Kvaksalver-rådene spreder sig som coronavirussen selv.
Blandt de mere kuriøse er, at du skal drikke blegemiddel eller smøre eddike i næseborene for at være mere modstandsdygtig over for sygdommen.
I Indien påstår en politiker, at kolort og -tis kan kurere coronavirus. Og i Frankrig har regeringen været nødsaget til at fortælle landets borgere, at kokain ikke slår virussen ned.
Andre konspiratoriske web-rygter fortæller, at testforsøg af 5G-netværket fik sygdommen til at gå i udbrud - eller at den kinesiske regering er bagmanden, og at virussen er et læk fra et hemmeligt biovåben-laboratorium i Wuhan.
Intet er ovenstående er sandt.
Men mellem de mange sølvpapirshatte-husråd gemmer der sig informationer, der ved første øjekast ser valide og reelle ud - men ikke er tilstrækkeligt videnskabeligt underbyggede. Eller som er helt forkerte.
C-vitamin holder coronavirus for døren
Influencer-videoer og artikler, der siger, at c-vitamin styrker immunsystemet og derigennem forebygger og behandler en coronavirus har set dagens lys.
Fælles for dem alle er, at de ikke er videnskabeligt underbygget. Endnu.
Det er korrekt, at askorbinsyre - bedre kendt som c-vitamin - spiller en afgørende rolle for vores immunsystem: især når det kommer til vedligeholdelse af skelet, muskler, slimhinder og hud. Det også korrekt, at c-vitamin kan lindre forkølelsessymptomer, antyder forskning.
Der er imidlertid intet, der tyder på, at c-vitamin kan forebygge eller behandle coronavirus.
Et igangværende forsøg på Zhongnan Hospital i Wuhan i Kina tester lige nu, om c-vitamin kan have en virkning, hvis mængderne er store nok, og hvis det gives intravernøst
Rygere klarer sig bedre
Det lyder næsten for syret til at være sandt.
Alligevel er der undersøgelser, som peger i retning af, at et flertal af de smittede på hospitalerne er såkaldte never-smokers - altså personer, som aldrig har røget før.
Men der er mange blinde vinkler i de undersøgelser. En af de blinde vinkler er, at storrygere (dem, der siden teenage-årene har røget mere end 20 cigaretter om dagen) sjældent bliver særligt gamle og derfor ikke figurerer blandt de ældre corona-smittede patienter, som bliver indlagt.
Hvor dødeligheden for 80-årige never-smokers er 28,2 procent, ligger dødeligheden helt oppe på 62,7 procent for 80-årige storrygere, viser en undersøgelse baseret på 40.000 deltager.
En anden undersøgelse viser da også, at flere mænd i Kina dør af virussen end kvinder. Det hænger uløseligt sammen med, at flere kinesiske mænd ryger end kvinder, konkluderer forskerne.
Masker: Det er et sikkert valg
Masken, der blokerer mund og næse, er blevet et skræmmende konkret symbol på den verdensomspændende coronavirus.
Men der er ikke meget bevis på, at den har en effekt overhovedet, skriver New York Times.
Tværtimod kan den gøre det hele endnu værre, fordi folk går rundt med et "bakteriebind" over ansigtet, som de rører med fingrene, hver gang de skal klø sig på næsen eller tale i telefon.
Hvis du er smittet med coronavirus - eller snotter og nyser - kan det være en god idé at begrænse smitte-mulighederne med en maske, anbefaler WHO.
For læger og sundhedsfagligt personale, er det en god idé at bære maske. Læger har også adgang til bedre masker end dem, du finder i byggemarkeder - eller dem, du måske har forsøgt at lave selv derhjemme (ja, det er der nogen, som gør).
Alkohol klarer skærerne
Nej. Alkohol fjerner ikke coronavirus. Uanset mængderne og procenterne.
"At alkohol kan dræbe virussen" er et rygte, der florerer i Iran. Og alkoholforgiftning har derfor indtil nu kostet 44 mennesker livet. Det siges, at spiritus - ligesom håndsprit - dræber coronavirussen.
Håndsprit, der har en alkoholprocent mellem 60-80, kan dræbe coronavirussen, fordi alkoholen opløser virussens beskyttende fedtmembran. Men almindelig spiritus, som ofte er 40 procent - eller hjemmebrændte moonshine-alkohol som dét, der sælges på det sorte marked i Iran - virker hverken behandlende eller forebyggende.
Der er endnu ikke forsket i spiritus' indvirkning på coronavirus. Men en ældre undersøgelse peger på, at personer, som drikker meget og ofte, er mere tilbøjelige til at få forkølelser end personer, der ikke gør.
Det skyldes formentlig, at store mængder alkohol sænker niveauet af antigen-specifikke lymfocytter - bedre kendt som T-celler, påpeger en undersøgelse fra 2015.
T-celler, der findes i blodet og lymfevævet, er ansvarlig for dannelsen af antistoffer. De angriber og dræber også de kropsceller, som er beskadigede eller muterede fx på grund af en virusinfektion. Så store mængder alkohol kan vise at give den helt modsatte virkning end tiltænkt.
Der må være noget medicin, som kan udrydde coronavirus
Det er der muligvis. Men ifølge WHO kan hverken næsespray, antibiotika eller nogen former for medicin kurere coronavirussen.
Der er imidlertid en række typer medicin, som bliver undersøgt, fordi de kan have lindrende effekt.
Længst fremme er på medicin-fronten til i forvejen smittede patienter er Gilead Science med deres "remdesivir".
Præparatet blev først udviklet til personer med ebola, men kan vise sig også at virke på patienter med coronavirus - og er nu testet på én amerikaner med gode resultater.
Senere i denne måned, vil Gilead rekruttere 1000 patienter for at fastslå om flere indsprøjtninger med deres vaccine kan slå virussen ned, skriver videnskabsmediet Stat.
Derudover står flere medicinal-firmaer i kø for at komme først med corona-vaccinen.