Én i USA, én i Hongkong, én i Belgien og én i Holland. Fire patienter er indtil videre blevet bekræftet smittet med coronavirus SARS-CoV-2 to gange.
Hvert tilfælde er efterprøvet med genetiske analyser, der viser, at den tilbagevendende smitte er sket med en let muteret form af virussen.
Dermed lider håbet om immunitet overfor coronavirus et knæk – men faktisk er det ikke så dårlig en nyhed, som man skulle tro.
Tre gensmittede var uden COVID-19-symptomer
Ud af de fire nye tilfælde var de tre uden symptomer anden gang. Hvis det er reglen rettere end undtagelsen, betyder det, at kroppens immunforsvar minimerer sygdommen i anden omgang.
Nogle epidemiloger har udråbt gensmitten til at være gode nyheder, fordi patienten i Hongkong var upåvirket af virussen.
Men det fjerde tilbagevendende smittetilfælde – en 25-årig amerikaner – oplevede mere alvorlige symptomer anden gang. Hvis det er normalen, har immuniteten begrænsninger.
Forskerne ser to scenarier
Immunresponsen er forskellig fra person til person. Ud fra de beskrevne tilfælde tegner der sig to scenarier for patienter, efter de første gang er blevet smittet med coronavirus:
1. Kroppen bliver immun
Efter smitte med SARS-CoV-2 danner nogle patienter mange antistoffer. Derudover danner kroppen også immunceller – fx T-celler – der hjælper med at bekæmpe COVID-19. Immuniteten eliminerer ikke risiko for smitte nogensinde igen, men pga. antistofferne og T-cellerne vil symptomerne anden gang typisk være milde.2. Kroppen bliver ikke immun
Fordi kroppen ikke har dannet særligt mange antistoffer – fordi immunforsvaret har nedkæmpet virussen uden stofferne – eller fordi virussen muterer hurtigt, vil kroppen ikke være beskyttet mod smitte igen. I yderste konsekvens kan den anden infektion forværre sygdommen, hvilket fx er tilfældet med denguefeber.
De epidemiloger, der har undersøgt de gensmittede patienter, mener at reinfektion højest sandsynligt kun sker i særlige tilfælde. Den hollandske patient havde eksempelvis dårligt immunforsvar.
Vacciner vil stadig være effektive
Gensmitte har stor betydning for om de ca. 140 vacciner under udvikling kan skabe flokimmunitet, men deres forventede virkning er ikke umiddelbart truet af de fire smittetilfælde.
Normalt skaber vacciner nemlig en langt bedre immunrespons end tidligere smitte.
Desuden skal en effektiv vaccine justeres over tid i takt med virussens mutationer. Nogle eksperter mener, at de kommende vacciner maksimalt vil virke i fem år.