1. Hvordan virker en influenzavaccine?
Influenza er en sæsonbetonet virussygdom, der hvert år ifølge WHO rammer over en milliard mennesker og resulterer i 290.000 til 650.000 dødsfald.
Sygdommen rammer de øvrige luftveje og resulterer i feber, hoste og ondt i halsen. Mikrodråber fra host og nys fører smitten videre.
Siden 2. Verdenskrig har læger imidlertid sat små propper i influenzaens smittekæder i form af vacciner.
Sådan bliver influenzavaccinen skabt
1. Influenza vokser i hønseæg
En vaccine mod influenza består af inaktiverede eller svækkede viruspartikler, der typisk bliver dyrket i æggehviden i befrugtede hønseæg. To influenza-varianter med forskellige antigener – unikke molekyler på virussens overflade – bliver sprøjtet ind i ægget.
2. Virusser blander gener
I cellerne i æggehviden frigiver viruspartiklerne sit genetiske materiale, der i cellekernerne bliver sammensmeltet i en ny viruspartikel, som kombinerer de oprindelige varianters egenskaber. Cellen dør til sidst og spytter viruspartiklerne ud. Hviden tages ud og renses, så kun de nye, harmløse viruspartikler bliver tilbage.
3. Harmløs virus forbereder kroppen
Når antigenerne tilføjes til en vaccine og indsprøjtes i en muskel, aktiverer virusdelene immunsystemet. Mødet lærer immunforsvaret – fx hukommelsesceller – influenzatruslen at kende og at producere de rette antistoffer. Næste gang immuncellerne møder influenzavirus med samme antigener, genkender og nedkæmper de infektionen hurtigt med fx antistoffer.
Influenzavaccinens effekt varierer fra person til person.
2. Hvem skal have en influenzavaccine?
Normalvis anbefales influenzavaccinen til ældre over 65, immunsvækkede og gravide.
I år spås influenzasæsonen at blive særligt slem, fordi nedlukningerne har medført, at færre er naturligt immune. Derfor anbefaler lægevidenskaben at flere får et vaccinestik, fx:
- Børn. EU's agentur mod infektionssygdomme, ECDC, anbefaler i forvejen influenzavaccinen til børn i alderen seks måneder til fem år. Andre lande, såsom Danmark, har først under coronapandemien indført anbefalingen for børn fra to-seks år.
- Sundheds- og plejepersonale. For at skærme personer, der risikerer at dø af influenza, får fx plejehjemspersonale i England også tilbudt vaccinen.
- Raske voksne. I udgangspunktet bliver kun omkring to procent af raske voksne smittet med influenza, mens vaccinen bringer tallet ned på én procent. Men mange lande – herunder USA – anbefaler i år, at alle over seks måneder får influenzavaccinen.
Forskning har desuden vist, at smitte med influenza og COVID-19 på samme tid resulterer i et sværere sygdomsforløb.
3. Hvorfor skal vaccinen fornys hvert år?
Ligesom ved naturlig smitte med influenza aftager immuniteten fra vacciner over tid. Det betyder i praksis, at de antistoffer, som vaccinen har opbygget i kroppen, på sigt forsvinder – og et nyt stik er nødvendigt.
Men influenza er også komplekse virusser, der muterer hurtigt – langt hurtigere end fx SARS-CoV-2. Derfor kan virussen fra det ene år til det andet ændre sig så meget, at det vaccinepansrede immunforsvar ikke længere kan genkende og angribe viruspartiklerne.
VIDEO: Se hvordan mutationer gennemhuller vaccinernes forsvar
Mutationerne opstår som små slåfejl i den genetiske kode hver gang en viruspartikel inficerer en celle og mangfoldiggør sig. Fejl i særligt to gener, som immunforsvaret bruger til at genkende viruspartiklen, medfører over tid at en ny virusvariant opstår, som undslipper kroppens modangreb.
Ophobningen af små mutationer over tid kaldes et genetisk skred. Andre gange fører kombinationen af to virusser i et dyr til udviklingen af en helt ny virusvariant – kaldet et genetisk skift.
Pandemien med svineinfluenzaen H1N1 i 2009 opstod fx som følge af et genetisk skift med virus fra svin, mennesker og fugle.
Mutationstype #1 - Genetisk skred
Små mutationer opstår i virussen
En virus' gener muterer hele tiden en lille smule.
Mutationerne skaber en ny variant
Derfor ophober den over tid flere og flere mutationer og kan på et tidspunkt udvikle sig til en ny variant af den oprindelige virus.
4. Hvilke bivirkninger har influenzavaccinerne?
De mest almindelige bivirkninger ved influenza-vaccinen er ømhed, rødme og hævelse ved injektionsstedet. Ofte vil bivirkningerne forsvinde i løbet af få dage.
Nogle mennesker oplever også at få milde influenza-lignende symptomer som fx let feber, hovedpine og generel utilpashed. Det skyldes kroppens reaktion på influenza-vaccinen.
Du kan ikke få influenza af influenza-vaccinen.
Allergiske reaktioner på influenza-vaccinen er sjældne, men kan forekomme hvis du fx er allergisk over for de aluminiumsalte, der indgår i vaccinen. I det tilfælde vil du formentlig have oplevet reaktioner på andre vacciner.
Du kan også få en allergisk reaktion, hvis du er allergisk over for æg. Influenza-vaccinen er nemlig fremstillet på befrugtede hønseæg, og derfor kan der være spor af æggeprotein i vaccinen.
Æggeallergi er en forholdsvis sjælden fødevareallergi, der oftest ses hos små børn. Langt de fleste vil dog være vokset fra allergien, når de bliver ældre.
5. Hvilke influenzatyper beskytter vaccinen mod i 2021/22?
Der findes en række forskellige influenzavarianter, der vender tilbage med jævne mellemrum. Varianterne er delt ind i de to typer A og B, hvoraf A er den farligste.
WHO giver hvert år et kvalificeret bud på hvilke virusvarianter, der vil medføre influenzaepidemier et halvt år senere. Fordi influenza muterer hurtigt, rammer eksperterne ikke altid plet. I så fald er det for sent at producere nye vacciner.
Størstedelen af influenzavacciner i dag er såkaldt kvadrivalente, hvilket betyder, at de beskytter mod fire forskellige influenzavirusvarianter.
Influenzavaccinernes mål er på den nordlige halvkugle i 2021/2022:
- Influenza A H1N1 – tidligere kaldet svineinfluenza
- Influenza A H3N2 – kendt fra Hong Kong-influenzaen I 1960’erne
- Influenza B Victoria
- Influenza B Yamagata
Hvis influenza-vaccinen rammer de rette influenza-stammer, vil vaccinen yde beskyttelse mod influenza med op til 90 procent hos yngre, raske mennesker. For personer, der er ældre end 65 år, er effektiviteten lavere. Det skyldes bl.a., at immunforsvaret bliver dårligere med alderen.
Vaccinen mod influenza begynder at beskytte to-tre uger efter injektion, og effekten varer omkring seks måneder.