Flyt på landet og undgå zombiedøden

Skulle en farlig zombie-epidemi pludselig sprede sig i vores samfund, er amerikanske forskere nu klar med det ultimative overlevelsestip: Forlad storbyen.

nb_u10 Zombies

Går du rundt og frygter, at zombie-scenariet fra skrækfilm som “World War Z” og ikke mindst tv-serien “The Walking Dead” bliver virkelighed, gælder det om at spidse ører.

Amerikanske forskere fra Cornell University i staten New York, USA anbefaler nemlig at lytte ekstra godt til ordene fra heavy metal-bandet Iron Maiden og “run to the hills” – løb mod bakkerne.

Zombie-angreb koncentrerer sig i byerne

Forskerne har brugt samme modeller, som normalt anvendes til at kortlægge virkelige sygdomsudbrud, til at undersøge, hvilke amerikanere der har størst chance for at overleve en eventuel zombie-epidemi.

Ved at simulere tusindvis af zombie-udbrud blandt 307 millioner individer kan forskerne fastslå, at befolkningen i øde egne som Rocky Mountains har gode overlevelsesmuligheder, mens byfolket stort set er prisgivet.

Zombie-finte skaber opmærksomhed

Scenariet er naturligvis ganske fiktivt. Forskerne, som ledes af fysikeren Alex Alemi, anlægger efter eget udsagn zombie-vinklen for at skabe opmærksomhed om de matematiske modeller, som kan bruges til at vurdere sygdomsudbrud.

Alemi og co. har præsenteret deres rapport på en konference for amerikanske fysikere. De har anvendt en simpel model kaldet SIR, som inddeler befolkningen i tre kategorier; modtagelige, inficerede og helbredte eller døde.

Du kan være en zombie uden at ane det

Selv om frådende zombier, der vil spise din hjerne, hører filmens verden til, går nogle af os uanende rundt i en zombie-tilstand på grund af en aggressiv parasit: