Forstå coronavirus på få minutter: Her er alle begreberne

Det officielle navn for den virus, der siden december 2019 har hærget kloden, er SARS-CoV-2. Virussen fik navnet af the International Committee on Taxonomy of Viruses – ICTV – fordi den minder om den virus, der i 2003 førte til SARS-epidemien. Forkortelsen betyder severe acute respiratory syndrome coronavirus 2.

Coronavirus er en familie af vira, der i mennesker fører til luftvejssygdomme.

Virustypen har sit navn fra pigge på overfladen, som former en krone – på spansk corona – omkring viruspartiklerne, ligesom Solens korona. Piggene er proteiner, som coronavirussen bruger til at trænge ind i og inficere celler.

Andre coronavira er blandt mange andre:

• – SARS
• – MERS
• – HCoV-OC43, der giver forkølelser

Teknisk set er SARS-CoV-2 en undertype, kaldet betacoronavirus.

Ligesom smitte med virussen HIV fører til tilstanden AIDS, fører smitte med SARS-CoV-2 til sygdommen Covid-19. Feber, træthed, tør hoste og åndenød er nogle af de hyppigste symptomer på Covid-19, der kan føre til lungebetændelse, indlæggelse og i værste tilfælde død.

80 procent kommer sig over sygdommen uden behov for behandling.

Influenzavirusser bliver eksempelvis aldrig udryddet i befolkningen, men vender tilbage og udløser epidemier med jævne mellemrum. Disse virusser kaldes endemiske, der stammer fra de græske ord ”i” og ”folket” – dvs. virusserne lever i befolkningen.

Nogle epidemiforskere hævder, at SARS-CoV-2 kan blive den femte endemiske coronavirus, som vi skal forvente udbrud med, selvom der findes en vaccine.

Coronavirussens genetiske materiale, som den inficerer levende celler med, kaldes RNA. RNA’et består af en enkelt streng af baser (modsat DNA, der er dobbeltstrenget), som kan sammenlignes med en stump kode, der får cellen til at danne nye viruspartikler efter RNA’ets instrukser.

RNA står for Ribonucleic Acid – ribonukleinsyre.

Kort efter udbruddets officielle begyndelse i Kina kortlagde forskere coronavirussens komplette genom. Genomet er en oversigt over en organismes arvemateriale stillet op i rækkefølge – sekvenseret – efter, hvordan de er placeret på fx en RNA-streng. Genomet for SARS-CoV-2 består af omkring 30.000 byggesten kaldet nukleotider.

Med genomet kan forskere fx sammenligne SARS-CoV-2’s ligheder med andre vira, og hvordan virussen ændrer sig over tid.

Hvor meget, en given sygdom smitter, bliver beskrevet med det såkaldte basale reproduktionstal – R0. Hvis R0-værdien fx ligger på 2, smitter én person med sygdommen to andre. For Covid-19 ligger R0-værdien mellem 1,4 og 3,9.

R0 bliver også omtalt som:

• Spredningspotentialet
• Smittetryk

Når SARS-CoV-2 bevæger sig fra person til person, muterer den sig naturligt ligesom alle andre vira. Mutationerne er små ændringer eller fejl i virussens overførte genetiske kode, der ikke nødvendigvis forandrer virussens egenskaber. Men tilpas mange ændringer kan medføre, at virussen fx bliver mere dødelig eller kan smitte andre arter.

Mutationer kan opdeles i to typer:

• Genetiske skred, hvor små ændringer over tid akkumulerer sig til en ny variant af en virus.
• Genetiske skift, hvor to vira inficerer en celle samtidig, og deres genetiske koder bliver blandet sammen til en ny virusvariant. Resultatet af kombinationen af to vira kaldes også kimærer.

Høj virulens er et udtryk for, at en virus smitter let og medfører alvorlige sygdomme. Virulensen for SARS-CoV-2 følges nøje for at fastslå, om virussen muterer sig farligere. Typisk bliver vira dog mindre virulente – mindre farlige – med tiden.

World Health Organization udråbte 11. marts 2020 Covid-19 til en pandemi, der defineres som epidemier eller sygdomsudbrud, som bliver verdensomspændende.

En sygdoms dødelighed kaldes også letalitet – et tal, der beskriver hvor mange af de smittede, der dør. Fordi det reelle antal smittede er ukendt, er letaliteten for Covid-19 også ukendt. For bekræftede tilfælde ligger tallet på omkring 2,3 procent.

Kroppens eget forsvar mod fremmede organismer kaldes antistoffer eller immunglobulin. Det er molekyler, som kan binde sig til fx viruspartikler, og forhindre dem i at inficere kroppens celler.

Kroppen producerer selv antistofferne efter immunsystemet første gang er blevet udsat for en virus, og derfor består mange vacciner af inaktiveret virus.

Har du været smittet med SARS-CoV-2, vil kroppen have udviklet antistoffer, men på nuværende tidspunkt er det uvist, hvor meget og hvor længe antistofferne gør dig immun.

Når tilstrækkeligt mange har været smittet med en Covid-19 og dermed formodentlig ikke kan få sygdommen igen, vil de ikke-smittede opnå en indirekte beskyttelse, der kaldes flokimmunitet.

Sundhedspersonale bliver beskyttet mod smitte med Covid-19 med sikkerhedsudstyr, der fx forhindrer viruspartikler i at sætte sig på hænderne og trænge ned i luftveje.

De såkaldte værnemidler omfatter bl.a.:

• Handsker
• Briller/visir
• Forklæder/kitler
• Masker
• Håndsprit

Tidligere smitte med coronavirus kan afsløres med såkaldte serologiske tests. Testmetoden virker som graviditetstest, og bruger en dråbe fortyndet blod. På vej gennem testen vil blodet, hvis det indeholder antistoffer mod coronavirus, reagere med Covid-19-lignende partikler og vise et positivt resultat som to streger.

Den mest følsomme og pålidelige test for SARS-CoV-2 hedder PCR – polymerase kædereaktion – der findes i forskellige udgaver. Testteknikken fungerer ved, at en slimprøve tages fra næsen eller halsen med en podepind. Prøven placeres i små reagensglas i en maskine, der kopierer en udvalgt bid af genetisk materiale. Hvis prøven indeholder coronavirussen, vil opformeringsprocessen afsløre dens tilstedeværelse.

Sygdomme, der er overført fra dyr til mennesker, kaldes zoonoser. WHO anslår, at 61 af alle menneskelige sygdomme oprindeligt stammer fra dyr.

Dyret, der overførte den nye coronavirus til et menneske første gang, kaldes for et værtsdyr, fordi det bærer på – eller er vært for – virussen.

Der er flere bud på, hvad værtsdyret for SARS-CoV-2 var, men de bedste bud er:

• Hestoskonæser – en familie af flagermus, der tidligere har vist sig at bære lignende vira.
• Skældyr – en orden af skældækkede pattedyr, der formodentlig har ageret bindeled for smitten mellem flagermus og mennesker.
• Slanger
• Skildpadder

I biologien omtales flokken af værtsdyr, der bærer fx en smitsom virus, for et naturligt reservoir. For coronavira menes flagermus at være reservoiret.

Det aktuelle coronavirusudbrud hævdes at være startet på et såkaldt wet market i Wuhan, hvor der både blev solgt slagtede og levende dyr. Mere eller mindre legal handel med eksotiske, vilde dyr foregår også i et væsentligt omfang på disse markeder, og derigennem har et indfanget dyr formodentlig bragt en virus ind i den menneskelige befolkning.