sandsynlighedsregningen ifølge sygdomsøkolog Peter Daszak ganske enkelt imod at ansatte i et BSL4-laboratorie tilfældigt er blevet smittet med en dødelig virus.

Hans undersøgelser har slået fast, at 3% af befolkningen, der bor i nærheden af store flagermusekolonier, bærer på antistoffer mod flagermusbårne vira. Det svarer til, at mellem en og syv millioner mennesker i hele Sydøstasien hvert år bliver inficeret med virus fra flagermus.

Sandsynligheden for, at patient 0 skal findes blandt de omtrent seks ansatte ved Wuhan-laboratoriet, der har arbejdet med flagermusevira, er til sammenligning reelt nul.

Fakta 2: Virussen opstod længe før Kinas udmelding

Ifølge kritiske røster er timingen for de angiveligt COVID-19-smittede forskere mistænkelig. Først 31. december 2019 advarede Kina nemlig verdenssamfundet om smitten.

Men ved at sammenligne et øjebliksbillede af viruspartikler fra en række patienter, har forskere spolet det såkaldte molekylære ur tilbage og anslået, hvornår partiklernes genomer var ens.

Deres undersøgelse viser, at virussen opstod mindst to måneder tidligere, mener forskere.

Hvorvidt WIV-forskerne rent faktisk var syge med COVID-19, er sværere at vurdere. I den lækkede rapport overlapper symptomerne angiveligt med COVID-19, men også ”andre udbredte sæsonbetingede sygdomme”.

De kan med andre ord have haft alt fra COVID-19 til en slem forkølelse.

Oversikt over forskjell på korona, forkjølelse og influensa

Oversikten viser hvor ofte ulike symptomer opptrer ved koronavirus, forkjølelse og influensa.

© Ken Ikeda Madsen. Kilde: WHO

Ifølge Shi Zhengli fra WIV fik samtlige ansatte ved laboratoriet i foråret 2020 desuden testet deres blod for tidligere SARS-CoV-2-infektion. Ingen viste spor efter antistoffer mod COVID-19.

Teoretisk set kan de laboratorieansatte i Wuhan have været smittet med COVID-19 i november. Men selv hvis de var, beviser det ikke, at udbruddet stammer fra superlaboratoriet.

Fakta 3: Fremlagt data peger ikke på laboratoriet

Den amerikanske præsident Joe Biden har givet sine efterretningstjenester 90 dage til at optrevle sagen. På den anden side står det kinesiske udenrigsministerium, der henviser til, at Kina har fremlagt alt, hvad de har af data om virussen.

Laboratoriets ledelse er villig til at samarbejde, ligesom forskerne også stod til rådighed, da WHO’s delegation af coronaefterforskere besøgte landet. Dengang delte WIV dog ikke deres data.

Men mens efterretninger og data kan være forkerte, lyver arvemateriale sjældent.

De konklusioner, der lige nu kan drages om SARS-CoV-2’s oprindelse, er at intet tyder på, at dele af virussens genom er blevet modificeret.

Det tidligste komplette genom af den nye coronavirus afslører en struktur, der ligner naturlige coronavira. Her er genomet inddelt efter de proteiner, som baseparrene koder for. S står fx for spike-proteinet, som coronavirus bruger til at trænge ind i menneskelige celler. M står for virussens membran.

© Zhang,Y.-Z, et. al.

Den nærmest beslægtede flagermusevirus i WIV’s database over 2000 virusgenomer er RaTG13, som deler 96,2 pct. af sit arvemateriale med SARS-CoV-2. De fire procents forskel vil ifølge forskere kræve mellem 20-50 års evolution at opnå. Hvis RaTG13 er blevet til SARS-CoV-2 er det altså ikke sket ved tilfældigheder, men analyser af genomet vurderer, at SARS-CoV-2's mutationer ser naturlige ud.

Evolutionen kan godt slå smutvej – et såkaldt genetisk skift – ved fx at inficere et andet dyr end det oprindelige værtsdyr.

Sådan opstår et genetisk skift

Mange forskere mener, at SARS-CoV-2 er opstået ved smitte gennem en midlertidig vært, fx et skældyr, hvilket igen peger væk fra laboratoriet.

Fordi coronavirussens oprindelse stadig er ukendt, opfordrer 18 forskere i Science til, at laboratoriet bliver endeligt kulegravet for definitivt at be- eller afkræfte påstandene om den menneskeskabte pandemi.