Den sorte død lægger Europa øde
Pestbakterien Yersinia pestis har plaget menneskeheden i årtusinder. Det første kendte udbrud af pest kan dateres tilbage til 3.000 f.kr. og menes at stå bag massive folkevandringer på tværs af Europa og Asien.
Det mest notoriske pestudbrud er dog den pandemi, der mellem 1347 og 1351 udryddede en tredjedel af Europas befolkning og fik tilnavnet den sorte død.
Meget tyder på, at pesten ramte Europa, da 12 skibe fra Sortehavet lagde til i den sicilianske by Messina i oktober 1347. Ingen har kunnet dokumentere præcist, hvor smitten kom fra.
Flere teorier har peget på forskellige steder i Asien, men nu retter ny forskning pilen mod Rusland - nærmere bestemt den russiske by Laishevo.
Ny forskning viser en fællesnævner
Forskere fra Max Planck Institute for the Science of Human History i Tyskland har rekonstrueret arvemateriale fra forskellige grene af pestbakterien, og i arvematerialets genetiske information har de fundet bevis for, at den sorte død begyndte i Rusland.
Det rekonstruerede arvemateriale tager udgangspunkt i prøver fra tænderne på 34 mennesker, der døde af pest i 10 forskellige lande, herunder Tyskland, Frankrig, Schweiz og Rusland.
Ud fra det forskellige arvemateriale har forskerne lavet en form for bakteriestamtræ, hvor især én gren af pestbakterien viste sig at være fællesnævner for alle de andre.
Denne gren kom fra prøven LAI009, der blev indsamlet i byen Laishevo i den russiske Volga-region.
Flere udgravninger kan give nye resultater
LAI009 er derfor på nuværende tidspunkt den ældste kendte gren af pestbakterien, der ramte Europa i 1300-tallet. Men det betyder ikke, at spørgsmålet om, hvor den sorte død kommer fra, er endelig slut.
Ifølge forskerne kan udgravninger og analyser fra andre landområder afdække endnu tidligere grene af bakterien og igen give ny viden om, hvor en af verdens værste pandemier begyndte.
Rotter spredte ikke den sorte død
Rotten og dens lopper har længe været beskyldt for at være årsagen til pestens hastige spredning.
Men en norsk undersøgelse har vist, at den teori ikke holder.
Ved hjælp af computersimuleringer testede forskerne forskellige smitterkilder og fandt ud af, at rotten og dens lopper ikke kan smitte i det omfang og med den hastighed, som man så under den sorte død.
Det var der dog en anden smittekilde, der kunne.
Forskerne fandt nemlig ud af, at lopper og lus, der levede på mennesker og i deres tøj, stemte overens med den sorte døds udvikling.