Forsøg på genoplivning med hjertestarter

Fem myter om hjertestop

Rammer hjertestop oftest mænd? Kan hjertemassage reelt genoplive et dødt hjerte? Kan du selv standse et hjerteanfald? Videnskaben luger ud i de mest sejlivede myter og giver dig sandhederne om hjertestop.

Rammer hjertestop oftest mænd? Kan hjertemassage reelt genoplive et dødt hjerte? Kan du selv standse et hjerteanfald? Videnskaben luger ud i de mest sejlivede myter og giver dig sandhederne om hjertestop.

Renee Gottmer / Wikimedia Commons

Myte 1: "Færre dør af hjertestop"

Statistisk set dør 55 ud af 100.000 årligt af hjertestop, men tallet falder med mellem 3,5 og 0,75 personer årligt.

Årsagen er dog ikke, at hjertestop er blevet mindre hyppige. Tværtimod faktisk.

I stedet skyldes det faldende dødstal, at en stigende andel overlever at få hjertestop, bl.a. takket være bedre alarmsystemer, bedre behandling og hjertestartere i det offentlige rum.

Meget pludselige hjertestop, hvor patienten uden varsel falder om, skyldes typisk forstyrrelser i hjerterytmen. Disse er sværere at opdage end et hjerteanfald.

VIDEO: Se forskellen på et hjerteanfald og et hjertestop

Dom: Myten er sand

Myte 2: "Hjertestop rammer kun overvægtige"

Den primære årsag til en øget risiko for hjertestop er forsnævrede kranspulsårer omkring hjertet – også kaldet iskæmisk hjertesygdom, som er Jordens største dræber, ifølge WHO.

Forsnævringerne kan være forårsaget af bl.a. højt kolesterol og overvægt, men også rygning, højt blodtryk, diabetes og alder er risikofaktorer.

I op til 70 procent af tilfældene er iskæmisk hjertesygdom årsag til hjertestoppet.

Omvendt har atleter også en øget risiko for at få hjertestop. 1 ud 40-80.000 bliver hvert år ramt.

Overordnet set er risikoen for at opleve hjertestop på baggrund af høj aktivitet minimal sammenlignet med inaktivitet.

Når atleter falder døde om ud af det blå, skyldes det typisk, at hjertets elektriske rytme af impulser bliver forstyrret.

Bag fænomenet ligger en lang række mulige arvelige sygdomme, men hjertestoppet kan også opstå af et hårdt slag, der rammer et bestemt punkt over hjertet indenfor et 30 millisekunder langt vindue mellem hjerteslag.

Hjerteslag i et sundt hjerte.
© Shutterstock

Normal hjerterytme

Hjertet består af fire kamre, der pumper blod rundt. Hjerteslagenes tempo er styret af impulser fra en samling nerver kaldet sinusknuden (øverste blå forgrening).

De nedre kamre bliver fyldt med blod, før et signal fra den atrioventrikulære knude (nederste blå forgrening) trækker musklen sammen og pumper blodet ud i kroppen.

Processen gentages 60-100 gange i minuttet i et sundt hjerte.

Arytmi som årsag til hjertestop
© Shutterstock

Hjerteflimmer

I selv raske hjerter kan overdreven motion medføre forstyrrelser i de elektriske signaler, der styrer hjerteslagene, hvilket fx kan resultere i at de nederste hjertekamre skælver ukontrollabelt (gul) fremfor at pumpe normalt.

Dermed forsvinder pulsen, blodtilførslen til kroppen afskæres og inden for få minutter opstår skader på organer – fx hjernen.

6-7 gange flere mænd end kvinder under 35 dør under eller efter fysisk aktivitet, viser den hidtil eneste kortlægning af kønsforskellene blandt yngre hjertestopofre.

Chancen for at overleve et hjertestop er højere for personer med en sund livsstil.

Dom: Myten er falsk

Myte 3: "Kraftig hoste kan bremse et hjertestop"

Hvis du mærker hjerteflimmer eller et hjerteanfald under opsejling, skal du bare simulere et voldsomt hosteanfald for at undgå hjertestop. Sådan lyder en hyppigt gentaget myte, der florerer på Facebook.

Men set med medicinske briller har myten ingen gang på jord.

Ifølge britiske sundhedsmyndigheder er teorien bag myten hullet som en si: Hosteanfaldet skulle fungere som hjertemassage – men du har først brug for hjertemassage, når du får hjertestop, og når du får hjertestop, er det slut med at hoste.

Danske eksperter advarer desuden om, at fingeret hoste kan forværre situationen, hvis du fx har hjerteflimmer.

Dom: Myten er falsk

Myte 4: ”Mænd får oftere hjertestop end kvinder”

Mænd – og særligt midaldrende mænd – har højere risiko for pludselige hjertestop end kvinder.

Cirka hver niende mand bliver ramt, før han fylder 70, mens kun én ud af 30 kvinder rammes.

Til gengæld viser forskning, at kvinder oftere dør af hjertestoppet, end mænd gør.

Ifølge en gennemgang af 4.875 genoplivede patienter med akut hjertestop er 63 procent mænd, mens 37 procent er kvinder.

Overordnet set dræber hjertekarsygdomme lige så mange kvinder som mænd.

Dom: Myten er sand

Myte 5: "Hjertemassage genopliver mange patienter med hjertestop"

I Hollywoodfilm overlever de fleste patienter et hjertestop – tilmed uden mén.

En opgørelse over fremstillingen af hjertestop i fiktive universer viser, at 75 procent vækkes til live igen takket være hjertemassage. 67 overlever længe nok til at blive udskrevet.

Virkeligheden tegner et langt mere dystert billede: For de patienter, der får hjertestop uden for hospitalet, overlever kun ca. 8 procent.

Øjeblikkelig hjertemassage kan øge overlevelseschancerne to-tre gange, men kun yderst sjældent vækker behandlingen patienten til live igen.

Det bedste bud på at genoplive en person med hjertestop er vha. en hjertestarter.

Hjertestarter placeret korrekt på brystet

To elektroder på patientens bryst på hver side af hjertet opfanger en evt. arytmisk puls. Ud fra hjerterytmen vurderer hjertestarteren selv, om det er muligt at genfinde offerets naturlige hjerterytme med et elektrisk stød.

© BruceBlaus / Wikimedia Commons

En patients chance for at overleve falder med syv-ti procent for hvert minut, der passerer uden behandling.

Efter ti minutter lykkes de færreste genoplivningsforsøg.

Dom: Myten er falsk.