Viruspartikler trænger ind i kroppen via slimhinderne i vores øjne, næse eller mund.
- Blå kugler: Viruspartikler
Partiklernes overflade er beklædt med mikroskopiske proteiner, der rager ud - også kaldet ‘spikeproteiner’. Det er spikeproteinerne, der har givet virussen sit navn, da de får omridset til at minde lidt om en krone - på latinsk corona.
- Gul pil: spikeprotein.
Når coronavirussen nærmer sig en af kroppens celler, fungerer spikeproteinerne som en slags nøgle, der binder sig til molekyler på overfladen af cellen, såkaldte receptorer. Forskerne opdagede for nyligt, at coronavirussens overfladeproteiner binder sig til en særlig receptor på vores celler kaldet ACE2 - som bl.a. findes i lungerne.
- Lyserøde kugler: ACE2-receptorer.
Når spikeproteinet og receptoren på vores celler har bundet sig til hinanden, sammensmelter den olieagtige overflade på virussen med overfladen på vores celler. Virussens genetiske kode, RNA'et, trænger nu ind i cellens indre.
- Røde strenge: Virussens RNA
Inde i cellen kaprer virussens cellens "maskinrum", hvor den indlejrer sin genetiske kode. Coronavirussens genetiske kode er ifølge undersøgelser omkring 30.000 "bogstaver" lang.
Den inficerede celle læser nu virussens RNA, som en opskrift, og begynder at danne proteiner, der både holder immunsystemet væk og samler sig til nye viruspartikler. Hver enkelt inficeret celle kan producere millioner af kopier af virussen, før den selv bryder sammen og dør. Viruskopierne kan både inficere kroppens øvrige celler eller bevæge sig ud af kroppen og smitte andre via dråber fra lungerne.
- Blå kugler: Nye viruskopier
