Forskere: Disse tre sygdomme kan blive epidemier
Hvis ikke vi snart handler, kan flere sygdomme udvikle sig til globale pandemier. Sådan lyder advarslen fra forskere verden over, der nu sætter alt ind på at finde vacciner.

Ingen af de tre sygdomme har en vaccine endnu.
For bare to år siden hærgede et grusomt udbrud af Ebola forskellige dele af Vestrafrika og kostede mere end 11.000 mennesker livet.
Og gør vi ikke noget snart, kan verden igen stå over for flere faretruende epidemier.
Sådan lyder meldingen fra både organisationer, politikere og forskere fra hele verden.
De mødtes under World Economic Forum i januar og lagde en plan, der skal fremskynde tilblivelsen af vacciner til i alt tre sygdomme, der er udpeget som særligt faretruende.
Få overblik over sygdommene her.
1. Lassafeber
Virusoverført sygdom, der hovedsageligt forekommer i Vest- og Centralafrika.
Stammer oprindeligt fra en særlig rotteart, der lever i landsbyer og landlige områder.
Mennesker kan smittes ved kontakt med rotter eller ved forurening af fødevarer med rotte-ekskrementer. Men smitten kan også overføres fra person til person gennem kropsvæsker.
Dødsraten er mellem 30 og 70%.
2. Nipahvirus
Første gang registreret i Malaysia i 1998.
Den oprindelige vært for virusset er flagermus, der også kan smitte mennesker. Men smitten kan også overføres fra person til person.
Omkring 60% af de smittede går i koma og dødsraten ligger på omkring 75%.
>>Hvilken epidemi har været værst? Se historiens 10 værste her!
3. MERS
Første gang observeret i Saudi Arabien i 2012 og optræder hovedsageligt hos personer, der har opholdt sig på den Den Arabiske Halvø.
Smittekilden er endnu ukendt, men kameler formodes at være bærere af virusset.
Kan også smitte fra person til person og dødeligheden blandt de rapporterede tilfælde ligger på omkring 35%.
Læs også:Genteknologi får immunforsvaret til at udslette kraft