Forskere har længe haft mistanke om, at parkinsons syge, som ødelægger hjernens bevægelsescentre, har sit udspring i vores fordøjelsessystem, og at blindtarmen kan spille en særlig rolle.
Men hvilken rolle, blindtarmen spiller, har der de seneste år været en del uenighed om.
Sidste efterår viste en undersøgelse fra Van Andal Institute fra Michigan, at risikoen for at udvikle Parkinsons var 20 procent lavere, hvis man i en ung alder havde fået foretaget en appendektomi, altså fjernet sin blindtarm.
Men nu peger en undersøgelse fra Case Western Reserve University and University Hospitals Cleveland Medical Center på det modsatte.
Resultater viser tredobbelt risiko
Med data fra 62 millioner amerikanere viser den nyeste undersøgelse, at 0,9 procent af dem, der havde fået fjernet blindtarmen, havde udviklet Parkinsons, mens det tal kun var 0,3 procent for dem, der ikke havde fået fjernet blindtarmen.
Det indikerer altså, at risikoen for at få Parkinsons er tre gange højere, hvis man ikke længere har sin blindtarm.
Forskerne bag undersøgelsen slår dog fast, at resultaterne ikke viser, at en fjernet blindtarm forårsager Parkinsons, men blot at der er et sammenfald mellem en fjernet blindtarm og udvikling af Parkinsons.
Sammenklumpede proteiner kan skade nerveceller
Grunden til, at blindtarmen har været central i forskning af parkinsons syge, er proteinet alfa-synuclein. Den præcise funktion af proteinet er endnu ukendt, men undersøgelser har vist, at det har en tendens til at folde sig, så det klumper sig sammen.
I denne form kan det skade nerveceller i hjernens bevægelsescentre, så resultatet bliver de rystende bevægelser, som kendetegner Parkinsons.
De sammenklumpede proteiner er fundet i hjernen hos parkinsonpatienter, og de findes også i blindtarmen hos raske mennesker.
Sammenklumpede proteiner (røde prikker) findes både i den raske blindtarm og i hjernen hos parkinsonpatienter.
Teori: Fjernet blindtarm kan frigive protein
Selvom man ikke kender sammenhængen mellem fjernet blindtarm og Parkinsons, er der en teori om, at alfa-synuclein-protein kan frigives i tarmene, når blindtarmen opereres væk, og at proteinerne herefter kan vandre op i hjernen.
I en dansk undersøgelse fra Aarhus Universitet påviste forskere for nylig denne vandring, da de sprøjtede alfa-synuclein direkte ind i tyndtarmen på mus. Inden for to måneder havde proteinet via nervesystemet vandret op i musenes hjerne, hjerte og rygmarv, og her sås de samme ødelagte strukturer som ved parkinsonpatienter.
Ifølge de danske forskere åbner resultaterne op for en bedre forståelse af Parkinsons' udvikling, der på sigt kan lede til en bedre behandling.
Der er på nuværende tidspunkt ingen kur mod parkinsons syge, der påvirker op mod ti millioner mennesker på verdensplan.