Fingrene væk! Derfor berører du dit ansigt - og sådan stopper du med det

23 gange i timen fører du hænderne op til ansigtet. Men stop! Det øger din risiko for at blive syg med coronavirus. Selvberøringen har dog også mange gavnlige virkninger på både kommunikation, humør og hukommelse.

23 gange i timen fører du hænderne op til ansigtet. Men stop! Det øger din risiko for at blive syg med coronavirus. Selvberøringen har dog også mange gavnlige virkninger på både kommunikation, humør og hukommelse.

Shutterstock

Når du berører dit ansigt, øger det din risiko for at blive syg. Fingre i fjæset er faktisk på linje med ikke at vaske hænder, før du spiser.

Munden, næsen og øjnene giver nemlig - via slimhinderne - adgang for bakterier som stafylokokker og vira som coronavirus.

Og det er ikke småting, du udsætter dit ansigt for. I 2015 viste et australsk studie af medicinstuderende, at de gennemsnitligt berørte deres ansigt hele 23 gange i timen.

Berøring signalerer følelser

At droppe berøringen af ansigtet kan holde dig rask, men det fratager dig samtidigt et socialt værktøj.

Når vi signalerer forskrækkelse - ægte eller fake - lægger vi hænderne på kinderne. Posituren blev udødeliggjort af Macaulay Culkin i filmklassikeren 'Alene Hjemme'.

Men der er bedre grunde til at berøre ansigtet.

Psykologiprofessoren Dacher Keltner fra Universitetet i Californien, Berkeley, har studeret ansigtsberøring som kropssprog. Her spiller hænderne en vigtig rolle, f.eks. når vi bliver forlegne.

Forlegenhed afføder en længere sekvens af hoved- og håndbevægelser, der ordløst kommunikerer en undskyldning. Her kommer ansigtsberøringen som et af de sidste elementer.

Hænderne udløser kærlighedshormon

© Alamy/All Over

Berøring af ansigtet spiller desuden en central rolle i flirt. Kvinder stryger håret væk fra ansigtet eller snor det om en finger og berører blødt hals, ansigt og læber. Mænd er mindre avancerede, men støtter f.eks. hagen i hænderne.

Du berører også dit ansigt, simpelthen fordi det føles rart.

Ligesom kærtegn fra personer, vi er tæt knyttet til, så udløser selvberøring oxytocin. Oxytocin er et hormon, som dannes i hypotalamus. Det bistår bl.a. signaleringen mellem nerveceller.

Oxytocin bliver kaldt både kærlighedshormonet og krammekemikaliet. Et enkelt skud gør dig både mere tillidsfuld, empatisk, generøs og samarbejdsvillig.

Hormonet er så virkningsfuldt, at det endda kan købes som næsespray.

Hjernen reagerer positivt

Forskere har desuden vist, at selvberøring booster din hjerne - men kun, hvis berøringen er ubevidst.

I 2014 testede Martin Grunwald fra universitetet i Leipzig sammen med tre kolleger, hvordan 14 forsøgspersoner løste en vanskelig hukommelsesopgave, mens de samtidigt blev udsat for stress.

Efterfølgende konkludere forskerne på baggrund af målinger, at vi bruger spontan og ubevidst berøring af ansigtet til at fastholde tanker i korttidshukommelsen.

I et kontrolforsøg blev en gruppe bedt om at løse samme opgave. Samtidig blev de instrueret i bevidst at berøre ansigtet ind imellem. Denne gang viste målingerne intet boost af hukommelsen.

Til hverdag er der altså mindst lige så mange gode grunde til, at du berører dit eget ansigt, som der lige nu er til at lade være. Så: Stop! Men start igen, så snart smitterisikoen er tilbage til normalen.