Forskere bekymrede: 48.500 år gammel virus kunne genoplives

Adskillige oldgamle vira fra den sibiriske permafrost er blevet vakt til live igen. Og de kan udgøre en trussel for både planter, dyr og mennesker, vurderer forskere.

Adskillige oldgamle vira fra den sibiriske permafrost er blevet vakt til live igen. Og de kan udgøre en trussel for både planter, dyr og mennesker, vurderer forskere.

Nogle opdagelser ville forskere måske ønske, de aldrig havde gjort.

Man kan spørge sig selv, om det er tilfældet for det hold af forskere, der netop har fundet syv ældgamle virustyper, der har været frosset ned i den sibiriske permafrost i tusindvis af år.

For virusserne er fortsat i stand til at inficere celler - og dermed er de potentielt en trussel for planter, dyr og menneskers sundhed,[vurderer en international forskergruppe

Den yngste af de vira, forskerne har opdaget, har været nedfrosset i 27.000 år, mens den ældste har ligget hengemt dybt nede under en sø i Yukechi Alas i Rusland i 48.500 år.

Opdagelsen af den gamle virus giver dermed forskerne æren af at have genoplivet den ældste virus nogensinde.

"48.500 år er verdensrekord", lyder det til New Scientist fra Jean-Michel Claverie fra Aix-Marseille Universitetet i Frankrig, som har udført arbejdet sammen med et hold af kolleger.

Hans hold har tidligere genoplivet to 30.000 år gamle vira fra permafrost, hvoraf den første af opdagelserne blev offentliggjort i 2014.

En gigantisk pandoravirus

Den 48.500 år gamle virus er af en art, der er kendt som en "pandoravirus" - en gigantisk virus, der inficerer encellede organismer, også kendt som amøber.

Faktisk er alle de virustyper, som forskerne har genoplivet, gigantiske amøbe-inficerende vira.

Efter forskerne havde indfanget virusserne i permafrosten, krydsede de virustyperne med kulturer af amøber i laboratoriet, som de undersøgte i et mikroskop.

Her kunne de se, at der var tegn på infektion - og de kunne dermed konkludere, at virussserne var “levende” og i stand til at smitte.

Det har fået forskerne til at konkludere, at hvis forhistoriske kæmpevira stadig er smitsomme efter at have været frosset ned i så lang tid, vil andre slags vira også kunne være smitsomme ved at blive vakt til live igen efter tusindvis af år.

Det er en risiko, der øges af klimaforandringerne, som smelter permafrosten væk dag for dag, lyder det fra Jean-Michel Claverie.

"Der kommer bakterier og vira frem hver dag," siger han til New Scientist og kalder det for "en reel fare," at gamle vira kan sprede sig igen.

"Men det er umuligt at sætte et tal på den risiko," siger han.

250 millioner år gamle bakterier

Mens 48.500 år er rekorden for den ældste virus, man har fundet og genoplivet, har forskere angiveligt fundet langt ældre bakterier.

Således hævder flere forskergrupper at have genoplivet bakterier, der er fanget i sedimenter, is eller saltkrystaller, som er op til 250 millioner år gamle.

Det er dog stadig uklart, om bakterierne også er så gamle, eller om der er tale om yngre organismer, som har påvirket prøverne senere hen.

Ifølge Jean-Michel Claverie og hans forskerkolleger, adskiller alle de vira, som de har genoplivet, sig fra alle tidligere kendte vira.

Af samme grund er det meget usandsynligt, at virusserne stammer fra en senere inficering af permafrosten med nyere mikroorganismer.