Mundbind på marked i Italien

Forstå den stigende coronasmitte

Med stigende smittetal i hele Europa står spørgsmålene i kø. Virker vaccinerne – og får vi nogensinde bugt med pandemien?

Med stigende smittetal i hele Europa står spørgsmålene i kø. Virker vaccinerne – og får vi nogensinde bugt med pandemien?

Shutterstock

1. Hvorfor stiger coronasmitten nu?

Europa er igen blevet coronapandemiens epicenter med et stigende smittetal og ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, en risiko for 500.000 yderligere coronadødsfald frem til februar.

I de fire uger op til 5. november steg antallet af smittede med 55 procent i Europa, fortæller WHO. I Tyskland registrerede de samme dag rekordhøje 37.000 coronasmittede.

Aktuelt er det såkaldte incidenstal højere end nogensinde før med 200 smittede pr. 100.000 indbyggere.

Stigende smittetal i hele Europa

Incidenstallene i bl.a. Danmark, Holland og en række andre europæiske lande nærmer sig niveauer som i vinteren 2021.

© Our World In Data

COVID-19 er en sæsonbetinget sygdom og nationale sundhedsmyndigheder havde på forhånd advaret om, at coronasmitten ville stige frem mod vinteren.

En del af forklaringen på den stigende smitte er at den nordlige halvkugle er på vej ind i vinterhalvåret, hvilket giver virussen bedre levevilkår.

I sammenligning med det seneste efterår har stærkt reducerede eller helt fjernede restriktioner i mange lande sørget for, at coronavirussen har haft lette smitteveje.

2. Virker coronavaccinerne?

I en stor del af de europæiske lande er langt over 80 procent af den voksne befolkning vaccineret mod corona. Med så kraftige stigninger i smitten er det nærliggende at tro, at vaccinerne er slået fejl og ikke virker efter hensigten.

Men vaccinerne holder faktisk stort set, hvad de lover.

Tal på vaccinernes effekt i virkeligheden matcher de kliniske forsøg, og sikrer at ca. 85 procent af de vaccinerede, som bliver smittet, undgår indlæggelse.

Samtidig er de indlagte vaccinerede generelt mindre syge, sammenlignet med tidligere bølger.

VIDEO: Vaccinerne har bevist deres værd i virkeligheden

Men vaccinerede kan stadig godt blive smittet med COVID-19 og bære smitten videre.

En række faktorer sænker vaccinernes effektivitet og vil formentlig øge andelen af vaccinerede i indlæggelsesstatistikken:

  • Vaccinerne er ikke lige så effektive hos alle befolkningsgrupper - fx er ældre og immunsvækkede ikke lige så godt beskyttet som yngre. Disse befolkningsgrupper er også mere sårbare over for smitte med COVID-19.
  • Virkningen fra vaccinerne aftager over tid. En undersøgelse fra Estland viser fx at antallet af antistoffer i blodet aftager, så en vaccine, der er ca. 90 procent effektiv i at modvirke sygdom med COVID-19, bliver 70 procent effektiv efter 6-7 måneder.
  • Risikoen for at vaccinerede bliver smittet stiger i miljø med lav vaccinetilslutning, fordi uvaccinerede smitter mere. Så længe, der er COVID-19-smitte i samfundet, kan virussen desuden mutere og mindske vaccinernes effektivitet.

Undersøgelser har vist, at sandsynligheden for at blive indlagt er 29 gange højere for ikke-vaccinerede sammenlignet med fuldt vaccinerede.

De indlagte uvaccinerede er næsten 20 år yngre i gennemsnit end deres vaccinerede modparter.

3. Skal børn vaccineres?

Hvis læger førhen vaccinerede personer under 18, skete det for at beskytte særligt udsatte.

Én af årsagerne til, at de unge i vid udstrækning ikke fik vaccinestik, var, at de historisk set ikke blev så hårdt ramt af COVID-19. Men den fremherskende deltavariant giver alle et sværere og mere langvarigt COVID-forløb.

I USA er antallet af indlagte COVID-syge børn i alderen 5-11 år femdoblet efter deltavariantens indtog.

Børn på 15 år og derunder udgør en væsentlig procentdel af den uvaccinerede del af befolkningen. Derfor er de nu blevet centrale for at nå målet om at over 80 procent – i Danmark regner sundhedsmyndigheder fx med en tærskel ved 86 procent – af den samlede befolkning skal være immune over for corona.

Ved så høj vaccinetilslutning nærmer vi os flokimmunitet og samfundets sårbare bliver automatisk beskyttet mod COVID-19

Risiciene ved smitte med COVID-19 overstiger ifølge undersøgelser risiciene ved vaccinebivirkninger, og derfor anbefaler flere læger også nu, at børn under 12-år bliver vaccineret.

4. Slutter coronapandemien aldrig?

Før var det mutationer. Nu er det en ny smittebølge, der vækker bekymrede miner i mange lande.

Men virologer og epidemiologer er ikke bekymrede. WHO forventer fx at COVID-19 i løbet af 2022 vil blive såkaldt endemisk – dvs. have en stabil, vedvarende forekomst, som verdens sundhedsvæsner kan kapere.

Mange eksperter anser den nuværende bølge som den sidste væsentlige trussel, hvorefter en så stor del af verdens befolkning enten er vaccineret eller naturligt immune, at flokimmunitet vil lægge en dæmper på fremtidige smitteudbrud.

Med et tredje vaccinestik eller coronasmitte efter vaccination tyder den enkelte i øvrigt på at være endnu bedre og endnu mere langvarigt beskyttet end efter to vaccinestik.

WHO håber, at 70 procent af verdens befolkning er vaccineret før udgangen af 2022.