Følelser vs. fakta: Derfor styrer vaccinefrygt hjernen

Frygt belejrer hjernen og tilsidesætter rationel tænkning. Effekten kan plante en vaccinemodstand i hjernen, der er svær at slippe.

Frygt belejrer hjernen og tilsidesætter rationel tænkning. Effekten kan plante en vaccinemodstand i hjernen, der er svær at slippe.

Shutterstock

Hvad vil du helst?

Blive vaccineret og løbe risikoen for at få hjernehindebetændelse, der rammer ca. én ud af 1.000.000 vaccinemodtagere.

Eller undlade at blive vaccineret og risikere at blive smittet med mæslinger, der giver ca. én ud af 1000 hjernehindebetændelse – og i øvrigt dræbte 2,6 millioner børn årligt før mæslingevaccinens introduktion i 1963

Videnskaben er ikke i tvivl: Det er langt sikrere at blive vaccineret end at blive smittet med de sygdomme, som vaccinerne virker imod.

Når mennesker alligevel nægter at lade sig selv og deres børn vaccinere, handler de ofte ud fra urinstinkter, der er indprentet i hjernens netværk.

Følelser trumfer fakta i hjernen

I vaccinationsdebatten lader det ikke til at skeptikerne er underinformerede, snarere misinformerede. Det skyldes et komplekst samspil af indre og ydre faktorer, fx politisk ståsted og manipulerende fora på sociale medier. Og så skyldes det i høj grad, hvordan hjernen danner mening.

Undersøgelser viser nemlig, at stærke følelser driver vores holdninger.

Selvom vi bør bruge rationel tænkning til at tage beslutninger, kan fx frygt have stor betydning for, hvilken beslutning vi ender med at træffe, fordi den tilsidesætter alle aktuelle behov og flytter fokus til den aktuelle trussel.

Nogle psykologer mener, at stærk vaccinationsmodstand netop opstår som konsekvens af hjernens frygtrespons.

Hjerneområdet amygdala kaldes hjernens frygtcenter, men styrer også andre følelser.

© Shutterstock

Det er hjernecenteret amygdala, der styrer vores frygtrespons, mens det er frontallappen – fornuftens stemme i hjernen – der vurderer signalerne fra amygdala.

Når amygdala bliver aktiveret af en trussel, udløser det adrenalin, som får os til at reagere hurtigere – men samtidig svækker kommunikationen med frontallappen.

Selv en opdigtet trussel som høj risiko for vaccineskader kan skabe en irrationel frygt, der tilsidesætter frontallappen. Undersøgelser har fx vist, at hvis misinformation leveres til en person med amygdala aktiveret, er det sværere senere at overbevise vedkommende om, at informationerne var opspind.

Din hjerne overvurderer trusler

Hjernen fungerer imidlertid også forskelligt fra person til person.

En undersøgelse har fx vist, at folk, der er skeptiske overfor vacciner, generelt overvurderer risikoen for sjældne, negative begivenheder, som trafikuheld, oversvømmelser og fyrværkeriulykker.

Ifølge forskerne er den generelle tendens til at overvurdere negative udfald tegn på, at nogle mennesker bearbejder oplysninger anderledes i hjernen.

Fx kan nogle være mere tilbøjelige til et såkaldt opmærksomheds-bias, hvor hjernens umiddelbare og aktuelle fokus overtager hele opmærksomheden, uden at andre omstændigheder tages med i overvejelserne.

© Shutterstock

Hjernen dropper nuancerne

Hjernen er på en svær opgave, når den skal afgøre et dilemma som for eksempel fordele og ulemper ved en vaccination. For at løse opgaven forsimpler hjernen problemet ved hjælp af fem genveje. Resultatet er, at vi træffer beslutninger hurtigt, men ofte gør det på et tvivlsomt grundlag.

Vi tror, historien gentager sig

Din hjerne overvurderer chancen for, at en begivenhed gentager sig, hvis den er sket én gang. En pige, som har oplevet bivirkninger ved en vaccine, vil derfor nære en frygt for, at det sker igen, selvom risikoen reelt er meget lille.

Vi hopper med på vognen

Vi følger ubevidst andres meninger, men hjernen tager ikke stilling til deres argumenter. Hvis mange er bekymrede over bivirkninger ved corona-vaccinen, og vi konstant hører om dem, tager vi ofte ukritisk deres bekymring til os.

Ny viden vejer tungest

Hjernen fokuserer på det, den lettest kan huske, mens ældre viden ikke vejer lige så tungt i beslutnings-processen. Aktuelle historier om bivirkninger tillægges derfor større betydning end eksisterende viden om den samlede risiko.

Vi står fast på vores mening

Din hjerne lytter til argumenter, som underbygger dens eksisterende mening, mens den overhører argumenter, der strider imod den. Hvis du er bekymret over corona-vaccinen, har hjernen derfor svært ved at blive beroliget.

Store problemer deles i små

Hjernen deler ofte det store problem op i små for at finde en effektiv løsning. Hjernen løser fx dilemmaet med bivirkninger ved helt at udelukke vaccination – selvom risikoen for sygdom og smittespredning stadig er til stede.